Transport og infrastrukturErhvervspolitik

    Et frit erhvervsliv er fundamentet for velstand og krumtappen i samfundets konstante udvikling mod stadigt bedre løsninger på de udfordringer, vi mødes med.

    Nye Borgerliges mål er at sikre rammerne for et frit og uafhængigt erhvervsliv.

    Vi ønsker et erhvervsliv med mindst mulig politisk indblanding, et erhvervsliv med færrest mulige myndighedskrav og et erhvervsliv, som belastes mindst muligt af politikerne.

    Kort sagt et erhvervsliv, der fungerer på markedets vilkår.

    Livet som selvstændig

    Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv vil 52 pct. af iværksættervirksomheder gerne tilbyde medarbejderaktier, men gør det ikke i dag. For hver tredje af dem skyldes det, at det er for besværligt at komme i gang. Det er særligt bøvlede skatteregler, der står i vejen for, at iværksættere kan benytte medarbejderaktier til at tiltrække talentfulde medarbejdere.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Når der tildeles medarbejderaktier og warrants skal det være muligt, at benytte en værdisætning, der tager højde for illikviditeten af aktierne. F.eks. en illikviditetsrabat på 30%.
    • Den procentmæssige begrænsning for hvor stor en del af medarbejderes løn, der kan tildeles som aktieløn ophæves. I stedet indføres et krav om at medarbejdere, der tildeles aktieløn, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt.

    Vi ønsker et samfund med respekt for mennesker, der med initiativ og ansvar skaber vækst og velstand i vores samfund. Vi vil sikre bedre rammer for iværksætteri og virksomhedsdrift ved at forenkle reglerne, sænke skatter og afgifter og fjerne konkurrenceforvridende tilskudsordninger.

    De små iværksættervirksomheder skal hjælpes på vej ved at kunne geninvestere hele overskuddet uden skat for at få virksomheden til at vokse i den første kritiske fase.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Geninvestering uden beskatning for iværksættervirksomheder, så flere tør løbe risikoen og flere vil overleve den svære virksomhedsstart.

    Vi vil sætte Danmark øverst på listen over lande hvor det er fordelagtigt at drive virksomhed. Samtidig vil vi skabe det rette miljø for investering og iværksætteri til fordel for hele den danske befolkning.

    Vi skal have flere til at starte og drive virksomheder. Det betyder også, at vi skal se på skatten.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fuld uendelig fremførsel af underskud.
    • Fuldt fradrag for etableringsomkostninger.

    Crowdfunding nu kan være en god måde for nye og mindre virksomheder at rejse kapital på.  Vi ser investeringscrowdfunding tage fart i mange andre europæiske lande, men den stramme fortolkning af lovgivning i Danmark har betydet, at det ikke har været muligt at skabe et velfungerende marked for investeringscrowdfunding i Danmark.

    Vi risikerer, at danske vækstvirksomheder fortsat bliver nødt til at søge mod udenlandske crowdfundingplatforme for at rejse kapital. Det kan i sidste ende betyde færre arbejdspladser i Danmark.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Bedre vilkår for crowdfunding til danske iværksættere.
    • Gruppeinvesteringer for over syv investorer, når der er tale om en investering i en virksomhed inden for EU samt fra lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, undtages fra bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, således, at investorerne kan vælge ikke at blive beskattet som en investeringsforening.

    En iværksætterkonto er en bankkonto til opsparing til virksomhedsstarten. Kontoen giver en række skattefordele for lønmodtagere, som ønsker at starte egen virksomhed. Iværksætterkontoen har dog den udfordring, at den ikke forlænges ved virksomhedsstart.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Forlængelse af skattefordelene ved iværksætterkontoen ved at give mulighed for bevarelse af kontoen efter virksomhedsstart.

    Når en dansk startup udvikler et nyt produkt, som er målrettet offentlige institutioner, så som kommuner eller hospitaler, så er det altafgørende, om virksomheden kan teste eller sælge sin løsning til en dansk offentlig partner. Det kan validere virksomhedens produkt, og samtidig kan produkter og løsninger fra små virksomheder tilføre ny innovation til det offentlige.

