15.11.2018 I næste måned sender den danske regering en minister til Marokko for at underskrive den såkaldte Global Compact for Migration. Det er en FN-aftale, der vil forpligte landene bag til at fremme migration fra de fattige lande til de rige lande.

Det synes jeg ikke, regeringen skal. Politikerne i regeringen burde tænke sig bedre om. De burde have sørget for, at Folketinget blev inddraget langt tidligere, og at danskerne havde fået lejlighed til i den offentlige debat at give udtryk for deres mening.

Så havde flere haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad aftalen faktisk indeholder, og så var vi formentlig ikke endt her, hvor vi i sidste øjeblik må mobilisere alle kræfter for at få regeringen på bedre tanker.

Sporene skræmmer. Tidligere tiders regeringer har nemlig også skrevet under på internationale aftaler, som de selv vurderede nyttige lige her og nu, men som senere viste sig at have store, skadevoldende problemer for det danske samfund.

Flygtningekonventionen blev aldrig behandlet i Folketinget. Den blev blot underskrevet af regeringen tilbage i 1951 og ratificeret udenom Rigsdagen året efter. Der var ingen debat.

Det var måske en god aftale dengang til at løse datidens flygtningeproblemer efter Anden Verdenskrig, men som vi ved i dag, blev Flygtningekonventionen det juridiske grundlag, som legaliserede en masseindvandring fra de muslimske lande til Europa og Danmark.

En konvention vedtaget helt uden demokratisk debat og kontrol kom til at medføre nogle af de største ændringer i vores samfund i moderne tid.

Uden at danskerne er blevet spurgt, er vores nationale værdifællesskab gennem de seneste årtier systematisk forsøgt erstattet af et multikulturelt, regelstyret system med base i EU-love og internationale konventioner i stedet for i folkets vilje.

FN-aftalen om migration, som regeringen sammen med de fleste andre EU-lande agter at ratificere, er den seneste i rækken og bygger ovenpå et efterhånden fintmasket net af aftaler, konventioner og traktater som tilsammen binder det danske folkestyre til at indføre love og regler, der går stik imod danskernes interesser og truer vores lands frihed og tryghed.

Det skal vi tage et opgør med.

Politikere valgt af danskerne bør have mod til at sige nej til at indgå aftaler, der går imod danskernes interesser og begrænser folkestyret. De bør have mod til at opsige aftaler, der ødelægger vores land og nedbryder vores nationale værdifællesskab.

Danmark skal så hurtigt som muligt ud af Flygtningekonventionen. Den er vedtaget udemokratisk. Det kan gøres med et års varsel, og det er nødvendigt for at bremse skaden og stoppe indvandringen fra de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika.

FN-aftalen om migration bør regeringen trække sin støtte til – hellere i dag end i morgen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen har desværre et meget fastlåst forhold til internationale konventioner og aftaler, som betragtes som nærmest hugget i sten.

For mig er det indlysende, at Danmark ikke skal fortsætte med at følge konventioner, der undergraver vores frie og trygge samfund. Så må konventionerne enten laves om, Danmark må tage forbehold for de dele af konventionen, der er skadelige, eller om nødvendigt helt opsige aftalen.

Og det er ligeså indlysende for mig, at vi belært af fortidens fejltagelser skal være langt mere påpasselige med, hvad vi underskriver i dag. Vi har set, at det kan få vidtrækkende skadelige konsekvenser langt ud i fremtiden.