fbpx

Borgerlig renæssance

Et borgerligt samfund tager udgangspunkt i familien og fædrelandet og er præget af frihed og fremskridt.
Klik på et felt og læs meget mere om den borgerlige tilgang på nedenstående områder.

Frihed

Frihed


Frihed er forudsætningen for vores demokratiske samfund
Frihed er uløseligt forbundet med ejendomsret. Ethvert menneske har en ukrænkelig ret til frihed, liv og ejendom. Ejendomsretten gælder også den enkelte borgers tid – både hvordan vi bruger den, og det vi får ud af vores eget arbejde.

Når vi nyder borgerlige frihedsrettigheder i det danske samfund, er det fordi, mennesker før os har haft muligheden for at tænke nye tanker og viljen til at omsætte disse til konkret handling.

Som borgerlig ved man, at friheden ikke kommer af sig selv, men at den skal bruges, udvikles og forsvares. Også over for staten og politikere, der alt for ofte er alt for hurtige til at tiltage sig magt over borgernes liv.

Vores frihed er under pres
I takt med at velfærdsstaten er vokset, har den fået indflydelse på stadig flere områder af borgernes liv. Vi lever i et af de mest gennemregulerede samfund i verden, hvor den enkelte borgers frihed hver dag møder begrænsninger i form af regulering og kontrol. Det er ikke gratis at dele rettigheder ud til udvalgte grupper – hverken økonomisk eller konsekvensmæssigt. Andre grupper holder for.

Når den offentlige sektor er blevet så stor som den danske, er den ikke blot dyr og ineffektiv, men også frihedsbegrænsende og magtfuld over for den enkelte borger. Men det skal ikke kun være de stærkeste
borgere, som kan stå imod det offentlige.

Derfor er der brug for et værn mod embedsværket og politikeres trang at styre borgernes hverdag. Der er brug for et opgør med tankegangen om, at velfærd per definition er offentlig, at problemer skal løses med mere regulering, og at større offentligt forbrug er godt.

At få lov til at beholde en større del af sin løn er ikke egoisme, men frihed for den enkelte. Pengene ligger nemlig bedst i borgernes lommer. Derfor er lavere skat et vigtigt instrument til at øge friheden i det danske samfund. At have færre regler giver mere personligt ansvar.

For færre regler giver mere frihed for individet til at præge sit liv i den retning, den enkelte – og ikke staten – mener er den rigtige. At decentralisere og fokusere den offentlige service på kerneopgaver styrker civilsamfundet og nærdemokratiet. For det flytter beslutningerne tættere på dem, de vedrører, og styrker dermed ansvarsfølelsen og kvaliteten af beslutningerne – for deres konsekvenser er nære og konkrete.

Mindre stat – mere menneske
Borgerlige sætter mennesket før systemet. Derfor skal statens magt begrænses, da den altid kommer på bekostning af den personlige frihed.

Borgerlige vil derfor begrænse antallet af opgaver, som det offentlige skal løse, og reducere omfordeling og bureaukrati. Det vil mindske skattetrykket og skabe økonomisk frihed for den enkelte familie til selv at vælge, hvordan tilværelsen skal indrettes. Samtidig sætter vi det personlige ansvar i højsædet, fordi mennesker vokser af at tage og have ansvar for eget liv og egen familie.

En stor offentlig sektor med et embedsværk, der detailstyrer borgeres liv, gør selvstændige borgere til klienter i systemet.

Derfor siger borgerlige: Mindre stat – mere menneske.

Familie

Familie


Familien er fundamentet for individet og samfundet
Familien er det fundament, det enkelte menneske og samfundet bygger på.

Det er i familien, vi lærer om sammenhold, kærlighed, pligter og ansvar og derved lærer, hvad det vil sige at være menneske. I familien passer man på hinanden, kender hinanden og fornemmer den ubetingede kærlighed. En stærk familie ruster på den måde den enkelte til at indtræde i samfundet og indgå i fællesskaber med andre.

