Medlemsdag 3. april 2022

Folketingsgruppen

Søndag den 3. april afholder vi den årlige medlemsdag på Vissenbjerg Storkro.

Her vil Pernille, Peter, Mette, og Lars gerne i dialog med dig som medlem om forskellige politiske temaer, som du kan læse længere nede på denne side.

Det er her, vi har mulighed for at få den tætte dialog, som ikke altid er muligt på årsmødet, hvor det mest er taler.

Tid og sted
Dagen begynder klokken 10:00 med mødetid klokken 09:30 og slutter cirka klokken 16:00.

Adressen er Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg.

Tilmelding
Det koster 100 kroner at deltage, som inkluderer frugt, sandwich, kaffe og vand.

Du tilmelder dig ved at klikke på knappen herunder.

Dernæst skal du logge ind på medlemssystemet og finde punktet ’Event’ i venstre kolonne. Du skal bruge dit medlemsnummer til at logge ind. Det står i den invitation, du har fået på mail.

Spørgsmål rettes til organisationskonsulent Claus Bøgh Svenningsen. Mail: [email protected]

TILMELD DIG HER

Temaer på medlemsdagen den 3. april 2022

Pernille: Rigelig energi

Fundamentet for fremskridt og sikkerhed

Energipolitik er både sikkerhedspolitik og velstandspolitik. Energiafhængighed af despotiske styrer svækker vores sikkerhed. En alt for forceret grøn omstilling uden hensyn til hverken velstandsskabelsen eller Danmarks sikkerhed udsætter danskernes for stor risiko. Fornuften må tilbage. Energi skal være tilgængelig i rigelig mængde, i sikker forsyning og til den laveste pris. Kernekraft må indgå i energiplanlægningen og forskning, og udvikling må være svaret frem for tilskud til vedvarende energi.

Mette: Frie familier

Fundamentet for tryghed, trivsel og lykke

Familien er derfra, vores verden går. Det er i familien, de fleste af os tager ansvar for hinanden – både i barndommen, når livet går skævt, og når alderdommen kommer. Staten er til for at støtte de udsatte, når familien ikke slår til. Staten skal ikke tage ansvar og frihed fra de familier, som godt kan selv. Et borgerligt samfund nedbryder ikke familien, som staten gør i dag. I vores borgerlige vision sættes familierne fri.

Lars: Privat initiativ

Fundamentet for frihed og velstand

Politikerne bestemmer for meget og danskerne for lidt selv. Den offentlige sektor er for stor, for dyr og for bureaukratisk. Formynderiet har taget overhånd, og kontrollen med vores liv og vores færden er nærmest manisk. Hvordan kommer vi ud af den onde spiral og får åbnet en anden vej, der fører til større frihed for den enkelte og større velstand til alle?

Peter: Stærkt forsvar

Fundamentet for danskerne og fædreland

Kan du ikke forsvare dig, kommer der nogen og tager dig. Det har altid været et vilkår i verden og senest oplevet af ukrainerne. Nye Borgerlige har siden 2016 haft et finansieret mål om at hæve forsvarsbudgettet til to procent af BNP som lovet i NATO. Forsvaret skal effektivt kunne forsvare Danmark mod et angreb, indtil hjælpen fra vores allierede i NATO kommer os til hjælp. Danmarks forsvar skal styrkes gennem NATO – ikke gennem udviklingen af et EU-forsvar, hvor vores vigtigste allierede USA, Canada, Storbritannien og Norge slet ikke er med.

TILMELD DIG HER