I en tid med Coronakrise, massiv låntagning, skattestigninger samt de mange ekstra milliarder til EU, stiger ulandsbistanden. Vi giver penge væk, som vi ikke har. Det er en helt forkert prioritering. Fokus må nu være på Danmark, og de udfordringer vi står i.
Hvad er regeringens begrundelse for at prioritere udviklingsstøtten så højt i en tid, hvor mange danskere kæmper for at finde deres ben at stå på oven på Coronakrisen? Det er fordi, at de mener, at Danmark pr automatik skal afsætte 0,7 procent af BNI (Danmarks bruttonationalindkomst) til udviklingsstøtte.
Det betyder, at en indkomststigning hos danskerne automatisk medfører, at flere penge sendes ud af landet. I 2021 forventes den danske skattefinansierede udviklingsstøtte at udgøre over 17 milliarder kroner. Der er tale om en beskeden stigning, men dette er ikke tiden til at forære 17 milliarder kroner væk. Vi har rigeligt at bruge pengene på selv.
Det bliver endnu mere grelt, når vi ved, at der ikke meget, der tyder på, at udviklingsstøtte i det hele taget hjælper.
Desværre er meget af den politik, der føres i dette land, ikke styret af logik, men styret af følelser. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at danskerne skal finansiere politikernes gode mavefornemmelse eller diverse klimatiltag fjernt fra os. Det er ikke Danmarks opgave at redde hele verden. Det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke.
Der tales ofte om, at Danmark skal være et foregangsland. Men hvorfor skal en lille økonomi, som den danske altid risikabelt gå foran? Det batter ingenting. Det gør os kun fattigere her i Danmark.
Vi kan og skal hjælpe i akutte katastrofesituationer. Men Danmark skal helt fjerne udviklingsbistanden. I stedet kan Danmark hjælpe de fattige lande på den eneste måde, der har vist sig effektiv: nemlig igennem samhandel. Det gør os alle rigere – både vores befolkning og deres.
Peter Seier Christensen, udenrigsordfører