14-05-2020 Jeg har netop indkaldt børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, i samråd. Årsagen? I Folketingssalen varslede hun ud af det blå en tvangsfordeling af danske skoleelever, børnehave- og vuggestuebørn til problemfyldte indvandrerskoler- og institutioner.

Alle partier – undtagen Nye Borgerlige – har allerede besluttet, at det skal være muligt at tvinge velfungerende danske gymnasieelever ud på problematiske indvandrergymnasier, og nu er tiden så kommet til tvangsfordeling af de yngre børn og unge.

Tvangsfordeling skyldes fejlslagen udlændingepolitik

Det løber mig koldt ned ad ryggen at høre, at vi har en minister – og et næsten samlet Folketing – der på den måde straffer danske børn og unge for årtiers fejlslagen udlændingepolitik.

Jeg tabte kæben, da jeg hørte det, og derfor vil jeg afkræve svar på, hvad ministeren har planlagt. For vi skal simpelthen ikke en tvangsfordeling uden kamp.

Danske familier skal have klarhed over, hvad deres børn vil blive tvunget til i integrationens navn. Det kan aldrig være danske børns skyld, at indvandrere ikke har formået at integrere sig.

Integration er et personligt ansvar – ikke en offentlig opgave. Og det er slet ikke danske børn og unges opgave. Udlændingepolitikken skal løses fra bunden, og det skal være slut med lappeløsninger.

At alle partier – med undtagelse af os i Nye Borgerlige – mener det, forstår jeg på ingen måde.

Frihed til danske familier

Det frie valg for forældre til at sende deres børn i de vuggestuer og børnehaver, de vil, er afgørende for forældrenes tryghed ved at aflevere dem.

Jeg ønsker, at der skal være meget mere frihed for forældrene. De danske familier skal have fuldstændig frihed til at vælge det dagtilbud, der passer bedst til deres børn.

Og de danske familier skal have fuldstændig frihed til at vælge skole og gymnasium, så børnene får det bedste faglige udbytte.

Det er ikke politikernes opgave at bestemme over danske familier med tvangsfordeling af danske børn og unge. Det burde være sund fornuft for alle partier – ikke kun for Nye Borgerlige.