Som borgerlig er man optaget af kontrakten mellem generationerne. Vi har fået samfundet overleveret af tidligere generationer og forvalter det på vegne af kommende generationer. Derfor er borgerlige også bevidste om familiens afgørende betydning for det enkelte menneske og samfundet. Det fællesskab, man fødes ind i, kan ikke erstattes af offentlige institutioner. Den kærlighed familien giver, kan aldrig erstattes af nok så meget offentlig omsorg.

At værne om familien er derfor også at værne om både individ og samfund.

Familien er under pres fra velfærdsstaten og individualismen
Men familien er i dag under pres fra flere sider. Først og fremmest af velfærdsstatens invasion på flere af familiens fundamentale funktioner og områder. Når skoledagene forlænges, så det frie foreningsliv besværliggøres, er det et udtryk for en tankegang, hvor staten overtager børns hverdag uden rum til alternativer.

Når skatten er så høj, at det er nødvendigt med to udearbejdende forældre for at få økonomien til at hænge sammen, tager den friheden til selv at indrette sig fra familierne. Når staten tilbyder enlige kvinder hjælp til insemination, fratager den individet ansvaret for at finde en egnet partner.

Men familien er ikke kun under pres fra en voksende velfærdsstat, der tømmer den for indhold. Familien er også under pres fra en individualisme, som betragter mennesket som frit svævende og familien som direkte begrænsende for den enkelte. Sådan en forståelse leder ofte til manglende identitet, fodfæste og retning i livet for den enkelte.

Familien skal forsvares og styrkes
Borgerlige er bevidste om og insisterer på, at stærke familier er selve udgangspunktet for at skabe stærke individer og derved udgangspunktet for at skabe et velfungerende velfærdssamfund.

Familien som fundamental institution i et moderne samfund skal derfor forsvares politisk. Det skal ske både ved, at der sættes en stopper for udviklingen, hvor staten overtager flere og flere af familiens funktioner og ved at give familierne mere frihed til at tilrettelægge eget liv. Det gælder også økonomisk, hvor skattesystemet eksempelvis bør indrettes, så forældre kan være mere sammen med deres børn, når børnene er små og har allermest brug for det.

Fremskridt

Fremskridt


For at sikre fremskridt må samfundet være borgerligt
For en borgerlig er fremskridt en forbedring og videreførelse af det, der har skabt et af verdens mest velhavende, frie og lykkelige samfund.

Borgerlige er fornuftige, fremsynede og optimistiske og ved, at forskning og fri vilje skaber løsninger på udfordringer og fremskridt for samfund.

Alle samfund er afhængige af, at borgere individuelt og i samarbejde skaber fremskridt for dem selv og det samfund, de er en del af. Derfor er borgerlige optagede af at sikre et fundament for fremskridt og privat virkelyst. I dette borgerlige fundament ligger en bevidsthed om, at fremskridt er betinget af orden i samfundet.

Med udgangspunkt i en kristen kulturarv, der giver plads til spørgsmål og tvivl, har vi fremmet nysgerrighed og opfindsomhed. Det har sammen med en ansvarlig økonomi skabt fundamentet for den udvikling, vi bygger videre på. Derfor skal vi værne om det, vores samfund bygger på, så vi kan blive ved med udvikle og skabe de fremskridt, der vil medføre forbedringer og et endnu bedre liv for kommende generationer.

Fornuften er forsvundet i vores bestræbelse på fremskridt
Fremskridt og forskning er afhængige af en åben og fri debat. Nye løsninger opstår i diskussioner og gennem fordomsfri afprøvning af argumenter og forsøg. Derfor er det for borgerlige afgørende, at den fri forskning også er fri for de begrænsninger, der med inspiration fra især det amerikanske universitetsmiljø langsomt breder sig.

Krænkelsesfri zoner, forbud mod argumenter og generel indsnævring af forskeres frie tanker og forsøg skal ikke have lov til at lægge hindringer i vejen for den forskning, der skaber de fremskridt, vores samfund er afhængige af.