    Desværre oplever mange iværksættervirksomheder store udfordringer med at byde på udbud og afsætte deres løsninger til det offentlige. De største grunde til, at iværksættere ikke byder på offentlige udbud skyldes, at det er svært at byde og kræver for mange ressourcer.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Der skal sættes et mål om, at andelen af offentlige indkøb fra SMV’er skal udgøre 60 pct. af det samlede indkøb i 2025, og der skal skabes bedre benchmarking muligheder omkring offentlige institutioners indkøb fra SMV’er.
    • Det offentlige i højere grad skal stille funktionskrav frem for at specificere den præcise løsning i detaljer. Dermed skabes der mere plads til innovation.
    • Der skal være en offentlig målsætning om at øge andelen af innovationspartnerskaber. I perioden 2016-2018 var der otte innovationspartnerskaber. Ved udgangen af 2025 skal der minimum være 35 nye innovationspartnerskaber.
    • Ledelsen i offentlige institutioner italesætter risikovillighed til at offentlige indkøbere kan vælge mindre leverandører.

    Selvstændige har i dag en række ulemper i forhold til lønmodtagere. Det gælder især i forhold til det offentlige, der ikke altid anerkender eller forstår den selvstændiges situation.

    I sær er det i dag særdeles besværligt for selvstændige at gøre brug af dagpengesystemet uden at bliver ramt af karantæne, eller skulle frasige sig sit virksomhedsnummer, CVR.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Mulighed for bevarelse af CVR ved kortvarig brug af dagpenge, og i det hele taget bedre vilkår for selvstændige i dagpengesystemet.

    Små nystartede virksomheder oplever problemer med at få etableret en erhvervskonto. De mange krav, som bankerne er underlagt i forhold til hvidvaskregler (AML) og kendskab til kunden (KYC), betyder, at bankernes arbejde ved at tilbyde erhvervskonti er steget kraftigt. Den regning bliver sendt videre til iværksætterne, som enten skal betale høje summer for at oprette en erhvervskonto eller ganske enkelt bliver afvist som kunde.

    .Det er et stort problem, særligt for helt unge iværksættervirksomheder der ønsker at komme i gang med at drive virksomhed, da virksomheder er påkrævet at have en erhvervskonto til ind- og udbetalinger. I modsætning til privatkonti er banker ikke pålagt at tilbyde en erhvervskonto ved henvendelse. Nye digitale løsninger, kan dog lette omkostningerne og risikoen for bankerne, men det kræver, at det bliver lettere at lade information flyde på tværs af banker.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Mulighed for bedre digital informationsdeling mellem bankerne, som lever op til love og regler om beskyttelse af data. Det vil kunne minimere risikoen og omkostningerne for bankerne forbundet med etablering af erhvervskonti til SMV’er.

    Der ligger et stort potentiale i at få flere kvinder til at springe ud i livet som iværksætter. Danmark ligger nemlig helt i bund, når vi ser på mængden af kvinder, der stifter virksomhed relativt til mænd. Derfor har Dansk Erhverv undersøgt, hvad der afholder danske kvinder fra at vælge en karriere som iværksætter. Her ser vi, at den største barriere for unge kvinder (18-34 år) er, at de ikke mener, at de har de rette kompetencer. For aldersgruppen 34-49 år svarer størstedelen, at de frygter, at det kræver flere arbejdstimer, end de ønsker at bruge på at arbejde. For at få flere kvinder til at stifte virksomhed og skabe ligestilling i iværksættermiljøet, skal vi skabe tryghed omkring mulighederne for at stifte virksomhed og stifte familie samtidig.

    Når iværksættere går på barsel, er det ikke ligesom lønmodtagere at slukke computeren i hele barselsperioden. Der vil komme små administrative opgaver, som iværksætteren vil blive nødt til at tage sig af, for at holde forretningen kørende. Det gør, at iværksættere ofte må klare administrative opgaver i frygt for at blive opdaget. Det gør det unødvendigt utrygt at være iværksætter. Der bør derfor indføres en bagatelgrænse på 5 timer om måneden uden modregning.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Iværksættere på fuldtidsbarsel skal have lov til at arbejde op til fem timer om måneden, så iværksættere ikke føler de gør noget ulovligt, hvis de fx ringer til revisoren.

