20.11.2019

Danmark har en lang og stolt tradition for frit skolevalg. Om man som forældre ønsker at sende sine børn i folkeskole eller i friskole, er ens eget valg. Det har altid været en dansk tradition, og sådan skal det blive ved med at være.

Desværre ønsker regeringen at ødelægge denne fine tradition ved at sænke det økonomiske tilskud til friskoler. Det vil de, fordi de ønsker at ensrette danskerne ved at tvinge alle til at gå i folkeskolen. Det må vi aldrig tillade.

Heldigvis har regeringen ikke kunne finde et flertal for at ødelægge skolerne, og derfor er planerne foreløbig droppet. Men når de kan finde et flertal i fremtiden, vil det ske. Derfor er de danske skoler aldrig sikre, så længe Socialdemokratiet er ved magten.

SE OGSÅ: En værdig alderdom

I Nye Borgerlige har vi stillet et forslag om, at tilskuddet skal forhøjes – og ikke sænkes. Det er ambitiøs, borgerlig skolepolitik. Det glæder jeg mig til at fremføre i folketingssalen.

Som det er nu, har friskolerne langt færre penge til at drive skoler for, end folkeskolen har. De har kun 76 % af det samme beløb som folkeskolen har pr. elev. Det bør selvfølgelig være 100 % – og det er det vores forslag går ud på.

Alle skoler skal have de samme økonomiske vilkår til at drive skole. Det vil give ægte frihed til de danske familier, så de kan vælge præcis det skoletilbud, de ønsker til deres barn.

SE OGSÅ: En stærkere familie