04.05.2020 Nye Borgerlige er ikke med i den nye udligningsaftale. Aftalen udvider udligningen mellem kommunerne, som Socialdemokratiet og Venstre er blevet enige med hinanden om.

Vi havde stillet krav om, at veldrevne kommuner, der fokuserede på kernevelfærden, ikke skulle straffes i en ny udligningsaftale.

Kommuner, der ødsler borgernes penge væk på overadministration og en masse udenoms-fråds, skulle derimod have fratrukket overforbruget, før de kunne få del i udligningsmillionerne.

Udligningsaftale mangler respekt for danskernes penge

For os var det helt rimeligt at forlange, at en kommune først får orden i eget hus, før man beder andre om at betale regningen. Vi savnede simpelthen respekt for danskernes penge i aftalen.

Det ville regeringen ikke gå med til. Så stod vi af. Det blev for broget.

Nye Borgerlige vil ikke tage ansvar for, at de to gamle magtpartier Venstre og Socialdemokratiet fordeler milliarder af skattekroner i porten, fordi deres borgmestre ude i landet skal til kommunalvalg næste år.

Udligning er både rigtig og nødvendig

Danmark skal hænge sammen geografisk. Vi er ét land og ét folk, der deler værdier. Det er vores nationale værdifællesskab. Derfor er det også helt naturligt, at omfordele skattepenge mellem kommuner og regioner.

En udligningsaftale skal sikre, at forældre har mulighed for at sætte deres børn i en skole, der er lige god, uanset hvor de bor i Danmark.

De ældre skal have en værdig og god alderdom uanset bopælskommune. Adgangen til behandling på sygehus og hos lægen skal være af samme høje kvalitet over hele landet. Det kan kommunal udligning også hjælpe til.

Kernevelfærden, som vi betaler over skatten, skal være for alle danskere. Udligning er derfor, som det kommunale system er i dag, både rigtig og nødvendig.

Udligningsaftale uden nærhed og enkelhed

Statsminister Mette Frederiksen gjorde i valgkampen meget ud af, at Socialdemokratiet ville indføre en nærhedsreform. Det har vi i Nye Borgerlige rost Mette Frederiksen for flere gange, men da hun havde muligheden for at føre nogle af ideerne ud i livet, svigtede hun.

Man kunne have brugt udligningsreformen til at give langt større frihed til kommunerne og til at give danskerne langt større mulighed for at vælge deres egne løsninger på kernevelfærden.

Man kunne have gjort hele systemet for kommunal udligning meget mere enkelt, retfærdig og gennemskueligt.

Intet af det blev forsøgt. Tværtimod får vi en ny udligning, der fastholder magten centralt, lader politikerne styre endnu mere, og gør det hele en tand mere kompliceret – uden respekt for danskernes penge.

Alt sammen fordi det har været langt vigtigere for Venstre og Socialdemokratiet at sikre flere penge til netop de kommuner, de har magten i, frem for at sikre, at kernevelfærden til danskerne bliver bedre og tilgængelig for alle.

Udligning skal sikre kernevelfærd

Hvis vi havde haft 90 mandater ville vi have grebet det helt anderledes an.
Vi ville have omfordelt direkte tilbage til danskerne i stedet for at give flere penge til den ene kommune frem for den anden.

For eksempel vil vi give alle forældre med skolesøgende børn et bevis i hånden, som giver dem ret til at ’købe’ plads på en skole efter eget valg til deres barn. Det vil sikre alle danskere, uanset om de vælger en folkeskole eller en friskole, samme økonomiske frihed.

Du kan læse mere om det her i vores skoleudspil

Udligningsteknisk vil det betyde, at alle skoler i hele landet bliver udlignet 100 procent, fordi alle skoler har samme beløb til rådighed pr. elev.

Samme princip vil vi gerne udbrede til både vuggestuer, børnehaver og ældrepleje. Udligning direkte til danskerne – uden om politikerne og uden om kommunen.

Decentral udligning – retfærdigt, enkelt og billigt

100 procent udligning direkte til danskerne på tre meget udgiftstunge områder vil reducere behovet for kommunal udligning ganske kraftigt.

Det ville være nært på danskerne, retfærdigt for alle, billigt at administrere, og tilmed meget mere enkelt og overskueligt end den nye udligningsaftale.

Desværre kom vi ikke i nærheden af at diskutere nærhed og decentralisering med regeringen – denne gang, men vi opgiver ikke vores kamp for et Danmark, hvor politikerne bestemmer mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

Kærlig hilsen
Pernille Vermund