Vi vil genindsætte fornuften og ansvaret
At være borgerlig i sine bestræbelser på at bevæge samfundet fremad stiller et særligt krav til omtanke. En omtanke, som den konservative filosof Edmund Burke, beskrev som, at der altid eksisterer en kontrakt mellem de døde, de levende, og de endnu ikke fødte.

For en borgerlig betyder det, at man inddrager erfaringerne fra tidligere i bestræbelserne på at frembringe nyt. Og at der ligger et ansvar for at viderebringe ikke bare erfaringer og viden, men også en samfundsstruktur, der muliggør fri og uafhængig forskning til kommende generationer.

Derfor er borgerlige optagede af en ansvarlig økonomisk politik, at sikre vores kulturarv og at værne om et samfund med orden og tillid. Det giver de bedste forudsætninger for at overlevere viden og sikre fri forskning, innovation og fremskridt.

Lov

Lov


Orden konstituerer det velfungerende samfund
Et moderne samfund er afhængigt af et velfungerende retssystem og klar adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt.

Lovens afgørende betydning er ikke en ny erkendelse i det danske samfund. ”Med lov skal land bygges” står der indskrevet i Jyske Lov fra 1241, som dermed meget fint udtrykker det grundlæggende princip, at et land kun fungerer under lov og orden. Denne erkendelse er en borgerlig mærkesag, for det er orden, der konstituerer et velfungerende samfund.

At sikre denne orden forudsætter, at der er en kulturel anerkendelse af vores love og retssystem, og at vi kan handle i tillid til, at vores medborgere deler vores egen opfattelse af ret og vrang. En opfattelse, der bygger på århundreders udvikling af juridisk forfatningsret.

Takket være en decentral styreform med parallelstrukturer i form af kirke og stat, der holdt hinanden i gensidig skak, har Vesten gennem århundrederne forfinet tankerne om, hvad der er god regeringsførelse, og hvordan magtens korrumperende væsen begrænses til gavn for almenvellet.

Vores lov og orden er truet af indvandringen og EU
Men vores nationale selvbestemmelse til at lovgive, som vi selv finder passende, er truet af et voksende EU, der sætter dansk jurisdiktion ud af kraft. Det medfører en fremmedgørelse af borgerne, da den dikterede lovgivning ikke afspejler folkets kultur og ønsker, men derimod afspejler et værdisæt, der ikke er funderet i en konkret national kontekst.

Samtidig er kulturel anerkendelse og tillid truet af den kulturfremmede indvandring, der har fundet sted de seneste årtier. Flere hundredetusinde fremmede er kommet til landet og med dem alt for mange, der ikke deler respekten, betydningen og forståelsen for vores lovgivning og kultur.

 Vi vil sikre et samfund, hvor lov og orden hersker
Det er statens pligt at opretholde lov og orden, mens det er borgernes pligt at anerkende statens ansvar og ret til dette. Staten er i den forbindelse udstyret med et monopol på anvendelsen af vold, og derfor er det magtpåliggende, at statens magtudfoldelse sker inden for klart definerede rammer og under uvildig kontrol af såvel domstole som presse.

Men det er også vigtigt, at staten er sit ansvar bevidst. Hvis ikke staten sikrer og håndhæver, at kun staten har ret til at anvende vold, mister borgerne tilliden til, at staten kan garantere deres sikkerhed og ejendomsret. Derfor skal retsvæsenet altid have de nødvendige ressourcer og juridiske værktøjer til at agere et sikkert værn om borgernes rettigheder.

Fædreland

Fædreland


Vi elsker fædrelandet, fordi det er vores
Vi synger i vores nationalsang, at Danmark er et yndigt land. Men det er ikke grunden til, at vi elsker Danmark. Som Grundtvig skrev, så findes der i verden langt højere bjerge og langt kønnere egne. Når vi synes, Danmark er så yndigt, er det fordi, det er vores, og vi har ikke andre fædrelande.

Fædrelandskærlighed er lige så lidt rationelt betinget som kærligheden til ens eget barn. Man elsker ikke sit eget barn, fordi det objektivt set er det smukkeste eller klogeste. På samme måde er fædrelandskærlighed ubetinget. Fædrelandskærlighed er ikke et udtryk for et behov for at hæve landet op på bekostning af andre.

