Støt retten til at kalde en koranklods KORANKLODS

 

Jeg har været i forhør hos politiet i dag.

Min brøde er, at jeg har kaldt betonklodser, opstillet for at forhindre islamiske terrorister i at pløje uskyldige mennesker ned med en lastbil, for ‘koranklodser’.

Politiet har pligt til at høre mig, inden de eventuelt rejser en sigtelse og efterfølgende en tiltale for overtrædelse af Straffelovens paragraf 266b.
Forhøret gik såmænd fint nok. Jeg forklarede, at som jeg ser det, så er der ikke noget racistisk i at fortælle, at klodserne ikke er stillet op til pynt.

Jeg havde regnet med, at det så ville være det. Åbenlyst tosset anmeldelse. Sagen slut.

Men så let slipper jeg måske ikke. Politiet overleverer nu min forklaring til juristerne, og som jeg fik at vide, så overvejer juristerne at sigte mig alligevel.

Jeg er ikke jurist, og skal ikke kloge mig på paragraffernes rækkevidde. Men der er noget grundlæggende galt med loven, hvis vi fremover skal forbydes at kalde koranklodser ved deres rette navn. For koranklodser er det, de er.

De står der for at beskytte os mod mennesker, der med koranen som moralsk rettesnor, dræber andre mennesker. De mennesker, der begår den form for terror med biler mod fodgængere i de europæiske lande, vi har oplevet i de senere år, retfærdiggør deres handlinger gennem islam. Det er et simpelt faktum.

Det er vigtigt for at forstå terrortruslen, og det er vigtigt for at beskytte os, at vi kan tale frit om, hvem der begår forbrydelserne. De muslimer, der begår forbrydelserne, påkalder sig deres Gud og deres hellige bog, mens de pløjer sig igennem uskyldige menneskemasser.

Derfor kalder vi klodserne for ’koranklodser’. Hvis ikke vi havde islamisk terror, som en evig trussel mod vores frihed og tryghed, ville vi ikke have klodserne. Klodserne og Koranen er forbundne.

Jeg bryder mig ikke om synet af koranklodser på grund af den trussel, de symboliserer, og jeg bryder mig ikke om Koranen, fordi den ideologi, der prædikes i bogen, skaber ufred, ufrihed, vold og undertrykkelse.

Der er ikke noget racistisk i at kritisere islam for at være i opposition til frihed og demokrati. Der er ikke noget racistisk i at kalde tingene ved deres rette navn.

Hvis du er enig, så signup på linket her.

Støt retten til at kalde en koranklods KORANKLODS

 

Jeg vil holde dig underrettet om, hvordan sagen går, og jeg vil love at uanset hvad, så blive jeg ved med at sige tingene som de er, og hvis politikerne har lavet en lov, der forbyder det, så skal loven laves om.

Venlig hilsen
Pernille