Man plejer at sige, at man skal følge med tiden. Ét sted, vi imidlertid ser ud til at hænge fast i fortiden, er på spørgsmålet om atomkraft.

Siden 1985 har det takket være folketingsbeslutning B 103 været så godt som umuligt at få offentlig støtte til forskning i atomkraft. Det vil jeg forsøge at lave om på med et nyt beslutningsforslag, som netop er blevet fremsat.

Nye farer og muligheder

På godt og ondt ser verden meget anderledes ud i dag end i 1985. Teknologien er blevet bedre og sikrere, og samtidig er vi mere opmærksomme på vigtigheden af alternative energikilder for at begrænse CO2-udslippet i et fornuftigt omfang.

På den anden side har vi også i dag en markant anderledes sikkerhedspolitisk situation. Vi ønsker ikke at være i kløerne på olierige arabiske stater. Mere forskning i fremtidens nukleare energiformer så som Thorium vil ud over at forbedre vores sikkerhedspolitiske også være med til at sikre selve forsyningssikkerheden.

Med alle disse argumenter burde ingen folkevalgt kunne stemme imod et forslag, der blot sigter imod at lade atomkraft indgå som en mulig del af fremtidens offentlige energiplanlægning.

Et dansk bidrag til en bedre fremtid

Mine politiske kollegaer fra rød blok taler i dag ikke alene om at følge med tiden, men om at Danmark skal være et ’foregangsland’. Det er der ikke meget fornuft i, når det kommer til selve beskæringen af vores ubetydelige udledning af CO2.

Til gengæld kan Danmark gøre en forskel på atomkraftområdet. Dansk forskning er i verdensklasse og et område, hvor vi på vores egen måde kan være med til at skabe en bedre fremtid.

Skal vi endelig være et foregangsland, så lad os være det på dette område, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Lad os løfte Niels Bohrs arv og bane vejen for forskning i atomkraft.