Fædrelandskærligheden er derimod udtryk for vores medfødte trang til at indgå i forpligtende fællesskaber med hinanden og med generationerne før og efter os.

Under vores fælles navn ’danskere’ finder vi et værdifællesskab, som vi føler os forbundet til, og som vi finder det naturligt at kæmpe for. Og det er op til os at beskytte vores fædreland – ingen andre kæmper kampen for os.

Desværre er det ikke alle beslutningstagere, der har været bevidste om dette. Vi har flere gange været tæt på at miste vores land på grund af katastrofale beslutninger og manglende vilje til at forsvare Danmark blandt de personer, der var sat til at lede Danmark.

Det er borgerligt at være stolt af fædrelandet og forsvare det mod venstrefløjens forsøg på at udvande og nedbryde det stærke fællesskab, vi føler.

Værdifællesskab mindsker regelbehov
Overstatslige institutioner som EU presser den nationale selvbestemmelse og kærlighed til egen nation.

Vi forventes i Danmark at lægge vores selvbestemmelse fra os, som man slipper en genstridig gammel vane. Også fra FN kommer der et pres om at adoptere globale, humanistiske værdier, der vil gøre alle mennesker til verdensborgere uden respekt for nationale kendetegn og kulturelle forskelle.

Men værdifælleskabet i en lille nation som Danmark giver mulighed for at nøjes med langt færre regler og reagere hurtigere på udviklinger. 80 år efter vores bedsteforældre kæmpede for at bevare dansk identitet under besættelsen, er vi frivilligt ved at afskaffe den. Valg for valg har vi afgivet suverænitet til et stadigt mere indgribende EU. Det er den konkrete konsekvens af, at fædrelandskærlighed i dag anses for at være forældet.

Fædrelandet er garant for individets frihed
Borgerlige kæmper for atter at gøre fædrelandskærlighed til allemandseje. Vi skal som borgere selv udleve den ved med rank ryg at være stolte af vores land, herkomst og arv. Vi skal fortælle, at fædrelandet er selve forudsætningen for den frihed, vi nyder godt af.

At Europa ikke er lig med EU, men derimod resultatet af nationalstaters århundredelange indbyrdes konkurrence om at udvikle de bedste samfund og skabe løsninger, som har inspireret på tværs af grænser.

Med historien i ryggen skal vi fortælle, at lige netop vores frihedsværdier er formet efter det danske folkeliv, hvor vi har tradition for ytringsfrihed og satire, sekularisme og samtale. Og med stolthed skal vi forsvare vores fædreland mod overstatslige angreb på vores nationale identitet.

Kultur

Kultur


Kulturen er samfundets lager af moralsk viden
Kultur er andet end kunstværker og malerier. Det er kittet, der binder et samfund sammen og udgør et lager af moralsk viden, fælles normer og værdisæt, som har til formål at overbringe tidligere generationers erfaringer.

Derfor er den borgerlige tilgang til kultur ydmyg. Vi er bevidste om vores kristne, protestantiske kulturarv og forstår og værdsætter også Grundtvigs folkelige kristendom, der har formet vores ideal for folkeoplysning og demokrati.

Vi passer på den værdifulde arv, der er blevet givet os. Det, der har stået sin prøve står over nye kulturelle ideer. Derfor kan en borgerlig også se videre end den aktuelle kulturelle strømning og prioriterer derfor også bevarelsen vores kulturarv over den elitære, ekskluderende moderne kunst, som de venstreorienterede er så optagede af at støtte med statsmidler.

Som borgerlig er man både optaget af den kultur, der kommer til udtryk i normer og værdier, og den kultur, der kommer til udtryk i kunst.

Vores normer og værdier definerer den danske kultur. Det er en kultur, hvor et fælles udgangspunkt danner grundlag for vores tillidsfulde omgangsform og perspektiv. Men den danske kultur er under pres fra indvandring, der har medført tilstedeværelsen af en dominanskultur i visse indvandrerkredse. En dominanskultur, der kommer til udtryk både på gaden og i krav til ændringer i vores bestående danske kultur.

