For nylig kom det frem, at man i Københavns Kommune er blevet skingrende vanvittige. 

Og nej, det er ikke en overdrivelse. Kønsaktivismen på den yderste venstrefløj har nu fået så godt fat om de københavnske magthavere, at kommunen fremover vil forsøge at undgå brugen af en lang række ord som ”mor”, ”far”, ”politimand” eller ”formand.”

Man mener, at det kan være fordomsfuldt eller ligefrem diskriminerende og nedladende at bruge disse helt almindelige ord, som de fleste af os bruger hver eneste dag. 

Mor og far. Ord, der beskriver noget af det inderste og mest dyrebare for de fleste mennesker. Familien. 

Det må og bør være udgangspunktet i vores samfund, at børn vokser op med en mor og en far. Det bør være ethvert barns udgangspunkt. Ja, der er andre familiekonstruktioner – ligesom nogle børn bliver frarøvet muligheden for at vokse op med begge deres forældre. 

Livet er nu engang ikke perfekt. Og vi må indrette os, så godt vi kan og skabe det bedste liv for ethvert barn i deres særegne omstændigheder. 

Men at frarøve os selve udgangspunktet – at gøre særtilfælde til normen – er et decideret overgreb på familien som institution og på de børn, der udsættes for det. 

Overraskende kan det dog ikke siges at være, at disse tossede fantasterier i første omgang fostres i netop Københavns Kommune. Samme kommune, som for kort tid siden var i vælten for at finansiere aktivistisk, venstreorienteret indoktrinering af børn og unge i de Københavnske folkeskoler. 

Samme kommune, der nu også mener, at borgerne skal spørges til, hvilke pronominer de foretrækker. Altså, om borgeren (vel at mærke den enkelte borger) ønskes tiltalt som dens, dets, vores, jeres, de eller deres kongelige højhed. 

I princippet er konsekvensen af denne stedords-aktivisme, at den enkelte borger kan opfinde egne pronominer efter forgodtbefindende og sidenhen kræve sig tiltalt som universets hersker. 

Aktivisterne selv dækker sig ind under en paraply, der handler om accept og tolerance. Men tro ikke ét eneste øjeblik, at det er deres virkelige dagsorden. Målet er at kontrollere samtalen mellem mennesker. At skabe store forandringer i hele vores magt- og samfundsstruktur ved at forandre vores sprog og udskamme enhver, der ikke bøjer sig i støvet for de nye herskere. 

National identitet, kønsidentitet og familieidentitet skal alle nedbrydes, så døren efterlades åben for den politiske og ideologiske identitet, aktivisterne gerne vil påtvinge os. 

Mennesker uden rødder – og uden identitet – er meget lettere at styre direkte ind i den ideologiske helvedeshule, der venter forude, hvis vi ikke siger definitivt fra. 

Som samfund er vi nødt til at afvise disse kønsaktivisters magtambitioner prompte. De skal ikke i 10 kilometers radius af børn – eller magt!

Nogle tænker måske, at det udelukkende er en tendens, der kan slå rod i København. De er i så fald naive. 

Aktivismen slår rod flere steder og implementeres allerede langsomt i kommunale og regionale handlingsplaner, budgetter og visionspapirer landet over. 

Det kommer også til Odense, Aarhus, Randers, Esbjerg, Kolding og Vejle. 

Det kommer til dig og dine børn, hvis du ikke tager del i kampen imod vanviddet. 

Det er tid til at sige fra. Vise vanviddet døren og generobre Danmark.