Det var pinagtigt at se pressemødet med Mette Frederiksen om de slette SMS’er. Det var tydeligt, at hun var rasende over at skulle svare for sig over for danskerne. Det gør hun ellers aldrig. Pressen bliver holdt ud i strakt arm. Folketinget ligeledes. Det var kun, fordi hun var så hårdt presset, at hun stillede hun sig op foran pressen. Og hendes mimik sagde alt. Hovedrystende over at HUN, selveste statsministeren, som havde reddet alle danskernes liv, skulle blive stillet kritiske spørgsmål. Hvad ligner det?
Man kunne ellers have forventet en vis ydmyghed. Vi taler om det vildeste lovbrud, hvor 6000 mennesker mistede deres arbejde. Og hvad enten hun vidste det eller ej, da beslutningen blev truffet, blev den ikke stoppet, da alle vidste, at det var ulovligt. Det er det, som har overrasket mig mest i denne sag. Hvordan kunne man fortsætte et klart lovbrud med åbne øjne. Det er ufatteligt. Mente hun, at hun stod over loven? Hun har prøvet at tørre noget af ansvaret af på andre ministre, men når man som regeringsleder opdager, at man er i gang med at bryde loven, burde det være indlysende, at det bliver stoppet øjeblikkeligt. At regeringslederen sikrer sig, at det sker.
Og så specifikt spørgsmålet om de slettede SMS’er. Her er tale om slettet bevismateriale. Hvordan kan hun ikke være ydmyg i forhold til det? Igen, uafhængigt af om det var bevidst eller ej, er det da et problem, at materialet er blevet slettet. Hun sagde på pressemødet, at hun håber, at SMS’erne bliver gendannet. Og så fortsætter hun i øvrigt praksis med automatisk sletning. Hvordan hænger det sammen?
Hun fik også sagt, at hun ikke opfattede det som sit ansvar, at den ulovlige beslutning om minkdrabene blev truffet. Hvis ikke der var nogen, der havde fortalt hende, at det, hun besluttede, var ulovligt, var det ikke hendes ansvar. Det er en vild udtalelse. Og den er ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Man er ikke fritaget for ansvar og straf, hvis man bryder loven, blot fordi man ikke kender lovgivningen. Det er en statsminister heller ikke.
Det er uværdigt at se statsministeren forsøge at fralægge sig ansvaret.