Af Klaus Kroll, kaptajn i reserven og medlem af Nye Borgerlige

Svaret er desværre nok nej. Det er muligvis politisk kontroversielt at påstå, men det skal siges højt, for dansk forsvar er blevet politiseret og fraværet af forsvarets øverste chefer i den offentlige debat er påfaldende.

I Sverige og Norge har forsvarscheferne en væsentlig del af den offentlige debat, da de er øverste ansvarlige for rådgivningen om militære emner overfor politikerne samt talerør for forsvaret til deres respektive befolkninger. Sådan forholder det sig mildest talt ikke i Danmark.

Danske politikere valgte at sammenlægge forsvarskommandoen og ministeriet og samtidig etablere forsvaret på skuldrene af en række styrelser.

Derfor blev forsvarschefen også pludseligt styrelseschef og ikke forsvarschef, en af de meget få ting den tidligere minister Trine Bramsen havde helt ret i, uagtet at ordningen er helt absurd.

Politisk farvet rådgivning
Når der kommer råd og vejledning ud fra den danske militære styrelseschef, så kan vi derfor på ingen måde være betrygget i, at det er objektive råd, da de både har været igennem minister og departementschef, der i en eller anden grad kan vælge at farve rådene.

Man kan pålægge styrelseschefen at mene dette og hint for efterfølgende at bruge det som rygdækning for politiske beslutninger.

Inden vi bruger en bøjet 25 øre ekstra på forsvaret, bør vi skrotte styrelsesmodellen og lægge det fulde ansvar tilbage til en forsvarschef og give ham/hende helhedsansvaret. Lad med andre ord departementschefen servicere sin minister og lad en ny forsvarschef om at have det fulde og hele ansvar for forsvaret.

Tilmeld dig militærbloggens nyhedsbrev

Forsvaret skal bemandes af soldater
I skrivende stund bygger forsvaret på en styrelsesstruktur, hvor rigtigt mange tidligere militære funktioner bliver akademiserede og fjerner sig derfor fra de uniformerede traditioner. Forsvaret bør i hovedsagen være bemandet af soldater, der selv har stået i mudder til knæene, fået saltvand i håret eller haft luft under vingerne.

Dette gerne tilsat specialister der kan tilføre viden og erfaring udefra i funktioner der i udgangspunktet ikke har noget med forsvarets kernekompetencer at gøre.

En chef for forsvarets personalestyrelse der hverken har haft et våben i hånden, siddet i et skyttehul i Oksbøl eller blevet kastet rundt på broen af et af søværnets skibe på vej til Grønland, vil naturligt nok aldrig forstå soldaternes tarv, holdning eller tradition.

Forsvaret er ramt af en omsiggribende djøfficering, der har betyder at Excel-tal har været ophøjet til sandhed, fordi ingen rigtigt har turde åbne munden om virkeligheden ude på kaserner, flyvestationer og marinestationer.

Nye kampvogne, men ingen til at reparere dem
Man har på Christiansborg fået nyheder om de tyskproducerede moderniserede kampvogne, men ingen fortalte, at de fleste af dem befinder sig på vej til eller fra Sydtyskland, fordi en eller anden ikke-praktiker i al sin snedighed havde fundet ud af at det bedste var nedlægge værkstedskapaciteten i Danmark og derfor være tvunget til at bruge producentens værksted.

Man kunne høre forsvarsministeren sige at det ikke var så vigtigt med den voldsomme nedslidning vores infanterikampkøretøjer, da vi jo havde rigeligt med kampvogne i stedet. Stort set ingen sagde det politiske niveau imod, særligt ikke styrelseschefen.

Vi skal have skilt fagligheden fra politikken, så vi igen kan stole på de faglige råd fra de uniformerede, så kan vi politisk slås om synspunkterne i behørig afstand af dem, der skal udføre politikken i praksis.

Danmark er værd at kæmpe for.

Sådan styrker vi vores forsvar