Få nyt fra mig på mail

Coronakrisen er ved at lægge de sydeuropæiske sundhedsvæsener og økonomier ned. I EU er der ikke opnået enighed om økonomiske redningsplaner. Heller ikke for de hårdest ramte lande. Herunder Italien og Spanien.

Det har ført til højspændt kritik og advarsler fra sydeuropæiske regeringschefer. F.eks. har Italiens premierminister Giuseppe Conte udtalt, at hele EU-projektet vil miste sin eksistensberettigelse, hvis man ikke finder en fælles løsning på coronakrisens mange udfordringer.

Tilbage står, at EU’s lande bekæmper Coronakrisen. Ikke sammen; men hver for sig. Lige præcis dette er det definerende øjeblik på, hvorfor unionen er en kæmpe fiasko. Coronavirussen kan således ende med at tage livet af EU. Men dødskampen er ikke kun resultatet af en coronakrise.

En fejlkonstruktion

Jeg og Nye Borgerlige mener, at EU er en fiasko. Det er en konsekvens af den fundamentale uenighed om, hvordan Europa skal tackle økonomiske, sociale og internationale politiske udfordringer. De eksisterende kløfter mellem nord og syd i unionen bliver i disse dage bare stadigt tydeligere og stadigt dybere.

Manglen på solidaritet i EU her midt i den største krise siden Anden Verdenskrig udstiller fejlkonstruktionen EU. Sidste tirsdag var det eksempelvis eurozonens finansministre og torsdag alle unionens 27 medlemslandes ledere, som mødtes.

I begge tilfælde kunne man ikke finde en fælles strategi over for coronakrisens udfordringer. Tyskland har derfor med egen kraft lavet et nationalt tysk kriseprogram. Et program, der er over fire gange så stort, som kriseprogrammet i Italien.

Svigtet gentager sig

De seneste ugers udvikling har bare forstærket den italienske fortælling om, at det øvrige EU lader landene i stikken, når det virkelig brænder på. Det skete med finanskrisen. Det skete med migrantkrisen. Og nu med coronakrisen.

Unionen har dermed endnu engang forspildt en massiv chance for at vise de europæiske befolkninger, at unionen kan gøre en reel forskel, når det virkeligt brænder på. I stedet har regeringslederne taget ansvar indenfor nationalstaternes grænser.

EU har igen med al ønskelig tydelig demonstreret, at den ikke er til stede og ikke viser sig selv over for det europæiske folk. Er unionen der, når der er almindelige behov og krisetilstande? Nej må være svaret på dette spørgsmål.

Nationalstaterne løser selv deres problemer

EU er ikke en levedygtig union. Den kan ikke levere fælles europæiske svar på europæiske og på internationale udfordringer og kriser. Landene vil til enhver tid og hver for sig løse deres problemer, så godt de kan.

Denne krise er ikke skabt af sydeuropæernes dårlige opførsel; den er resultatet af et udefrakommende chok. Derfor forventede sydeuropæerne en fælles, solidarisk reaktion fra hele EU. Den kom aldrig.

Konklusionen er, at unionen ikke tjener noget formål. Hverken før, under eller efter Coronakrisen. Europa ser nærmere ud til at brække fra hinanden end at vokse sammen. Men det er ikke kun en virus´ skyld.

Årsagen skal findes i at EU fra start er og har været en fejlkonstruktion! Danmark skal melde sig ud af EU.

Peter Seier Christensen, næstformand og EU-ordfører

Få nyt fra mig på mail