En værdig alderdom

Nye Borgerlige ældrepolitik ældre politik Mette Thiesen

Nye Borgerlige kæmper for en værdig alderdom med mere frihed og flere frie valg.

Som ældre dansker skal du have friheden til at kunne indrette dit liv og din hverdag, som du ønsker – både økonomisk og praktisk.

Folkepensionen skal stige med velstanden, og pengene skal følge dig. På den måde kan du vælge til – og vælge fra.

Sådan gør vi det:

  • Folkepensionen skal stige med velstanden
  • Frit valg af privat eller offentligt plejehjem
  • Effektiv og målrettet hjemmehjælp
  • Pengene skal følge den enkelte
Ja tak – hold mig opdateret!

En værdig alderdom til de danskere, der har ydet gennem livet, er et gode, vi som samfund skal garantere hinanden. Vores ældre skal ikke ydmyges og trues. De skal behandles ordentligt.

Mette Thiesen, ældreordfører for Nye Borgerlige

Få mit nyhedsbrev her

Sådan skaber vi en værdig alderdom

Folkepensionen skal stige med velstanden

Som folkepensionist skal du nyde godt af velstandsfremgangen i samfundet. Når samfundet bliver rigere, skal din folkepension derfor også stige, så du som ældre får gavn af velstanden. Efter mange år på arbejdsmarkedet har du været med til at lægge grundstenen for vores velstand i dag. Derfor skal du naturligvis også have en andel i denne velstand, når du forlader arbejdsmarkedet.

Alle skal spare op til alderdommen

Nye Borgerlige ønsker, at alle danskere kan gå en tryg alderdom i møde. Det kræver, at alle har sparet nok op til pensionen – både dig, der har været på arbejdsmarkedet hele livet, men også dig, der har været på overførselsindkomst.

Lige nu er der 700.000 danskere, som ikke sparer op til deres alderdom. Det gør alderdommen utryg, og det tærer samtidig hårdt på de offentlige finanser.

Dette vil Nye Borgerlige ændre ved at sikre alle på overførselsindkomst 2.500 kr. mere om måneden, som skal sættes ind på en pensionsopsparing. Samtidig skal alle i arbejde forpligtes til at spare mindst det samme beløb op – dog maksimalt en sjettedel af af deres bruttoløn. Dette vil sikre alle danskere ca. 13.-17.000 kroner om måneden oven i folkepensionen.

I dag leverer staten en række tillægsydelser til de ældre, som ikke selv sparer op til deres alderdom. Når man selv sparer op, sparer staten disse udgifter. Samtidig skaber det en bedre fordeling af den økonomiske byrde mellem generationerne, når alle selv sparer op til egen alderdom.

Flere friplejehjem

 Vi mener, at alle ældre skal have ret til at bestemme rammerne for deres alderdom.

Vi vil derfor følge Tysklands eksempel og tilbyde en mangfoldighed af plejehjem fra offentlige tilbud med faste rammer til friplejehjem med rammer, der passer til din type og dine behov.

Væk med unødigt bureaukrati og ind med det frie valg. Dette vil øge din livskvalitet, og livet skal jo leves – hele livet.

Ældrechecken målrettes og hæves

Er du blandt de pensionister, der i dag er dårligt stillet, skal du hjælpes ved, at kravene for din ældrecheck lempes.

Vi i Nye Borgerlige ønsker, at du som ældre har de samme rettigheder til indtjening, uanset om du er i et forhold eller enlig. I dag må gifte og samboende ikke tjene mere end 87.900 kroner om året tilsammen, hvis de ønsker ældrecheck. Dette beløb er det samme for enlige. Vi ønsker at sidestille dine rettigheder som gift eller samboende med enlige således, at du og din samlever må tjene 87.900 hver – og ikke tilsammen.

Desuden ønsker Nye Borgerlige at hæve beløbet på ældrechecken.

En værdig behandling

I dag piner man den sidste rest af arbejdsevne ud af syge og nedslidte ved at piske dem rundt i ressourceforløb og arbejdsprøvninger på landets jobcentre.

Nye Borgerlige mener, at syge og nedslidte danskere skal ud af jobcentrene.

Midlertidig eller permanent førtidspension skal udelukkende tildeles på baggrund af en lægefaglig vurdering.

Hjemmehjælp skal privatiseres

Ønsker du at blive boende i eget hjem, skal du selv kunne indkøbe ydelser som madordninger, rengøring osv. direkte fra private aktører, hvor der er konkurrence om at sikre dig den bedste service. Kommunen skal bevillige midlerne og samtidig sikre, at du ikke bliver snydt for det, du har brug for.

Nye Borgerlige Arne Bjarne pension

Få nyt om vores ældrepolitik

Ja tak – hold mig opdateret!