Rudersdal vælgerforening er gået sammen med vælgerforeningerne i Helsingør og Lyngby-Taarbæk om at arrangere en række samtidsrelevante og historiske foredrag.

Første foredrag i rækken finder sted onsdag d. 14. marts kl. 18.30 i store sal i administrationscentret ved Birkerød Hovedbibliotek.

Her vil lektor og cand.mag Lone Nørgaard og historiker, cand.phil og pensioneret lektor Torben Snarup Hansen hver vil holde oplæg om Islam i Spanien i tiden fra Islams erobring af Andalusien i 711 frem til Spaniens generobring i 1492.

Hvert foredrag vil vare omkring 45 minutter med en pause i mellem. Efter foredragene, vil der være mulighed for spørgsmål og debat indtil vi runder aftenen af omkring kl. 21.30.

Deltagelse er gratis og arrangementet er åbent for alle interesserede, medlemmer såvel som ikke medlemmer af Nye Borgerlige. Vi byder på en øl/vand under arrangementet.

Administrationscentret ved Birkerød Hovedbibliotek ligger få minutters gang fra Birkerød station og her desuden gode parkeringsforhold for dem, der kommer i bil.

Adresse: Birkerød Hovedbibliotek, Stationsvej 38, 3460 Birkerød