    I Danmark har vi behov for, at flere iværksættere skaber flere vækstvirksomheder. Det starter med, at vi skal have vækket danskernes appetit på at stifte virksomhed ved skabe tryghed, så livet som iværksætter kan blive et attraktivt alternativ til livet som lønmodtager. Andelen af kvindelige iværksættere ligger på blot 26 pct. Potentialet er derfor stort for at få flere kvinder til at stifte virksomhed.

    Nye iværksættere, der har startet virksomhed, få år inden de skal på barsel, kan risikere ikke at være berettiget til barsel, hvis de ikke har udbetalt løn til sig selv i virksomhedens opstart. Det kan afholde lønmodtagere, som overvejer at få børn inden for den nærmeste fremtid, fra at starte egen virksomhed. Det bør være muligt for nye iværksættere på barsel at benytte en referenceperiode på gennemsnittet af to år inden for en femårig referenceperiode.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Nye iværksættere skal nemmere kunne få udbetalt barselsdagpenge ved at kunne benytte en referenceperiode på op til fem år.

    Regeringen og dens støttepartier har forhindret at vuggestuer og børnehaver fremover kan trække overskud ud af driften af daginstitutionen. Dermed forsvinder incitamentet til at drive institutionerne for private aktører. Det betyder at private virksomheder, og pensionsfonde ikke længere vil investere i området.

    Vi mener, at private skal have ret til at drive vuggestuer og børnehaver og selv disponere over et eventuelt overskud. Det skaber dynamik og investeringsvilje.

    Danske familier skal desuden have frihed til at vælge den institution, der passer deres barn bedst. I praksis udsteder Staten et tilgodebevis til forældrene, som så selv kan købe en plads til børnene i en daginstitution eller på en børnehave – helt efter deres eget valg.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Genetablering af retten til drift af private vuggestuer og børnehaver.
    • Danske familier skal have frihed til at vælge den institution, der passer deres barn bedst.
    Lavere skat og færre afgifter

    Selskabsskatten i Danmark er én af verdens højeste og selskabsskatten ødelægger både konkurrencekraft, medarbejdernes lønniveau og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

    Selskabsskatten er den mest væksthæmmende skat og bør derfor være så lav som muligt. Optimalt set burde man først beskatte, når virksomheden udlodder udbytte, da juridiske personer ikke kan ‘bære’ en skat, men den altid vil blive båret af personer. (Medarbejdere, kunder, aktionærer).

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Selskabsskatten reduceres til 15 % på niveau med de dygtigste lande i Europa. Dette tiltrækker og fastholder veletablerede virksomheder til og i landet.

    Beskatningen på kapitalindkomst er blandt de højeste i Europa, og fjerner investeringslyst, ødelægger konkurrencekraft og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Beskatning af kapitalindkomst reduceres til 25 %, så iværksættere for gode muligheder for både dansk og international kapital.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Indførsel af et såkaldt carryback skattesystem for virksomheder. Det giver en mere jævn beskatning og vil særligt komme nystartede virksomheder til gavn.

    Virksomheder har fuld momsafløftning, når der købes inventar, computere, og andre ting til virksomheden, men når det gælder restaurationsbesøg kan man kun trække 25 pct. af momsen fra. Det giver administrativt bøvl, og gør det også mindre attraktivt at benytte restaurationsbranchen.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fuld momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsydelser.

    Ny borgerlige ønsker en flad skat på 37 procent. Det betyder skattelettelser for 58 mia. kr. som følge af afskaffelse af topskat, arbejdsmarkedsbidrag og jobfradrag.

    Det betyder, at der fremover kun bliver én skattesats at regne med. Af de første 90.000 i lønindkomst betaler man ingenting i skat. Derefter betaler man 37 % af resten. For det første vil det gør det skattesystemet mere enkelt. For det andet betyder det, at flere vil arbejde mere, når de får mere ud af det til sig selv.

    Faktisk så meget mere, at det svarer til knap 30.000 jobs. Det vil gøre Danmark knap 30 milliarder kroner rigere.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fjerne topskatten og erstatte den med en flad skat på 37%. Dette vil, på én gang, forøge konkurrencekraften, gøre det danske arbejdsmarked attraktivt og øge samtlige medarbejderes velstand.

