20.10.2019 Jeg har udnævnt mig selv til fædrelandsordfører, fordi danskernes frihed hænger uløseligt sammen med Danmark. Uden et fædreland er danskerne ikke et frit folk. Derfor er jeg nationalsindet, og Nye Borgerlige er et nationalt parti.

At være bevidst om vores kultur, historie, sprog og nationale egenart er ikke i modsætning til at være åben for gode, nye idéer udefra, frisindet og tolerant.

Tværtimod er Danmark som danskernes land – frit og selvstændigt – en garanti for, at de værdier kan trives, vokse og bære frugt.

Hvilken kurs Liberal Alliance vælger er ikke en sag for mig. Og Christina Egelunds exit fra LA er udelukkende en sag mellem hende og hendes tidligere parti.

Men i forbindelse med, at Christina Egelund har meldt sig ud af LA, er hun kommet med nogle betragtninger om en påstået modsætning mellem frisind og tolerance på den ene side og det nationale på den anden side.

Hun mener selv, at hun står for frisind, åbenhed og er moderne. Vi andre – os der er nationale – er så det modsatte, lader hun forstå.

Det moderne, må hun gerne beholde, men for mig at se, gør hun sig til fortaler for en slags naiv 90’er-liberalisme, som fuldstændig ignorerer den virkelighed, der hersker i verden omkring os.

I Nye Borgerlige går vi ikke op i ideologier, og vi lader ikke vores analyse af problemerne forurene af ungdommelig umoden idealisme.

Vi ser nøgternt på verden. Vi siger tingene som de er, og vi anviser løsninger baseret på viden og erfaring.

Danskernes frihed er under pres
Og vi kan se, at danskernes frihed i dag er under pres fra flere sider. Udefra og indefra. Det eneste værn, vi kan sætte op, er et styrket nationalt værdibaseret fællesskab. Et fællesskab bag grænser, der kan beskyttes og forsvares.

Det er vores mission i Nye Borgerlige. Og vi går til opgaven med fokus på tre ting:

1. Udlændingepolitikken skal løses fra bunden
2. Politikerne skal bestemme mindre og danskerne mere selv
3. Danmark skal ud af EU.

Årtiers alt for stor indvandring fra de muslimske lande har ført islam til Danmark. Islamiske værdier er det stik modsatte af åbenhed, frisind og tolerance.

I lande og områder, hvor islamiske værdier har fået indflydelse, er det sket på bekostning af friheden og freden. Kvinder, piger, kristne, jøder, homoseksuelle og kritikere af islam undertrykkes eller forfølges.

Stort set alle islamiske lande er enten diktaturer eller i borgerkrig. Og i vestlige lande vokser islamiske regler og sharialove frem i de muslimske parallelsamfund, og voldsparate muslimer tager magten på bekostning af retsstaten, borgernes sikkerhed, kvinders ligestilling, jøders ret til at dyrke deres tro samt islamkritikeres ret til at ytre og forsamle sig.

Hvis vi vil bevare vores danske åbenhed, tolerance og frisind, så er det afgørende, at islam ingen indflydelse får på vores samfund.

Når en undersøgelse viser, at en stor og stigende andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ønsker religiøse love frem for demokratisk vedtaget lovgivning, så vidner det om, at problemerne stadig vokser – og det forstærker behovet for at få løst problemerne og vendt udviklingen.

Hver gang islam får blot en flig af magten, så betaler vi med vores frihed.

Det er nummer et: Udlændingepolitikken skal løses fra bunden.

Nummer to er politikernes centralisering af magten. Politikerne har gennem årtier trukket magten over danskernes liv væk fra familierne og de nære samfund og ind på Christiansborg.

Reglerne er blevet for komplicerede og lovene for mange. Det ødelægger arbejdsglæden for de offentligt ansatte, hæmmer væksten i det private og dræner initiativ og virkelyst ud af civilsamfundet, som ellers historisk er fundamentet i vores danske kultur.

Det er nummer to: Politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

Nummer tre er EU. Politikerne har gennem årene sendt alt for meget magt afsted til Bruxelles. EU er ikke længere et liberalt handelssamarbejde. EU er en magtbase for institutioner, der regulerer vores tilværelse helt ind i dagligstuen.

Mere indflydelse til EU er lig med mindre frihed til danskerne. Hvis man kunne, ville jeg føre EU tilbage til EF, men det vil de andre lande ikke, og derfor er der ingen anden vej til at vinde vores nationale frihed tilbage end at gøre sig fri.

Det er nummer tre: Mere folkestyre og frihandel – Danmark skal fri af EU.

Mange hilsner
Pernille Vermund