I de sidste par år har dumpeprocenten for matematik B på gymnasiet været på 20 – 30 %. Disse tal kan om noget få uddannelsespolitik på den politiske dagsorden, og udmeldingen fra undervisningsministeriets gymnasieafdeling er klar: dumpeprocenterne skal væk.

Men i stedet for at adressere de reelle problemer i vores uddannelsessystem, vil man hovedrystende nok anvende sig af lappeløsninger, såsom at sænke barren markant.  I et nyt læreplansudkast fra undervisningsministeriets gymnasieafdeling foreslås der, at man reducerer indholdet samt niveauet i det almene gymnasium for matematik.

Denne løsning er uambitiøs.

Faglighed er fundamentet for fremtiden

Jeg er selv uddannet ingeniør og kan ud fra egen erhvervserfaring konkludere, hvor vigtigt det er, at vi opretholder det faglige niveau i så centralt et fag som matematik samt i uddannelsessystemet generelt.

Hvis vi ikke formår at opretholde det faglige niveau, vil det have store konsekvenser for vores samfund. Vi vil stå i en situation, hvor en sænkning af niveauet i gymnasiet automatisk vil medføre en sænkning af niveauet på universiteterne. Dette vil stille fremtidige dimittender indenfor blandt andet ingeniørfaget, naturvidenskab og økonomi i en position, hvor de ikke længere lever op til det faglige niveau, der forventes af dem på arbejdsmarkedet.

Nye Borgerlige har løsningen

Det er ikke et mål i sig selv, at flere består matematik. Problemet er, at der starter for mange unge mennesker på gymnasiet, som ikke har det faglige niveau, det kræver. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at det ikke skal gøres nemmere at bestå matematik. Vi skal derimod tage fat om de allerede eksisterende problemer i vores uddannelsessystem og løse dem på den rigtige måde.

Vi skal sørge for, at flere unge mennesker kommer på rette hylde fra start. Unges potentiale skal udnyttes på bedst mulig vis, om det så er en gymnasial, en teknisk eller en erhvervsuddannelse.

På denne måde undgår vi, at for mange overuddanner sig, og at det faglige niveau falder som følgende deraf.

Det viser sig eksempelvis, at 50 % af akademikere med humanistisk eller samfundsvidenskabelig baggrund arbejder i stillinger, der ikke kræver en akademisk uddannelse. Det er både spild af ressourcer at overuddanne, men det er også unødvendigt for unge mennesker at opleve, at deres uddannelse ikke bærer frugt.