    Arbejdsmarkedsbidraget på 8% blev indført i 1994, som en midlertidig foranstaltning, der skulle bidrage til at finansiere udgifterne til den daværende høje arbejdsløshed. Arbejdsmarkedsbidraget blev dog aldrig udfaset, og fungerer i dag som en ekstra skat på arbejde, og gør det for eksempel mindre attraktivt at tage et arbejde end at være på overførselsindkomst.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fjernelse af arbejdsmarkedsbidrag på 8%.

    Men ved at sikre, at ingen betaler skat af de første 90.000 kroner og fjerne arbejdsmarkedsbidraget sikres det, at alle i beskæftigelse får mærkbart flere penge til sig selv.

    En typisk arbejderfamilie med to voksne og to børn vil med Nye Borgerliges samlede plan få hævet den disponible indkomst med 3.900 kroner om måneden.

    For virksomhederne betyder det, at man bedre kan belønne dygtige medarbejdere, og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • De første 90.000 kroner om året, man tjener i lønnet beskæftigelse, skal være skattefri. Derefter skal man betale 37 procent af resten.
      Det er enkelt og til at forstå. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud.

    En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kwh om året og betaler 3.400 kr. for el. En gennemsnitsdansker vil spare cirka 1.600 kroner om året på elregningen. Penge, man kan bruge, som man selv finder bedst frem for at lade politikerne bestemme over dem.

    Betaler I i jeres familie i dag, som de fleste gør, f.eks. 9.500 kroner i el om året, vil I med Nye Borgerliges plan spare 4.300 kroner om året på elregningen.

    For virksomheder betyder lavere el-afgifter betydelige konkurrecefordele.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Sænkning af elafgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Vi vil gerne have den helt væk, men det må Danmark ikke for EU.

    Repræsentationsudgifter til bespisning er i dag en jungle for virksomhederne. Spiser man ude med kunder er det kun en fjerdel af momsen, der kan trækkes fra. Spiser man i virksomhedens lokaler er det fuld moms, reklame er andre regler, og er der en reception andre regler igen. Nye Borgerlige vil rydde op i bureaukratisk bøvl. Ligesom alle andre ting virksomheden køber; computere, papir, inventar, så skal den fulde moms også kunne trækkes fra ved repræsentation.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Virksomhederne skal have fuldt fradrag for repræsentationsudgifter og momsen heraf.

    Fradragsretten for udvidelse og omstrukturering gælder ikke for en virksomheds udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fuldt fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse og omstrukturering. Fradragsretten gælder også forgæves afholdte udgifter, hvis det viser sig, at eksempelvis en planlagt omstrukturering eller udvidelse ikke bliver til noget.

    G-dage er de første to dage med ledighed, som arbejdsgiver skal betale. De giver endnu mere administration og udgifter for virksomhederne.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Afskaffelse af de såkaldte G-dage hvor virksomheder betaler for fratrådte medarbejdere.
    Renterne på gæld til Staten er meget høje. Hele otte pct. skal der betales, når der er skattegæld.

    Den høje rente er helt ude af trit med det øvrige rentemarked, og det betyder at gæld til Staten bliver uoverstigelig for de selvstændige.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Renten på skattegæld før forfald skal være lig markedsrenten.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    Fjernelse af alle partielle / individuelle punktafgifter som ikke har en dokumenterbar positiv eksternalitet. Dvs. afgifter som alene har karakter af adfærdsregulering eller indtægt for stat eller kommune. Reduktion af øvrige punktafgifter til den dokumenterbare positive eksternalitet. Det gælder, som minimum for:

      • Alkoholiske drikke og mineralvand
      • Chokolade, sukkervarer, is, kaffe, the og tobak
      • Emballager, poser og engangsservice
      • Dæk, batterier, akkumulatorer
      • Bekæmpelsesmidler og opløsningsmidler
      • Forsikringer på motorkøretøjer og lystfartøjer
      • Kvælstof, antibiotika, vækstfremmere, pesticider og svovl
      • Glødelamper og sikringer
      • Spil, lotterier, væddemål og væddeløb
      • Motorkøretøjer
      • Råstoffer
    Større mobilitet

    Registreringsafgiften er en af de mest skadelige og forvridende afgifter, politikerne har indført. Den sænker mobiliteten for erhvervslivet, sænker privatforbruget, og gør danskerne mindre mobile i forhold til at skifte job, og desuden er afgiften skæv, da den især rammer børnefamilier og folk i landdistrikterne.

