Min tale ved demonstrationen på Christianborg Slotsplads, søndag den 7. juni klokken 12:00

Vi danskere stod sammen om at lukke Danmark ned.

Vi tog ansvar, fordi vi kunne se, at det var nødvendigt.

Sammen slog vi smitten ned. Sammen bar vi de afsavn, og bragte de ofre, der var nødvendige.

Det sammenhold, som danskerne viste, og det personlige ansvar hver især tog på sig, gjorde mig stolt af at være dansker.

Det er ikke regeringen eller Sundhedsstyrelsen, der har bekæmpet coronaen i Danmark. Det er danskerne.

Det lykkedes, fordi de allerfleste af os kunne se fornuften, og kunne se rimeligheden i de restriktioner, der blev indført.

Nu åbner vi Danmark. Og det er godt, og det er på tide.

Men det går for langsomt med at lukke op. Og det er IKKE godt.

Og værst af alt, så bliver vi færre og færre, der kan se fornuften og logikken i den måde, det foregår på.

Forklaringen på at lukke København for turister er, at flere er smittet i Hovedstaden end i andre dele af landet.

Men det hænger ikke sammen. Det kan højst betyde, at turister, der kommer fra lande med mindre smitte – måske af hensyn til sig selv – vil holde sig væk.

Det kan ikke være en begrundelse for ikke at lukke folk ind fra lande med mindre smitte end i København.

Det er totalt ulogisk.

I øvrigt er smittetallet højere i omegnskommunerne end i København, men der må turisterne godt overnatte.

Det giver bare slet ikke nogen mening. Og det må ikke være den måde, vi håndterer genåbningen på.

Kære Mette Frederiksen: Vi vil have fornuften og logikken tilbage.

For tre uger sider stod jeg på grænsen til Tyskland syd for Tønder.

Sammen med mig var der hundredvis af lokale erhvervsdrivende og almindelige danskere, der lever af turismen i Syd- og Sønderjylland.

Alt, hvad de bad om, var at få lov til at tjene deres egne penge igen. Alt, hvad de bad om, var, at grænsen blev åbnet for turister fra Tyskland.

Smitten i Tyskland er ikke større end i Danmark. Tyskerne er fornuftige folk – alligevel tøvede regeringen og udskød og udskød beslutningen.

Da beslutningen endelig blev taget, var det en halv beslutning.

Åbningen af grænsen for turister blev belagt med den ene ulogiske og ufornuftige begrænsning oven i den anden.

I Syd- og Sønderjylland tabte de lokale respekten for og tilliden til myndighederne i de dage.

Og det er også det, der er ved at ske i hovedstadsområdet.

Det er fuldstændig uforklarligt, at regeringen forbyder turister at overnatte i København, mens de godt må i Gentofte 10 kilometer herfra.

Det mangler enhver logik, at danskere bliver frarådet at rejse på ferie til Kroatien, når corona-smitten fylder mere i Danmark, end den gør i Kroatien.

Og man kan jo for så vidt bare stille et telt op i lufthavnen, så man hjemvendt fra ferie kan blive testet.

Så tager man hjem til sig selv, og næste dag kommer resultatet. Er man smittet, bliver man hjemme. Er man ikke, tager man på arbejde.

 Hvor svært kan det være. Selvfølgelig kan danskerne tage ud at rejse og komme hjem igen uden at sprede smitte.

Vi har lært det. Vi ved godt, hvad vi skal gøre.

Der findes enkle og logiske løsninger. De bruges bare ikke – nok netop fordi de er enkle og logiske.

Jeg støttede regeringen, da vi lukkede ned, men jeg har sværere og sværere ved at fastholde min støtte, når vi lukker op.

For det er hverken fornuftigt, logisk eller retfærdigt, den måde det foregår på.

I morgen åbner regeringen fitnesscentre, svømmehaller og badelande.

Men også i morgen vil københavnske hoteller være tomme.

Flyene i lufthavnen vil stå stille.

Tusindvis af mennesker, der lever af turisme og rejsende, vil ikke have noget job.

Milliardindtægter går Danmarks hovedstad forbi.

Hvorfor?

Ikke fordi sundhedsmyndighederne mener, det er nødvendigt.

Ikke fordi en åbning for turisme og rejser vil få coronaen til at blusse op igen.

Nej, det er der intet belæg for at påstå.

Nej, hotellerne står tomme og flyene stille udelukkende, fordi regeringen og dens støttepartier synes det.

Det er følelser frem for logik. Det er frygt frem for fornuft.

Det er præcis det modsatte af den logik og fornuft, der gjorde, at vi i marts lukkede Danmark ned og slog coronaen tilbage – og fik danskernes opbakning.

Jeg tror på, at danskerne er ansvarlige. Danskerne tager gerne ansvar for sig selv og for andre.

Hvis de får lov.

Min appel til Mette Frederiksen og regeringen her fra i dag skal være:

Læg mistroen væk.

Vis danskerne tillid.

Lad os sammen få dette land på fode igen.

Lad os tjene vores egne penge.

Luk grænsen op, sæt flyene på vingerne. Fyld hotellerne med gæster.

Stol på os. Vi kan godt.