Det burde ikke komme som den store overraskelse for nogen, hverken blå eller rød blok, at Forsvaret hænger i laser. Politikerne lovede et ”substantielt løft”. Men det substantielle løft blev en papirtiger uden bid, fordi midlerne kom for sent og på bagkant af en spareøvelse, der udhulede Forsvaret.

Man tog med den ene hånd og krævede det umulige af Forsvaret med den anden. Sådan går det, når politikerne gemmer sig bag konsulentrapporter frem for at tage ansvaret på sig.

Forsvaret skal styrkes markant

Vi skal snart i gang med at forhandle nyt forsvarsforlig, og her håber jeg inderligt, at vi kan kigge på at genskabe mobiliseringsforsvaret, øge værnepligten kraftigt og få løst det store materielefterslæb, der plager Forsvaret. Måske er NATO-forpligtelsen på 2% endda ikke er nok i perioden frem til, at vi har fået Forsvaret på benene igen.

Første skridt er naturligvis at få den ene brigade kampklar, så den kan meldes operationsduelig, et mål, det er beskæmmende, at vi ikke når inden for den tidsramme, der var afsat. Det er ikke overraskende, da det substantielle løft var en papirøvelse med midler, der kommer for sent, men stadig dybt beskæmmende.

Derefter skal vi have lavet en plan for yderligere brigader, der kan fungere som uddannelsesenheder og skabe en platform for at have dem i reserve, så de kan mobiliseres ved behov. Flyvevåbnet kunne beholde en eskadrille F-16 fly og bruge reservedele fra dem, der skrottes, en reserve vi kunne holde flyvende i en række år uden de helt store materielinvesteringer.

I samme ånd kunne vi overveje at få etableret ammunitions- og klædefabrikker på dansk grund, igen drevet i privatregi, så afhængigheden af tvivlsomme leverandører mindskes.

Politikerne skal blande sig mindre

Generelt skal vi kigge i den store værktøjskasse og finde de redskaber, der kan sikre robuste enheder udrustet med hyldevarer, da kvantitet betyder en hel del selv i moderne militær forstand. Den proces kræver en masse militærfaglige input.

Her bliver det afgørende at få forsvarschefen skilt ud fra det politiske niveau, så han igen får helhedsansvaret tilbage, og funktionen forsvarschef bliver en politisk ufarvet størrelse, hvor man kan forvente at få en rådgivning, der ikke er sovset ind i politik, og konklusionen dikteret på forhånd. Måske endda en forsvarschef der tør sende sine chefer til seminarer, foredrag og faglige funktioner uden at have en minister hængende som censurende vedhæng.

Vi skal simpelthen turde give lidt mere ansvar fra os, stole på fagpersonerne og holde op med at detailstyre ned i sidste led fra politisk side. Politikerne skal i stedet tænke Forsvaret ind i en helhedsplan, hvor alle værn styrkes. Fokus skal være på at forsvare Danmark, Rigsfællesskabet og NATO – i den rækkefølge – præcis som det er tænkt i NATO´s artikler.

Danmark fortjener et forsvar, der kan gøre netop det, navnet siger: forsvare Danmark.