    Hvert år betaler danskerne 18,1 milliarder kroner i registreringsafgift. Men beregninger fra Finansministeriet viser, at det stort set er udgiftsneutralt at fjerne den høje afgift på 150 procent på biler.

    Med Nye Borgerliges økonomiske 2035-plan for et mere borgerligt Danmark fjernes registreringsafgiften helt.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Total udfasning af registreringsafgiften.

    Nye Borgerlige ser positivt på privatbilisme.

    Mange mennesker har lang transport mellem hjem og arbejde og har ikke altid samme muligheder for kollektiv trafik, som man har i storbyerne, og mange familier er derfor meget afhængige af en bil eller to.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Reducering af benzin- og dieselafgifterne.

    Der gives i dag tilskud til færgesejlads fra og til de danske øer, men Nye Borgerlige ønsker fuld økonomisk trafikal ligestilling, således at det ikke koster mere at sejle 1 kilometer på den blå landevej, end det koster at køre 1 kilometer på den sorte landevej – hele året og på alle afgange.

    Økonomi- & Indenrigsministeriet har beregnet, at 1 kørt kilometer på den sorte landevej koster kr. 3,53, og samme takst ønsker vi skal gælde for færgetransport per kilometer for alle danske øer.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Trafikal ligestilling til ikke brofaste øer.

    Nye Borgerlige er imod brugerbetaling på de danske motorveje og broer. Infrastruktur skal ikke være et skjult og væksthæmmende beskatningsobjekt.

    Vi har især fokus på, at vi skal have broafgiften på Storebæltsbroen helt væk, da det vil binde vores land bedre sammen og fremme mobiliteten for både borgere og virksomheder. Nye Borgerlige har allerede været kraftigt medvirkende til at fjerne broafgiften på Kronprinsesse Mary’s Bro ved Frederiksund.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Broafgifter fjernes i Danmark.

    De helt tunge transporter reguleres efter et forældet regelsæt som skal revideres, forenkles og moderniseres. Både af hensyn til branchen selv og af hensyn til de andre trafikanter.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Forenkling af reglerne for særtransporter.

    Folketinget har vedtaget en kilometerafgift for tunge køretøjer, hvor afgiften ryger tilbage i statskassen. Erhvervstransporterne kører ikke én overflødig kilometer så afgiften er kun en pengemaskine.
    Indtægten fra afgiften vil i høj grad gå til administration af den og pengene kan kun betales af danskerne, der får dyrere varer både i butikker og på e-handel.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Afgiften skal aflyses eller føres 100. pct. tilbage til branchen til grøn omstilling i form af tilskud til fx grønne køretøjer.

    Man betaler ikke betale punktafgifter af varer, når man selv kører til Tyskland eller Sverige for at handle.

    Men der er stadig en række regler, som gør det svært at vide, hvad man kan tage med hjem.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Afgifter på grænsehandel nedsættes eller fjernes

    Etablering af friplejehjem skal være lettere, og der skal gives bedre muligheder for, at private og selvejende organisationer kan bygge og drive flere plejehjem og ældrecentre. Det kan gøres ved, at private investorer har forrang for kommunale investeringer. Hvis en kommune står overfor at skulle opføre et nyt plejehjem og en privat investor ønsker at byde på opgaven skal kommunen ikke kunne sige nej.

    Der skal derfor være større gennemsigtighed i takstgrundlaget. Det skyldes, at investorer som fx pensionsselskaber og leverandører, der skal drive plejehjemmet, tager risikoen ved at gå sammen om at opføre og drive et ikke-offentligt plejehjem i en kommune. I dag sker afregningen af friplejehjem i størstedelen af tilfældene med afsæt i kommunernes egne omkostninger ved at drive et plejehjem. Men i dag kan kommunerne ofte ikke dokumentere de reelle omkostninger ved selv at levere en specifik ydelse. Derfor ender offentlige tilbud ofte med en kunstig lav pris. Derfor skal kommunerne pålægges at redegøre for alle omkostninger på enhedsniveau – direkte såvel som indirekte – når de fastsætter deres takstniveauer.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Der skal gives et frihedsbrev til alle de kommunale plejehjem, så det i stedet for politikerne og forvaltningen på rådhuset bliver ledelsen på det enkelte plejehjem, der i samarbejde med beboerne og de pårørende bestemmer, hvordan plejehjemmet skal drives og budgettet anvendes.

