Fem af de EU-glade partier er kommet på banen med et forslag om at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. Det hilser jeg sådan set velkommen.
Jeg går ind for at lade danskernes stemme blive hørt langt oftere i de vigtige sager – og jeg har stor tillid til, at danskerne er så fornuftige, at de ikke vil overlade forsvaret af Danmark til EU.
Danskere stemmer ‘forkert’
Den 2. juni 1992 stemte danskerne nej til mere union. Året efter blev danskerne sendt til stemmeurnerne igen, fordi de helt åbenlyst havde stemt ’forkert’, da de stemte nej.
De EU-glade politikere lokkede med fire forbehold, og danskerne stemte ja.
Siden da har forbeholdene været en torn i øjet på de politikere, der så gerne vil have os længere ind i EU. Og i lige så lang tid har de fire forbehold været danskernes sidste værn mod, at EU overtager endnu mere af vores selvstændighed.
Så sent som sidste år gentog Lars Løkke Rasmussen sin slet skjulte kritik af danskerne for hele tiden at stemme forkert, når det kommer til mere EU.
I 2000 forsøgte de at få os med i Euroen, men danskerne sagde nej tak. I 2015 forsøgte de at få et ja til at afskaffe retsforbeholdet. Det blev også et nej.
Og nu vil de så forsøge at få os til at svække Nato til fordel for et EU-militær.
Jeg har tillid til, at danskerne også denne gang viser sig at have en mere fornuftig tilgang til spørgsmålet end flertallet af Folketinget, der går rundt med EU-stjerner i øjnene.
Så lad os tage debatten og folkeafstemningen.
Mere fokus på Nato
Danmark er for lille et land til at stå for egen sikkerhed. Det er klart i Danmarks interesse med et styrket Nato-samarbejde.
Nato er den mægtigste forsvarsalliance, verden har set. Og i modsætning til EU-samarbejdet har Nato været velfungerende, blandt andet på grund af USA’s lederskab. Det er altafgørende, at vi netop i disse tider viser, at vi går fuldt og helt ind i dette samarbejde.
Vi kan for eksempel begynde med at betale de to procent til Nato, vi har forpligtet os på.
Mange hilsner
Peter Seier Christensen, næstformand og EU-ordfører
