Det var skelsættende for mig, da en kvindelig dansk folketingspolitiker i 2007 iførte sig et islamisk tørklæde og lod sig fotografere sammen med en statue af en fiskerkone. Det var lang tid inden jeg blev politisk aktiv.

 

Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det politikeren gjorde ved den lejlighed var helt forkert og forkasteligt. 

 

Jeg er født i 1973 og voksede op med, at der fandt en muslimsk indvandring sted, at Danmark som et af verdens rigeste lande dels havde brug for fremmedarbejdere, dels havde pligt til at modtage flygtninge – samt at det jo heldigvis var givende med multikultur.

 

Det tog jeg for gode varer – og politik har det meste af mit liv ikke interesseret mig synderligt. Jeg har haft næsen dybt begravet i helt andre ting. Det var islams kvindesyn, der i sin tid fik mig til at vågne.

 

Jeg har altid været glad for at leve på et tidspunkt i verdenshistorien og et sted i verden hvor mine muligheder og min frihed som pige og senere kvinde var de samme som drenge og mænds.

 

Og jeg har altid følt taknemmelighed overfor de kvinder og mænd, der kæmpede den kamp, der har været med til at give mig den frihed.

 

Men islam står for – og tørklædet symboliserer – det stik modsatte. Og jeg opfatter det ikke religiøst men politisk. Derfor har tørklædet altid vakt intuitiv vrede i mig når jeg stødte på det her i Danmark.

 

Fordi jeg altid har opfattet det som en våd klud i ansigtet på den ligestilling mellem kønnene, som vi holder så højt her i landet. Et voldsomt tilbageskridt. En enorm disrespekt for helt grundlæggende værdier i et land, der kvit og frit tilbød tilrejsende langvejs fra en ny og suverænt bedre og friere tilværelse end de fleste andre samfund i verden ville have kunnet tilbyde. 

 

I dag ser jeg tørklædet dagligt og det er desværre nok kommet for at blive. Men tørklædet er et voldsomt politisk symbol og hører på ingen måde hjemme i skoler eller andre steder i det offentlige.

 

Det er Nye Borgerliges politik, at forbyde elever at bære tørklæde i skoletiden. Vi vil heller ikke tillade ansatte på offentlige arbejdspladser at være islamisk tildækket i arbejdstiden.

 

Derfor er det positivt, at ”kommissionen for den glemte kvindekamp” anbefaler at forbyde tørklæder i grundskolerne. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning – hvis det altså gennemføres.