    Nye Borgerlige mener helt grundlæggende, at hvis danske familier skal have reelt frit skolevalg, så skal der være større økonomisk ligestilling mellem de frie grundskoler og folkeskoler.

    Vi vil lade pengene følge det enkelte barn, så forældrene frit kan vælge en skole med danske værdier. Det er forældrene, der kender deres børn og deres behov bedst, og derfor er det også dem, der skal beslutte, om deres børn skal sendes i den lokale folkeskole eller i en fri- eller privatskole. Skoler og daginstitutioner ved også selv bedst, og skal derfor også selv have lov at bestemme. De skal have et frihedsbrev.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Skoler og dagtilbud skal have et frihedsbrev og pengene skal følge borgeren

    I Danmark findes der tre typer områder; byzoner, sommerhusområder og landzoner. I landzoner må der i udgangspunktet ikke bygges andet end bygninger og anlæg, der er nødvendige for drift af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der forhindrer mange små samfund på landet i at udvikle sig.

    Planloven ændres så der åbnes let adgang for virksomhedsdrift i landzoner, hvilket også vil give plads til mange initiativer i de små bysamfund.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Produktionsvirksomheder skal kunne udvikle sig i landzoner.
    Færre regler – større muligheder

    For så vidt angår myndighedernes løbende krav om at virksomheder skal bistå med information af forskellig karakter skal der ikke kunne stilles  krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamlinger.

    Dette gælder såfremt myndigheden kan fremskaffe tilsvarende information andetsteds.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Ingen krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamlinger kan pålægges såfremt myndigheden kan fremskaffe tilsvarende information andetsteds. Uagtet dette måtte være mod betaling.
    • Ingen krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamling kan pålægges uden at virksomhederne bliver betalt med branchens vanlige avance for det ressourceforbrug som virksomheden måtte have.
    • For så vidt angår myndighedernes kontrol af lovopfyldelse skal den struktureres og systematiseres således alle virksomheder i samme branche og indenfor samme erhvervsområde møder en ensartet kontrolplan. Kun manglende lovopfyldelse kan føre til ekstraordinær kontrol. Desuden skal gælde at konstatering af manglende lovopfyldelse vil, fra myndighedens side, resultere i en præcis vejledning til hvordan loven opfyldes.
    Erhvervslivet er, over en bred kam, blevet pålagt et utal af krav og regler bestående af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, dokumentationsforlangender og kontrolordninger. Det gælder fra den danske nationalstat og det gælder fra EU.

    Mange af disse krav er helt unødvendige, og samtidigt skævvrider de konkurrenceforholdene blandt virksomheder i både ind- og udland. Der er også en række krav og regler som enten er forskellige for forskellige brancher eller også udmøntes de forskelligt fra forskellige myndigheder. Endvidere er mange krav formuleret så upræcist at det giver stor plads for fortolkning.

    Det er blandt andet en af årsagerne til at vi har cirkulærer og vejledninger der udfærdiges af myndighederne frem for lovgiverne. Denne udmøntning i myndighedernes egne fortolkninger skaber ofte meget upræcise krav hvor myndigheder henholder sig til at tage stilling fra sag til sag under parolen ”det beror på en konkret vurdering”. Dette igen medfører at mange virksomheder er nødt til at søge forhåndsgodkendelser med et deraf stort og langsommeligt administrativt arbejde, kombineret med venten på myndighedernes afgørelser. Værst er ofte når enkelte virksomheder oplever at bestemte krav nyfortolkes med tilbagevirkende kraft. For visse har det fået det resultat at de, til trods for at have fulgt reglerne, er blevet pålagt straf eller betaling af afgifter og lignende med tilbagevirkende kraft.