Staten skal sikre kulturens formidling og bevaring
Derfor skal der ikke bare værnes om kunsten, men om Danmark som historisk nation med de specifikke værdier, der har givet os frihed og velstand.

For uddannelsespolitikken betyder det, at respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kultur og historie skal genintroduceres. For kulturpolitikken betyder det, at det er vores historiske kulturarv, der skal prioriteres og formidles. Staten skal ikke skabe kultur, men skabe gode rammer for, at danskerne kan bevare og udvikle den danske kultur.

Statens rolle over for kulturen er altså at gøre den tilgængelig igennem kulturtilbud. Men den er også at skabe selve efterspørgslen igennem formidling allerede fra barnsben af både kunst og historie.

Kulturen skal generobres fra venstrefløjen
På lang sigt betyder kulturen alt. Det er vores særlige, danske værdier, der har gjort vores samfund velstående. Derfor er der brug for en borgerlig kulturkamp efter alt for mange år, hvor det borgerlige Danmark har fokuseret på samfundsøkonomi og overladt kulturen til venstrefløjen.

Her er det værd at huske på, at kulturen før 1968 var defineret af borgerlige værdier. Uddannelsessystemet oprindelige formål var netop at bevare den danske kulturs samlede viden og erfaringer. Vores historiske bygninger er ofte bygget og bevaret af civilsamfundet. Og højskolesangbogen er fuld af historiske viser og fædrelandssange.

Den danske kultur skal altså ikke bare erobres, men generobres.

Solidaritet

Solidaritet


Fællesskabsfølelse er forudsætningen for borgerlig solidaritet
Borgere skaber samfund. Når individer går sammen i værdifælleskaber, der giver grobund for en gensidig tillid, opstår muligheder for frie, trygge og velstående samfund.

Gennem århundreder har borgere i fællesskab skabt det moralkodeks og de værdier, vi i dag deler med hinanden i Danmark. Denne solidaritet mellem borgerne er resultatet af et nationalt sindelag formet af både vores geografiske grænser og vores fælles historie.

Når vi danskere føler et fællesskab på tværs af landet, er det fordi, vi er kan se os selv i hinanden. Vi deler noget, som er større end os selv. Vi føler os instinktivt forbundne i en solidarisk nationalfølelse.

Derfor er det en forudsætning for fortsat opbakning til et moderne velfærdssamfund i Danmark, at borgerne har forståelse for det fællesskab, vi som danskere har. Hvis følelsen af fællesskab forsvinder, forsvinder
solidariteten på tværs af geografi og sociale klasser også.

Solidariteten er udfordret
Den fællesskabsfølelse, der er forudsætningen for solidaritet mellem borgerne, er i dag under pres fra indvandring og en velfærdsstat, der har mistet sit formål af syne.

Når vi optager for mange mennesker, der ikke forstår, respekterer og bidrager til fællesskabet, mister vi sammenhængskraften og følelsen af fælles tilhørsforhold med hinanden.

Den borgerlige solidaritet smuldrer, når alt for mange misbruger og udnytter den til at modtage offentlige ydelser uden at blive eller være en del af samfundet. Tilliden mellem borgere bliver formindsket til skade for den enkelte og fællesskabet, mens behovet for love, regler og kontrol stiger.

Samtidig er selve formålet med velfærdssamfundet blevet forvansket. Det danske velfærdssamfund bygger på, at borgerne udviser et vist ansvar for hinanden, så den, der ikke kan forsørge sig og sine, er berettiget til hjælp. Denne hjælp skal være målrettet og midlertidig, men også tilstrækkelig.

Hvis vi bidrager, kan vi altså også forvente at få den nødvendige hjælp, hvis behovet opstår. Men for mange oplever, at når de har behov for hjælp, er den ikke tilstrækkelig. Det skyldes, at en alt for stor del af de opkrævede skatter går til unødige ordninger, der udvander kernevelfærdsopgaverne. Derfor skal vi sikre, at civilsamfundet og familien får størst mulig frihed til at tage ansvar og løfte opgaver i det nære. Vi skal forsvare og styrke den borgerlige solidaritet.

