§42
Danskerne vil have folkeafstemning
Derfor er grundlovens §42 danskernes værn
En folkeafstemning er en mulighed, hvis blot et mindretal i Folketinget på 60 medlemmer skriver under på at sende loven til folkeafstemning, før den træder i kraft. Er befolkningen ikke enig i loven, så bliver den forkastet.
Hvorfor vil regeringen fjerne Store Bededag?
SVM-regeringen bruger i sit grundlag Putins forfærdelige angreb på Ukraine som grunden til at afskaffe Store Bededag. De øgede udgifter til forsvaret skal kunne finansieres, og danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed, må man forstå.
Det er nonsens. Selvfølgelig skal forsvarsudgifterne hæves til NATO-forpligtelsen på 2 % af vores BNP, hvilket har været Nye Borgerliges politik, siden vi stiftede partiet. Men at tage vores kultur og traditioner som gidsel og give danskerne dårlig samvittighed, hvis ikke Store Bededag afskaffes, er helt ude i hampen.
Hvorfor vil regeringen fjerne Store Bededag?
SVM-regeringen bruger i sit grundlag Putins forfærdelige angreb på Ukraine som grunden til at afskaffe Store Bededag. De øgede udgifter til forsvaret skal kunne finansieres, og danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed, må man forstå.
Det er nonsens. Selvfølgelig skal forsvarsudgifterne hæves til NATO-forpligtelsen på 2 % af vores BNP, hvilket har været Nye Borgerliges politik, siden vi stiftede partiet. Men at tage vores kultur og traditioner som gidsel og give danskerne dårlig samvittighed, hvis ikke Store Bededag afskaffes, er helt ude i hampen.
Sådan kan befolkningen tage magten tilbage
Det er grundlovens paragraf 42, der giver os danskere mulighed for at forsvare os imod, at et flertal i Folketinget regerer hen over hovedet på et flertal i befolkningen.
Vi i Nye Borgerlige har tænkt os at aktivere paragraf 42. Blot 60 underskrifter skal vi bruge fra politikerne, og så kan vi få forhindret hvad der ligner et autoritært træk fra SVM-regeringen, og derigennem opnå retfærdighed omkring forsvarsforliget og Store Bededag.
Loven sendes så til folkeafstemning. Hvis danskerne stemmer nej, er loven bortfaldet. Stemmer danskerne ja, gælder den.
Alt du behøver at vide om grundlovens paragraf 42
Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2.Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.