19.01.2020

Nu gør de det igen

På torsdag stemmer Socialdemokratiet sammen med venstrefløjen og Radikale Venstre endnu en lempelse af udlændingepolitikken igennem Folketinget.

Nye Borgerlige forsøger derfor igen – som vi har lovet – at få de øvrige fire partier i den borgerlige opposition til at blokere for at lempe udlændingepolitikken ved at aktivere Grundlovens paragraf 42 og få sendt loven til folkeafstemning.

Danskernes stemme bør blive hørt i en sag, hvor Socialdemokratiet løber fra sit løfte til vælgerne om at stå vagt om en stram udlændingepolitik.

Før jul fik regeringen vedtaget højere ydelser til indvandrere, der ikke bidrager, men lever af offentlig forsørgelse.

I den kommende uge vil de fjerne det eksisterende krav om optjening til at få dagpenge igen, når man har været hjemme i oprindelseslandet i flere år eller af anden årsag har været ude af Danmark i en længere periode.

De fem partier i opposition stemmer nej, men det bliver alligevel vedtaget, for sammen med venstrefløjen og Radikale Venstre har Socialdemokratiet sit flertal.

Derfor er den eneste mulighed for at bremse loven, at vi med 60 folketingsmedlemmers underskrift bruger mindretalsbeskyttelsen i Grundlovens paragraf 42 og kræver loven til godkendelse ved en folkeafstemning, før den træder i kraft.

Da vi samlede underskrifter ind før jul ved den første lempelse, var det kun de 16 medlemmer af DF, der sammen vores fire i Nye Borgerlige stod ved deres ansvar over for vælgerne.

Folketingsmedlemmerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance nægtede at lade handling følge af ord.

20 underskrifter er 40 for lidt til at give danskerne en mulighed for at blive hørt.

Nu forsøger vi igen. På torsdag får medlemmerne af Folketinget muligheden for at rette op på deres svigt og sikre, at udlændingepolitikken ikke bliver lempet hen over hovedet på danskerne, som i valgkampen blev lovet, at det ikke ville ske.

Det kan ikke være meningen, at politikere skal kunne gå til valg og love ét for bagefter at gøre noget andet.

Men når de gør det, kan de være fuldstændig sikre på, at vi i Nye Borgerlige kommer efter dem og udstiller deres hykleri.

Mange hilsner
Pernille Vermund

Fakta om lovforslaget L85

  • Regeringen og venstrefløjen vil fjerne krav om optjening til dagpenge ved at fjerne opholdskravet.
  • Opholdskravet indebærer i dag, at en borger skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne opnå ret til dagpenge.
  • Det vil ifølge regeringen koste 148 millioner kroner om året
  • Det vil give dagpengeret til 2.650 udlændinge og sætte 350 personer ekstra uden for arbejdsmarkedet på varig offentlig forsørgelse.
  • Lovforslaget andenbehandles tirsdag den 21. januar og vedtages ved 3. behandling torsdag den 23. januar
  • Link til lovforslaget: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l85/index.htm

 

Grundlovens paragraf 42

  1. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.

Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.

Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.

Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.

Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.