Folketinget vedtog for nylig et beslutningsforslag, der gav EU mulighed for at optage lån på vegne af medlemslandene til at finansiere EU’s genopretningsfond på svimlende 5.600 milliarder danske kroner, som bl.a. skal hentes fra danske skatteyderes lommer. Projektet handler i bund og grund om at skabe transnational omfordeling og centralisering i EU-regi, så mere velstående medlemslande betaler til de mindre velhavende lande med den hensigt at udligne samfundsøkonomiske forhold blandt medlemsstaterne.

Selvom fonden legitimeres med henvisning til covid-19 pandemiens skader på EU’s medlemslande, forekommer det meget tvivlsomt, at dette er den egentlige bevæggrund.

De økonomiske udfordringer i Sydeuropa – herunder navnlig i Italien, som er det land, der står til at modtage flest penge fra EU’s genopretningsfond – hverken skyldes covid-19 eller andre uforudsigeligheder, men derimod manglende samfundsøkonomiske reformer. Eksempelvis er pensionsalderen og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i Italien og Grækenland markant lavere end i Nordeuropa, hvorfor de ikke nyder samme økonomiske vækst. Også lav fertilitet har i årtier hæmmet Italien. Lande som Italien og Grækenland har derfor ikke brug for penge fra andre lande, men snarere at få gennemført de fornødne samfundsøkonomiske reformer, der skaber grobund for økonomisk vækst.

I Nye Borgerlige stemte vi naturligvis nej til ratificeringen af genopretningsaftalen. Vi finder det på alle måder urimeligt, at danske skatteydere skal overføre hårdtjente penge til Italien, hvor de bl.a. kan gå på pension tidligere end os og har en langt større sort økonomi end den danske. I det hele taget er denne ”genopretningsplan” endnu et forsøg på at trække EU-samarbejde i retning af mere magt til EU-systemet og mindre ret til selvbestemmelse for medlemslandene, som må finde sig i at lade flere af deres politiske beslutninger blive dikteret af ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles, selvom beslutningerne er i strid med ønskerne i den danske befolkning. Ratificeringen blev stemt igennem, og selvom vi forsøgte at udløse en folkeafstemning, så det danske folk kunne blive hørt, blev også dette forkastet. Alt hvad det krævede for at hele genopretningspakken faldt, var et enkelt medlemsland der satte foden ned.

Nu har Italien, som ventes at modtage 1.420 milliarder kroner, afsløret deres investeringsplan. De vil bl.a. bruge pengene på kvinde-ejede virksomheder, grøn og økologisk omstilling samt til at investere i ”social inklusion”, hvilket bekræfter vores initiale antagelse om, at genopretningsfonden aldrig havde det som primære hensigt at genoprette økonomiske skader som følge af covid-19, og at EU misbrugte pandemien som trædesten for at gøre danske skattekroner til Europæisk fælleseje, som Italien, Grækenland m.v. kan nyde godt af til venstreorienterede projekter.

Italien har i det hele taget ikke brug for overførsler fra velstående lande som Danmark for at få deres økonomi på plads. Og specielt ikke, når overførslerne bruges på tiltag såsom ”social inklusion” og ”økologisk omstilling” kønsdiskriminerende tilskud til kvinders virksomheder. Det er åbenlyst for enhver, at det ikke handler om at genoprette Italiens økonomi, men at underkaste italienerne en række progressive venstrefløjseksperimenter.

De sydeuropæiske lande har brug for at reformere deres økonomisk system og arbejdsmarked, så det skaber bedre betingelser for økonomisk vækst. Det kan simpelt gøres ved bl.a. at hæve pensionsalderen.

Genopretningsfondens er endnu en grund til at forlade EU. Det EU, der engang var et europæisk handelssamarbejde har udviklet sig til en overbureaukratisk og undertrykkende kolos, der undergraver vores ret til selvbestemmelse for at fremme globalismen og lignende venstreorienterede strømninger i Europa – nu ved at tvinges os til at finansiere kønsdiskriminerende tildeling af danske skattekroner til kvinder samt ”social inklusion” og økologi i Italien.

Om vi fortsat skal finde os i dette, ønsker vi at lade være op til den danske befolkning at beslutte gennem en folkeafstemning.

I Nye Borgerlige er vi sikre på vores holdning: vi skal ud EU.