I dag giver politikerne hvert år statsborgerskab til tusindvis af indvandrere, som er rundet af en kultur, hvor kvinder undertrykkes, homoseksuelle betragtes som syge, og hvor jøder og kristne forfølges.

I 2021 fik 7076 udlændinge dansk statsborgerskab. Et uoverskueligt og uansvarligt antal, der gør det fuldstændig umuligt for os at garantere disse udlændinges oprigtige tilknytning til Danmark og det danske folk.

Men automatiske masse-tildelinger i nutidens omfang var aldrig intentionen, da grundlovsfædrene diskuterede udkastet til den første grundlov.

Under behandlingen af udkastet til den første grundlov var netop statsborgerskaber et omdiskuteret emne.

Danmarks 3. statsminister, Anders Sandøe Ørsted, udtrykker under behandlingen bekymring ved netop tildelingen af statsborgerskaber.

Han siger i den forbindelse: “Grundloven giver kun aldeles undtagelsesvis nogen Fremmed Adgang til Embeder (politisk indflydelse i form af statsborgerskab) heri Riget, hvilket ogsaa er Noget, som sjeldent er skeet, uden ialtfalt i visse enkelte, ved Forordningens Bestemmelser udtrykkeligen hjemlede Tilfælde.

Med andre ord. Der skal være tungtvejende grunde til at give udlændinge politisk indflydelse og fuldbyrdet optagelse, som del af det danske folk i form af statsborgerskab.

Det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i 1850 angik 10 ansøgere og blev fremsat af indenrigsministeren, Mathias Hans Rosenørn, som fandt det rigtigst at henvise forslaget til behandling i et udvalg, inden det blev behandlet i Folketinget, da forslaget angik:

”et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med hensyn til hvilke der muligt ville være anledning til at indhente specielle Oplysninger”.

10 personer var altså dengang et stort antal, om hvilket det kunne blive nødvendigt at indhente specielle oplysninger. I dag tildeler vi tusindvis af statsborgerskaber – ofte også til kriminelle og folk, der på ingen måder har taget dansk kultur til sig.

Under Folketingets behandling af det andet lovforslag om indfødsrets meddelelse, som vedrørte 16 personer, blev der under 2. behandlingen foretaget en individuel afstemning om hver enkelt ansøger.

Den praksis har man siden fraveget.

Politikerne har gennem mange år givet alt for mange mennesker dansk statsborgerskab, som aldrig burde have haft det.

Så sent som i 2017 fik en mand fra Irak tildelt dansk statsborgerskab for blot to år senere, at begå en voldsom voldtægt mod en ung kvinde, som han lemlæstede på det frygteligste.

Som udlænding ville han være blevet udvist. Som nyslået statsborger er han urørlig og får lov til at blive.

Det er fuldstændig uacceptabelt.

Den seneste minimale stramning området betyder, at man både skal være bandemedlem og terrorist for at kunne blive fradømt statsborgerskabet.

En alt for lempelig aftale, der slet ikke beskytter os imod at skulle huse forbrydere, der voldtager, lemlæster og dræber, for evigt.

Masse-tildelingen af statsborgerskaber skal standses.

I Nye Borgerlige foreslår vi derfor, at Folketingets indfødsretsudvalg skal tage hver enkelt ansøger ind til en personlig samtale.

Et forslag, der samtidig kræver, at man sætter et loft over antallet af nye statsborgerskaber. I stedet for tusinder vil statsborgerskabet kun blive tildelt til de få hundrede ansøgere, der for alvor fortjener det.

Derudover bør vi styrke mulighederne for, at frakende statsborgerskab ved efterfølgende kriminalitet.

Statsborgerskab er den største gave, vi som land kan give. Et tillidserklæring ud over det sædvanlige.

Kun mennesker, der for alvor har vist, at de vil Danmark og dansk kultur, skal kunne optages fuldgyldigt i samfundet som danske statsborgere.