EU-forbeholdene er den danske befolknings ejendom. Ikke politikernes.

Grunden til at vi har de fire forbehold er, at danskerne stemte nej til EU i 1992. Vi burde have meldt os ud, men fik i stedet de fire forbehold. De var ikke tilfældigt valgt. De fire forbehold drejer sig om fire kernepunkter i en statsdannelse:

– Valuta – Euroforbeholdet

– Militær – Forsvarsforbeholdet

– Politi og retsvæsen – Retsforbeholdet

– Statsborgerskab – Forbeholdet om unionsborgerskab

Udnytter enhver lejlighed til at fjerne forbehold

Når jeg siger ‘den danske befolkning’, minder jeg om, at det nationale kompromis, som de politiske partier indgik med Edinburgh-aftalen, tydeligt præciserede, at de 4 EU-forbehold var den danske befolknings ejendom og ikke politikernes. Derfor skal de politiske partier ikke udnytte enhver opportun lejlighed til at få forbeholdene afskaffet.

Hvis meningsmålingerne konsistent i flere år viser et ja til at afskaffe det ene eller andet forbehold, kan der udskrives en folkeafstemning. Jeg understreger “over flere år”. Jeg vil sige mindst 5 år.

Nu har statsminister Mette Frederiksen lavet præcis det samme nummer, som Poul Nyrup lavede, da han udskrev folkeafstemningen om euroen i 2000. Lige siden d. 18. maj 1993, da danskerne stemte ja til Edinburgh-aftalen og med de 4 forbehold, viste meningsmålingerne et konsistent og klart nej til at afskaffe mønt-forbeholdet.

Han udnyttede et lille vindue, hvor meningsmålingerne pegede i retning af et Ja. Men det gik som bekendt grueligt galt. Det kan det også gå for Mette Frederiksen på onsdag. Kun tiden vil vise det. Men forsvarsforbeholdet er uligt vigtigere end møntforbeholdet. For en EU-hær vil svække NATO, som har været Danmarks faste sikkerhedspolitiske søjle i snart 80 år. Så vi kan spørge, hvad den EU-hær i grunden skal gøre godt for?

Manden, vi skal spørge, er den franske præsident Emmanuel Macron. Ham vender jeg tilbage til lige om lidt.

Derfor har JA-siden ingen argumenter

Der findes ikke så meget som ét substantielt argument for at stemme Ja. Jeg skal for klare hvorfor:

Næsten alle EU-lande er medlemmer af NATO. Men der er altså i NATO, at det overordnede samarbejde foregår. Det er NATO, som har overkommandoen, ikke EU. Derfor er der ikke behov for parallelle organisationer. Hvad NATO har brug for er flere kapabiliteter, ikke institutioner.

Det var lige præcis dét statsminister Mette Frederiksen også fastslog i september 2021, men nu har hun vendt på en tallerken efter krigen i Ukraine er brudt ud. Tanken om en EU-hær er også tom. Der er kun NATO, som kan give vi danskere og europæerne en sikkerhedsgaranti. Den er fastslået i Atlantpagtens artikel 5. Spørg vores østeuropæiske naboer om, hvad de foretrækker: NATO eller en EU-hær? De har levet i et pro-sovjetisk diktatur i årtier. Spørg svenskerne og finnerne, hvad de foretrækker. De har selv lige svaret.

En europæisk hær har alle dage været et fransk projekt. Det startede i 1952 få år efter NATO’s oprettelse, da den daværende franske premierminister René Pleven fremlagde sin plan for en europæisk hær (en plan kaldet ”Europæisk forsvarsfællesskab”. Frankrig var bekymret for USA’s lederskab i NATO, fordi det ville gøre ‘Frankrig mindre’. At gøre ‘Frankrig mindre’ er en standard-bekymring i fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Da Charles de Gaulle vendte tilbage fra sit eksil for at blive præsident (I 1950’erne blev den 4. republik rystet i sin grundvold på grund af tabet af de franske kolonier), var det på den betingelse, at den franske forfatning blevet lavet om, så den siddende præsident fik flere magtbeføjelser end selv den amerikanske præsident har.

Det var på det grundlag, at Frankrigs 5. republik skabt. Med den nye forfatning i hånden trak De Gaulle Frankrig ud af NATOs overkommando. Så meget utak for at USA og Storbritannien befriede Frankrig i 2. verdenskrig.

Planen om EU-hæren blev født med Maastricht-traktaten

Så var der dødvande i et par årtier indtil franskmanden Jacques Delors blev formand for EF-kommissionen. Derfra begyndte bolden at rulle. Det kulminerede med Maastricht-traktaten i 1991.

I de forhandlinger accepterede Frankrig nødtvungent, at hvis der skulle skabes en fælles mønt, som skulle gøre det af med den tyske valuta D-markens dominans, skulle de strengt være på den tyske Forbundsbanks præmisser. Til gengæld fik Frankrig sit ønske om en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik opfyldt. Det er historikken om, hvordan planerne om en fælles EU-hær kom til verden.

Så lad os nu spørge Macron, hvad den EU-hær skal gøre godt for: “Fordi EU sagtens kan klare sig uden NATO og EU i dets forsvarspolitik skal være uafhængig og ikke være afhængig af NATO og USA. Macron kalder det for ‘strategisk autonomi”

I 2017 fik Macron den tyske kansler Angela Merkel ombord. Men hvad siger NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, så til det franske plot? Stoltenberg siger, at EU’s forsvarsplaner vil svække NATO og det transatlantiske bånd, og at ikke er behov for parallelle forsvarsorganisationer. Det skaber rod i kommandostrukturen, og svækker også NATO på den måde.

FN gør EU-hæren overflødig

Så hvor skal den såkaldte ”hurtige indsatsstyrke” så indsættes? Naturligvis fortsat i FN-regi. Det er FN’s opgave at sende fredsbevarende styrker, ikke EU’s opgave.

Så når der fx udbryder krig mellem islamister og det siddende politiske styre i et land, er det indlysende, at det hører til i FN-regi, og at FN skal indsætte en fredsbevarende styrke. Det har FN gjort masser af gange. I Afrika fx. Congo (1960-1964), Angola (1988-1991). Vestsahara (1991), Namibia (1989-1990), Mozambique (1992-1994), Somalia (1993-1994), Rwanda (1993-1996), Tchad (1996), Sierra Leone (1998-1999), Libyen (1994), Den Centralafrikanske republik (1998-2000), Eritrea (2000-2008), Burundi (2004-2007), Sudan (2005-2011), Elfenbenskysten (2004-2017), Sudan (2007-2020).

FN’s fredsbevarende udrykningsstyrke i Mali, den tidligere franske koloni, skyldtes netop krigen mellem islamister og det siddende politiske styre i Mali.

Så der er slet ikke behov for en EU-hær, eller udrykningsstyrke, Samme ting. Google “Macron + EU eller European army. Det ville poppe op med links fra Macrons taler og interviews med Macron. Det handler om, at EU ikke længere skal være afhængig af USA og at EU har behov for en selvstændig hær. Dette er ikke til diskussion. Frankrig ønsker en EU-hær.