Vi vil værne om vores fællesskab
En fælles kultur og en fælles historie er fundamentet for en borgerlig solidaritet, der lever og ånder uafhængigt af statens indgriben. Derfor vil borgerlige sætte klare grænser for velfærdsstatens indgriben i civilsamfundet og familielivet. Derfor vil vi sikre, at det kun er mennesker, der kan og vil Danmarks kultur og værdier, der bliver optaget i vores fællesskab.

På den måde kan den borgerlige solidaritet, der var forudsætningen for det moderne velfærdssamfund, igen få styrke og dæmme op for statsmagtens alt for store magt og indflydelse på borgernes liv.

Velstand

Velstand


Ansvar i nutiden og for fremtiden
Borgerlige føler et ansvar for at videregive et samfund, der er mindst lige så velstående som det, de har modtaget.

Det kræver omhu i nutiden og en erkendelse af ansvar mellem generationerne. Borgerlige tænker derfor langsigtet og tilrettelægger den offentlige økonomi, så velstandsskabelsen sikres.

Borgerlige stræber ikke efter økonomisk lighed, men vil give alle lige muligheder. Når velstanden stiger, forbedres mulighederne for alle.

Velstanden skal i størst muligt omfang blive hos borgerne. Det sikrer, at velstanden bliver givet videre til de kommende generationer. Borgerlige vil derfor ikke beskatte formuer og arv, som erfaringsmæssigt bliver investeret i produktion og værdiskabelse. De skatter, der hæmmer vækst og virkelyst, er mest skadelige og bør derfor fjernes helt.

Velstanden skabes af borgerne
Når vi hver især har rådighed over en større del af vores egne penge, vil det lykkes for flere at få pengene til at yngle og blive til flere.

Innovation, opfindelser og fremskridt. Alt det gode skabes af dygtige mennesker med adgang til kapital. Når man lader den private sektor vokse, så bliver vi alle rigere. Når man giver mere frihed og viser større tillid, så får man mere igen.

Den samlede kage bliver ikke større af at sætte skatten op i stedet for at lade danskerne beholde flere af deres egne penge selv. Tværtimod.

For høj skat skader velstanden
Skatter og afgifter er nødvendige til at betale for kerneydelser og forsørgelse til dem, der ikke kan klare sig selv. Men skatter og afgifter skal opkræves med mådehold og fornuft. Skattesystemet er ikke til for at skabe lighed, men for at opkræve penge til at sikre kvalitet i kerneydelserne.

For høje skatter og afgifter gør alle fattigere, fordi pengene ikke yngler hos politikerne, men tværtimod i stort omfang bruges lemfældigt og uden omtanke.

Danskerne er i alt for mange år blevet betragtet som skatteobjekter til at finansiere stadigt højere offentlige udgifter. Det er en skidt udvikling, der på sigt gør alle fattigere, fordi ny velstand ikke bliver skabt i samme omfang. Det er også skidt, fordi privat ejendomsret og råderet over egne penge er kilden til fremskridt og fremtidig velstand.

Det offentlige skal koncentrere sig om færre opgaver. Politikerne skal bestemme mindre. Danskerne skal bestemme meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

Natur

Natur


Naturens rigdom skal bevares og forvaltes
Naturen beriger os som mennesker – både åndeligt og materielt. Når vi går tur i en dansk bøgeskov eller bliver blæst igennem på en af vores strande, lærer vi at værdsætte det nære. Vi kommer tæt på os selv og vores historie. Her føler vi os heldige over at være og høre til – netop på denne lille plet på jorden, der er vores.

Når vi med stadig større dygtighed dyrker jorden, sikrer vi føde og fremskridt for mennesker. Naturen har dermed en værdi for os, som er både konkret og nær. Og fordi vi som borgerlige tager udgangspunkt i det nære, er bevarelsen og forvaltningen af naturen vigtig.

