Frankrig er landet, vi forbinder med oplysningstiden. Vi forbinder landet med idealer som ytringsfrihed, magtens tredeling og borgernes frihedsrettigheder.

Nu er lyset gået ud.

Skolelæreren Samuel Paty er blevet slået ihjel.

Hans forbrydelse bestod i at vise sine elever satiretegninger af Profeten Muhammed. Med dem ville han fortælle om terrorangrebet på Charlie Hebdo og lære dem om ytringsfrihedens værdi.

Det udløste en fatwa – en dødsdom – udstedt af en lokal imam. Og en Tjetjener, der var krænket på sin profets vegne, tog det angiveligt på sig at udføre den bestialske dødsdom. Det skete i det land, der opfandt det moderne retssystem.

Kirkeafbrændinger og mord

Men mordet på Samuel Paty er kun den sidste af en lang række sager. I Frankrig har islamiseringen længe haft et utroligt voldeligt og blodigt spor. Herhjemme har medierne skrevet om de store ting – angrebet på bladet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan i 2015, som Islamisk Stat stod bag.

Men den hverdagsterror, som det franske folk med islamiseringen har lidt under, har medierne ofte forbigået herhjemme.

Selv mordet på den 84-årige præst, Jacques Hamel, der blev dræbt af en islamist i sin egen kirke i byen Rouen, rystede ikke for alvor offentligheden herhjemme.

Jeg taler også om de hundredvis af kirkeafbrændinger og tilfælde af vandalisme mod kristne symboler, der har hærget Frankrigs byer og stadig gør det.

Det franske indenrigsministerium talte i 2019 996 anti-kristne begivenheder. Det er 2.7 om dagen.

Frankrig er skrækscenariet

De mange blodige handlinger begået i Frankrig bør tjene som en advarsel til danske og alle andre europæiske politikere.

Frankrig er ikke længere det samme stolte Europæiske land, det har været. Mørket har sænket sig i oplysningstidens land.

Derfor går tusindvis af franskmænd for tiden på gaden i protester. De forlanger handling og en mere konsekvent håndtering af islamister.

Bedre sent end aldrig. Det er bare langt fra sikkert, at den franske regering har tid til at vende udviklingen om. Heldigvis står vi os bedre i Danmark og i en lang række europæiske lande.

Hvis vi sætter en stopper for islams indflydelse i vores samfund, og vi samtidig tager kontrollen over vores egne grænser tilbage, kan vi stadig bevare vores frie, europæiske samfund.

Lad os håbe, at Samuel Paty ikke døde forgæves.