    De omkostningsmæssige byrder for erhvervslivet er, fra flere brancheorganisationer, dokumenteret til at være store milliardbeløb. Erhvervslivets EU- og regelforum (det tidligere Virksomhedsforum) har, sammen med Erhvervsministeriet i 2015, beregnet en potentiel besparelse på 3 mia. ved fjernelse af unødvendige danske særregler medens EU’s GDPR-regler beregnes til at belaste virksomhederne med mellem 8 og 12 mia. På samme måde gælder at opretholdelsen af et utal af ligegyldige og urimelige krav til vores erhvervsliv også medfører meget stort forbrug af offentlige ressourcer.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Garanti mod overimplementering af EU regler.
    • Fjernelse af unødvendige danske særregler.
    • Mere præcise formuleringer af krav, så virksomhederne bedre kan navigere, og ikke bliver straffet med tilbagevirkende kraft.

    Forskerordningen er grundlæggende et udtryk for at det danske skattetryk er alt for voldsomt, og at vi er nødt til at have kunstigt lave ordninger for overhovedet at have en chance for at tiltrække den dygtigste arbejdskraft i et globaliceret marked.

    Nye Borgerlige ønsker et opgør med det hårde skattetryk.

    De første 90.000 kroner om året, man tjener i lønnet beskæftigelse, skal være skattefri. Derefter skal man betale 37 procent af resten.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • En flad skat på 37%. Det er enkelt og til at forstå. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud, og der vil ikke være behov for kunstige skatteordninger for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Danmark vil være en magnet for dygtige mennesker fra hele kloden.

    Det er i dag sådan, at kommunerne selv bestemmer, hvorvidt de vil opkræve dækningsafgift. Afgiften er en ekstra skat på industri-, kontor- og forretningsejendomme, som opkræves i tillæg til selve ejendomsbeskatningen.

    Da det er op til kommunerne selv at bestemme om de vil kræve dækningsafgift, så er skatten arbitrær og rammer meget forskellig.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Fjernelse af kommunernes ret til opkrævning af dækningsafgift.

    Alle offentlige virksomheder skal konkurrenceudsættes.

    Offentlige virksomheder skal driftes ved brug af omkostningsbaserede regnskaber som kan sammenlignes med private virksomheders regnskaber. Kravene til offentlig drift skal tage udgangspunkt i den private sektor. Dette eks. på måltal for medarbejderes sygedage, forbrug, medarbejder omsætningshastighed, administrationsomkostninger kontra ”produktions”- omkostninger (varme hænder eller den direkte betjening), overskudsgrad, kapitalforrentning med mere.

    Kan en virksomhed ikke drives med en tilnærmelsesvis lighed med de private virksomheder skal virksomheden sælges til det private eller nedlægges.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    Effektive offentlige virksomheder gennem større konkurrenceudsætning fra kommuner, regioner og stat.

    Uddannelse og forskning

    Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal styrkes med 50 % på bekostning af den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning 1:1.

    Danske virksomheder skal have adgang til patenter ejet af danske uddannelsesinstitutioner og andre institutioner på kommercielle markedsvilkår.
    Der skal sættes ekstraordinær fokus på grundforskning i kvanteteknologi, automatisering og kernekraft.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal styrkes.

    Teknologien indenfor atomkraft er blevet bedre og sikrere, og samtidig er vi mere opmærksomme på vigtigheden af alternative energikilder for at begrænse CO2-udslippet i et fornuftigt omfang.

    Vi har også i dag en markant anderledes sikkerhedspolitisk situation. Vi ønsker ikke at være i kløerne på olierige arabiske stater. Mere forskning i fremtidens nukleare energiformer så som Thorium vil ud over at forbedre vores sikkerhedspolitiske også være med til at sikre selve forsyningssikkerheden.

    Med alle disse argumenter burde ingen folkevalgt kunne stemme imod et forslag, der blot sigter imod at lade atomkraft indgå som en mulig del af fremtidens offentlige energiplanlægning.

    Nye Borgerlige arbejder for, at;

    Der skal sættes ekstraordinær fokus på grundforskning i kvanteteknologi, automatisering og kernekraft

    Danmark er i verdenseliten, når det kommer til offentlig forskning. Danmark er det land i OECD, som udgav flest offentlige forskningspublikationer per million indbyggere i 2013-2017. Forskningen er samtidig af højeste kvalitet – målt på andre forskeres brug af dansk forskning (Uddannelses- og forskningspolitisk redegørelse 2018).