Derfor skal vi bevare naturens skønhed, så også vores børn kan genkende naturen som den, vi synger om, og som vi har set malet i dansk billedkunst. Og derfor skal vi forvalte naturen med optimisme og samvittighed.

Den samme moral, der afholder borgeren fra at smide skrald i naturen, må gælde på samfundsniveau. Fremtidige generationer af danskere har også ret til ren luft og rent vand.

Naturen skal respekteres på godt og ondt
I dag dyrker mange naturen som en helligdom, der skal have forrang frem for alt andet. Men denne tendens er historieløs.

Vi har bygget vores samfund ved at tilpasse og tæmme naturen. Vi lever i dag i et rigt samfund, fordi vores forfædre har anlagt marker, bygget diger, opdyrket heden og jaget ulven på flugt. Fordi denne bevidsthed er gået tabt, er tilgangen til naturen blevet ufornuftig og til skade for både dyr, mennesker og miljø. Men borgerlige falder ikke for fristelsen af at dyrke den uberørte natur til en grad, hvor det går ud over den sunde fornuft.

Et eksempel er et overdrevet fokus på økologi, der ud over lavere udbytte kan medføre udpinte jorde og faktisk ende med at forurene mere. Andre eksempler er forbuddet imod jagt på sæler, selvom de ødelægger fiskebestanden, eller hvordan dele af befolkningen stiltiende og nærmest heppende ser til, mens ulven indtager nye landområder og dræber og skambider dyrebestande.

Et dannet menneske kender og bruger naturen
Tidens tendenser med naiv romantisering af naturen skyldes, at for mange lever afskåret fra naturen på en måde, som tidligere generationer ikke har været det. Men skal vi undgå at blive fremmede over for naturen, må vi også kende og bruge den. Adgangen til naturen skal derfor lettes, og viden om vores naturarv skal øges.

Som borgerlige vil vi genintroducere fornuften i debatten om natur og landbrug uden at reducere naturen til noget, som politikere kan diskutere på abstrakt plan på Christiansborg.

For det er muligt at skabe balance mellem natur og kultur. Dansk landbrug skaber eksempelvis velfærd og fremskridt gennem udnyttelse af landbrugsjord med moderne metoder, der effektivt skåner miljøet. Denne respektfulde og fornuftige tilgang til naturen er en del af den danske kulturarv.

En borgerlig tilgang til naturen er at tage den i brug. At kende naturen hører med til den almene dannelse. En dannet borger kender til den danske natur på linje med kunsten og kulturen.

Danmark er et dejligt land

Danmark er et af verdens rigeste, frieste og lykkeligste samfund. Det er værd at værne om. Det er borgerne, som skaber de værdier og den kultur, der har gjort Danmark, til hvad det er.

Men vores samfund er under pres. Den offentlige sektor er blevet for stor. Den er dyr og ineffektiv og den begrænser borgernes frihed.

Samtidig er vores stærke, kulturelle værdifællesskab – opbygget gennem århundreder – under pres fra kulturfremmed indvandring.

Det er en udvikling, der gør os fattigere og mindre frie. Derfor er der brug for en anden tilgang. En borgerlig tilgang, hvor vi styrker borgernes frihed, ansvar og beslutningskraft.

Med udgangspunkt i en række konkrete områder, vil vi vise, hvad denne borgerlige tilgang er.

Vi kalder det Borgerlig Renæssance

Når vi taler frihed, er det fordi, politikerne skal bestemme mindre, og borgerne skal bestemme mere – også over egne penge.

Når vi taler familie, er det fordi familien udgør fundamentet ikke bare for det enkelte menneske, men også det borgerlige samfund. Derfor skal familien styrkes.

Og når vi taler fædreland, er det for at vise, hvor dyrebart det er at have et Danmark båret af et stærkt kulturelt værdifællesskab, hvor vi stoler på hinanden.

Sådan fortæller vi om den borgerlige tilgang på en række områder – fra velstand og kultur over natur og fremskridt til borgerlig solidaritet.

Vi skal genrejse det borgerlige Danmark – vi skal have en borgerlig renæssance.