Af Klaus Kroll, forsvarsordfører for Nye Borgerlige

Mens regeringens spindoktorer gnider sig i hænderne af lykke over udsigten til at kunne præsentere en ny forsvarsaftale, er det nødvendigt at kigge lidt bag tallene.

Allerførst er problemet, at tallene ikke hænger sammen.

Forsvarets ramme stiger efter regeringens tal med 20%, men det er kun i det sidste år ud af de seks, hvor den ekstra bevilling er sat til 4.8 mia. kr.

I de første 5 år afsættes der meget mindre. I gennemsnit er der over de seks år, forliget løber, afsat 2,1 mia. kr. ekstra om året. Forsvarsbudget er i dag cirka 21 mia. kr. om året. Det er altså en stigning på 10% og ikke 20%, som regeringen forsøger at pynte tallene til.

I forhold til løftet vi har givet i Nato om at hæve forsvarsbudgettet til 2% af BNP kommer vi også kun en lille bitte skridt fremad fra 1.2% i dag til 1.3% af BNP i 2023.

Virkeligheden er, at man op til forliget har brugt et konsulentfirma til at udarbejde en budgetanalyse, hvor man reducerer med den en hånd og tilfører med den anden.

Den højt besungne ekstra brigade er også et fatamorgana.

Samlet skriver regeringen selv at ved forligets fulde indfasning kommer 700 ekstra arbejdspladser, ikke nødvendigvis soldater men arbejdspladser, og med bare den mindste militære viden vil man erfare, at en brigade er ganske meget større, nemlig 4000-5000 mand.

Med andre ord bliver det blot eksisterende soldater, der som Tordenskjolds soldater sættes i dobbeltroller, og dermed ikke samlet styrker landets forsvarsevne.

Forsvaret skal i stigende grad vænne sig til at være støttepædagog for politiet, hvor der afsættes et voksende beløb til enheder, der kan hjælpe politiet med bevogtning og andre politiopgaver.

Man kunne have håbet på, at der sammen med nyheden om ekstra terrormidler kom en aftale, der gik i retning af at løse årsagen til terroren, men det kommer næppe til at ske. Fuldt indfaset kommer forsvaret til at bruge tæt på en kvart milliard til politiopgaver, et beløb der kan lægges direkte oveni de eksisterende udgifter til integration og indvandring.

Åreladningen af forsvaret vil med forliget fortsætte i de næste 6 år. Ganske vist bliver der pyntet lidt på tallene og der tilføjes lidt kampvogne (hele 14 styks) og et par ekstra enheder, men vi kommer kun marginalt tættere på de 2% end vi var ved sidste forlig.

Tal er taknemmelige, og det er derfor også en voldsom vækst i procent at gå fra cirka 30 til 44 kampvogne, men det er milevidt fra det antal Leopard1, vi for ganske få år siden havde stående i garagerne.

Den helt store joker vil dog være kampflyindkøbet, der er baseret på en økonomi, der holdes indenfor forsvarets eksisterende ramme. Hvis udgifterne skrider, vil resten af forsvaret med stor sandsynlighed skulle holde for, når udgifterne skal dækkes ind.

Nye Borgerlige vil hæve forsvarsbudgettet til 2%. Sikre en finansiering af vores sikkerhed der kan garantere os, at vi bliver mindre afhængige af andres særinteresser og mindre udsatte for direkte trusler.

Hver gang vi udhuler vores forsvarsevne, reducerer vi vores selvstændighed.

Nye Borgerlige vil sætte Danmark først og sikre Danmarks interesser og igen søge at blive en troværdig alliancepartner.