28.02.2020 For mig og Nye Borgerlige betyder vores forsvar for folkestyret, at vi skal sikre os, at islam ingen indflydelse får i samfundet.

For i sit væsen og sin gerning er islam i grundlæggende opposition til de værdier, vi har bygget vores samfund på.

Enkelt forklaret kan man sige, at jo mere plads islam får i samfundet, jo mindre plads bliver der til frihed, ligestilling og folkestyre.

Derfor har vi stillet forslag i Folketinget om, at muslimske trossamfund ikke skal anerkendes af staten og ikke skal have de privilegier, der følger med at være et anerkendt trossamfund.

Forslaget blev behandlet i dag. Alle partier på nær DF afviste vores forslag. Det var forudsigeligt, for det er jo de samme politikere, der gennem mange år har givet større og større plads til islam i samfundet.

Ikke et brud på religionsfriheden
I Danmark må man tro og tænke, hvad man vil. Det må muslimer også. Vores forslag sigtede ikke mod at begrænse religionsfriheden.

Vi ønsker ikke at blande os i, hvad muslimer tror på. De har deres religionsfrihed på samme måde som alle andre her i landet. Men islam skal ingen indflydelse have på samfundet.

Det debatteres for tiden ivrigt blandt politikere fra de andre partier, hvordan man skal forhindre udenlandsk finansiering af moskeerne, og hvordan man kan imødegå den negative sociale kontrol, der hersker i de islamiske miljøer og prædikes af imamerne.

Men man diskuterer symptomer og lindring – ikke årsagen. For årsagen til problemerne er for de fleste politikere svær at formulere, selvom det vi ser, alt sammen peger i den samme retning.

Pilen peger på islam, og for at få bugt med problemerne, er vi nødt til at bringe denne erkendelse videre til politisk handling.

Væk med privilegier
Et godt sted at begynde er at fjerne de privilegier, som følger af trossamfundslovens godkendelsesprocedure:

• Vielsesretten
• Skattefradragsretten
• Lempelige vilkår for at prædikanter kan opnå indrejse og ophold i Danmark.

Det er disse privilegier, vores beslutningsforslag sigtede mod at fjerne.

For det første bør imamer ikke kunne vie ægtefolk med juridisk gyldighed. Islamisk familieret er grundlæggende kvindefjendsk og ude af trit med moderne livsførelse.

En nylig rapport dokumenterer, hvordan muslimske trossamfund forhindrer kvinder i at opnå skilsmisse. Med vold og dødstrusler tvinges kvinderne til at blive i deres muslimske ægteskab, selv om de har opnået skilsmisse ved dansk lov.

Det er vilkårene i et muslimsk ægteskab – også kaldet Nikah – at ægteskabet kun kan opløses, hvis manden accepterer det.

Når politikerne anerkender muslimske trossamfund i Danmark, er det de forhold for kvinder, man anerkender. Det eneste rigtige at gøre er at sige til muslimer, der vil have deres ægteskab gjort lovformeligt er, at de må en tur på kommunekontoret og skrive under.

For det andet skal man ikke kunne trække økonomiske donationer til moskéer fra i skat.

Et fradrag er teknisk set det samme, som at andre skatteydere betaler din skat. Det er ganske urimeligt.

Moskeerne modarbejder demokratiet og de sekulære love. Moskeerne udklækker islamiske terrorister og præger gennem deres virke religiøse muslimer med værdier, der er i fjendtlig opposition til de vestlige.

Og sidst men ikke mindst, så har et flertal i Folketinget besluttet at give religiøse muslimer mulighed for at importere islamiske prædikanter på særlige lempelige opholdsvilkår.

Hvilken fornuft ligger der bag, at man med den ene hånd bruger milliarder af kroner på at integrere og uddanne muslimer i Danmark, og så med den anden giver de islamiske trossamfund særlige rettigheder til at hente prædikanter hertil, som arbejder for det stik modsatte?

Kristendom og jødedom understøtter folkestyret
I Danmark har vi opbygget et sekulært folkestyre på en kristen kulturarv. Kristendommen og folkestyret går godt i spænd. Kristendommen indeholder værdier, som understøtter folkestyret og friheden.

En undersøgelse fra Københavns Kommune viste for nylig, at et stigende antal af unge med ikke-vestlig baggrund ønsker, at religiøse love sættes over sekulære. Vi skal være bevidste om denne afgørende forskel på islam og andre religioner.

Hverken hinduisme, buddhisme, jødedom eller kristendom modarbejder vores værdier og samfundets fundament.

Til at illustrere forskellen vil jeg gerne citere rabbiner Yael Melchior, som i 2016 sagde til Kristeligt Dagblad:

”Vi har ikke lov til at lave en religiøs skilsmisse, før staten har lavet den sekulære, så vi laver den religiøse bagefter. Det er et godt eksempel på, at man lever i et samfund, hvor der er vigtige regler, som skal overholdes, og som er fælles for alle. Religion kan så være en tilføjelse”.

En tilføjelse, siger han. For jøder er deres religion en tilføjelse til folkestyret. Det er smukt.

For islam er folkestyret en modsætning. Det gør hele forskellen.

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige