21.11.2019

Under den seneste regeringsperiode med Venstre- og VLAK regeringer, blev der indført et 2% effektiviseringskrav på en lang række områder indenfor det offentlige.

Politikerne på Christiansborg mente godt at man kunne gøre det lidt bedre, lidt smartere og lidt mere effektivt på en lang række områder.

Og når man kender til det offentlige, så er det ikke et urimelig synspunkt, at der nok er en del steder, hvor der er plads til forbedringer. Ja, tilmed nogle steder, hvor man prioriterer og bruger pengene forkert.

Derfor kan man selvfølgelig sagtens spare 2% uden at det vil gå ud over de grundlæggende opgaver. Det mente politikerne i hvert fald, men der var bare en lille finte….

Grådig med borgernes penge

For politikerne mente ikke selv de kunne spare. Nej, tværtimod.

Politikerne mente nemlig, at de skam havde behov for endnu flere af borgernes penge til at profilere sig selv.

Da konservative skulle indtræde i Regering, selvom Pape faktisk havde lovet vælgerne det modsatte, så stod de med et problem. De havde kun 6 mandater i folketinget, og nu skulle de 3 så være ministre.

Det ville efterlade konservative med 3 personer tilbage i folketingsgruppen, og det ville man helst undgå. Derfor lavede man en klassisk Christiansborg-manøvre.

Man fik de andre partier til at gå med til at Konservative kunne indlemme nye personer i folketingsgruppen, så de Konservative faktisk forøgede deres tilstedeværelse i Folketinget med 50%.

Sådan en manøvre er ikke gratis, og de andre partier ville have sig godt betalt for at give konservative lov til dette.

En lokumsaftale så dagens lys

Konservative fik flere folk ind i Folketinget end hvad befolkningen havde givet mandat til, og de andre partier fik flere penge. Rigtig mange penge.

Faktisk øgede man støtte til folketingsgrupperne med hele 40%. Det svarer til 52 millioner kroner ekstra om året. Bare fordi de kan.

Det mener vi i Nye Borgerlige ikke er rimeligt. Politikerne burde gå forrest. Og når man beder samfundet om at effektivisere, så skal man også selv.

Grundlæggende mener vi at man burde justere støtten til folketingsgrupperne tilbage til før lokumsaftalen.

Men vi anerkender også at det vil være vanskeligt at få opbakning til at gøre dette på én gang.

Derfor foreslår vi en 2% besparelse årligt. På den måde vil man på sigt nå tilbage, men samtidig give partierne tid til at tilpasse sig.

Jeg ser frem til debatten i folketingssalen, og håber selvfølgelig på at få opbakning til vores første beslutningsforslag.