    Den gode forskning bliver dog ikke i tilstrækkelig grad omsat til vækst og innovation i erhvervslivet.
    Derfor er der behov for en ny retning i forskningspolitikken, hvor der kommer langt mere erhvervsrettet forskning.

    Nye Borgerlige arbejder for, at;

    • Der skal reserveres en pulje, der giver universiteterne en præmie på 50 øre, for hver krone universitetet får som NYE eksterne bevillinger fra EU eller private virksomheder og fonde ud over niveauet for 2019.
    • Skabe mere samarbejde med SMV’ere vil der være et tilskud på 1 kr. for hver krone fra en virksomhed med færre end 250 medarbejdere.
    • 130 pct. fradraget for virksomhedernes forskningsinvesteringer skal gøres permanent og uden investeringsloft.

    Virksomhederne har brug for dygtig arbejdskraft også på andre områder end de akademiske fag.

    Styrkelse af den traditionelle mesterlære og muligheder for anden praksislære allerede i folkeskolens ældste klasser er afgørende for mange elever, som ønsker praktisk orienterede uddannelser.

    Praksisfaglig undervisning skal styrkes i grundskolen. Ikke som særlige fag eller linjer, men som integreret del af undervisningen i alle skolens fag – og gerne gennem hele skoleforløbet. Det skal bl.a. ske ved at benytte rammerne under åben skole til at samarbejde med bl.a. erhvervsskoler og virksomheder om undervisning, der viser eleverne hvad fagene kan anvendes til på den anden side af skoledøren.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    Styrkelse af mesterlære og i det hele taget bedre muligheder for anden praksislære allerede i folkeskolens ældste klasser.

    Nye Borgerlige ønsker et samfund med respekt for mennesker, der med initiativ og ansvar skaber vækst og velstand i vores samfund. Vi vil sikre bedre rammer for iværksætteri og virksomhedsdrift ved at forenkle reglerne, sænke skatter og afgifter og fjerne konkurrenceforvridende tilskudsordninger.

    Derfor ser vi også gerne at iværksætteri kommer på skoleskemaet, så nye generationer kan bliver bekendt med og få lyst til selv at starte virksomheder.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Iværksætteri/virksomhedsdrift/markedsføring/økonomi skal sættes på skoleskemaet, allerede i Folkeskolen. Iværksætteri som linjefag på seminariet.

    Nye Borgerlige vil sætte Danmark øverst på listen over lande hvor det er fordelagtigt at drive virksomhed. Samtidig vil vi skabe det rette miljø for investering og iværksætteri til fordel for hele den danske befolkning.

    En nøgle til dette er at undervise i iværksætteri. En oplagt mulighed er deciderede iværksætterefterskoler.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Vi skal give mulighed for iværksætterefterskoler, og  iværksætteri skal i det hele taget i fokus på en række uddannelsesinstitutioner.
    Større arbejdsudbud

    Kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en nødvendighed for en lille åben økonomi som den danske.

    Vi skal sikre at det er let for virksomhederne at sikre sig den dygtige medarbejdere fra udlandet. Vi skal samtidig sikre, at vi kun tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, der kun er i landet så længe der er behov for dem hos virksomhederne.

    Nye Borgelige arbejder for:

    • Mindre bureaukrati for virksomhederne ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

    Udviklingen i den offentlige sektor skal stoppes, så den ikke suger arbejdskraft ud af det private erhvervsliv.

    Nye Borgerlige ønsker at skabe en bedre balance mellem den offentlige og private sektor. Danmark har den største offentlige sektor i OECD, og de betyder at en masse dygtige mennesker, som kunne bidrage i det private erhvervsliv og i eksportsektoren i øjeblikket bruger deres arbejdskraft i det offentlige.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • En bedre balance mellem den offentlige og private sektor, og dermed øge arbejdsudbuddet i den private sektor.

    En måde at øge arbejdsudbuddet er ved afskaffelse modregningen i pension.

    I dag er det sådan at en pensionist, der har en ægtefælle der har et højtlønnet arbejde risikerer, at der bliver modregnet i pensionen.

    Nye Borgerlige mener at folke-, senior og førtidspensionister fremover skal kunne modtage deres fulde pension også selvom deres ægtefælle arbejder.

    Nye Borgerlige arbejder for:

    • Modregning i pension skal afskaffes.

    Del denne side