Der har de senere år været en fortælling om, at der ikke kommer så mange asylansøgere til Europa længere. At migrantkrisen var i 2015 og at det siden har det ikke være så slemt. Det er helt forkert!
I perioden 2016 til 2020 kom der 3,7 millioner ”flygtninge” til Europa. Det er ikke et lille tal. Det er er meget stort tal!
Flere tusinde nye migranter er aktuelt strandet ved EU´s ydre grænser. Migranter der forsøger massivt at krydse grænserne til EU. Lige nu er det nu grænsen mellem Polen og Hviderusland, der er i centrum.
En eskalerende international strid omhandlende migrantstrømmen er dermed på ny en realitet. Præcis som vi oplevede det i 2015. Hvem husker ikke de vandrende migranter på de danske motorveje.
Alexander Lukasjenko, som vandt et miskrediteret præsidentvalg i Hviderusland sidste år, nægter trods beviser om det modsatte fortsat at have lokket potentielle migranter til EU’s grænser.
Store migrantgrupper begyndte at flyve til Minsk i foråret. Med hjælp fra hviderussiske rejsebureauer.
Mange har rejst til grænsen til Polen, Litauen eller Letland og forsøger nu at bryde ind i EU. Nogle gange ved hjælp af pigtrådssakse, som de siger, blev givet til dem af hviderussiske grænsevagter.
Lukasjenko afviser hårdnakket at have fløjet migranterne til Hviderusland og siden drevet dem mod Polens grænse som gengældelse for sanktioner, der er blevet pålagt, siden han brutalt slog ned på demonstranter og modstandere i sit eget hjemland i forbindelse med valget i 2020.
Faktum er at Belarus’ autoritære leder har fremprovokere en fornyet migrantkrise i Europa. Et stadigt stigende antal er på vej til Hvideruslands grænser til EU. Adskillige migranter har bekræftet, at Belarus udsteder turistvisum til håbefulde migranter fra lande som Irak, Syrien og Iran og herfra transporteres flygtningene til den polsk-Belarussiske grænse.
Indtil nu har da også mindst 8.000 migranter hidtil har haft succes med at komme via Polen til Tyskland. Nu har Polen udstationeret 15.000 soldater til at afvise dem, har den polske forsvarsminister udtalt.
Situationen er kommet næsten ud af kontrol med migranternes gentagne forsøg på at rive det polsk opsatte pigtrådshegn ned ved Polens østlige grænse.
Migranterne har nu slået lejr i nærheden af hegnet i det de af de hviderussiske soldater forhindres i at vende tilbage til de hviderussiske byer hvorfra de ankom.
Scenerne udspiller et storpolitisk spil, hvor den Belarussiske diktator Lukasjenko åbenlyst bruger migranterne flygtningene til at destabilisere EU.
Vi skal ikke have migranter, der rejser over Middelhavet og på tværs af grænserne i Europa. Migranternes forsøg på igen at bryde EU´s ydre grænser er en trafik, der kun gavner menneskesmuglerne og sætter de europæiske lande under pres.
Det var aldrig meningen med flygtningekonventionen, at den skulle bruges til massemigration på tværs af jordkloden. Vi er nødt til at sætte en stopper for det NU!
Danmark har allerede lidt stor skade af den uansvarlige udlændingepolitik, der er blevet ført de seneste fire årtier. Vi skal indføre et asylstop. Det er det eneste, som vil stoppe tilstrømningen.
Hvis migranterne ved, at de bliver sendt hjem igen vil de holde op med at søge hertil.
De migranter, der ankom til Danmark under den store indvandring i efteråret 2015, og eventuelt formår at krydse Danmarks grænser nu skal øjeblikkeligt sendes tilbage. Primært til deres hjemlande. Eller alternativt til lejre i nærområderne.
Vi kommer jo de facto aldrig af med migranterne, hvis først de har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Så – Polens kamp mod migrantstrømmen er derfor også Danmarks kamp.
At hjælpe det polske folk med at lukke den polske grænse effektivt ned for migrantstrømmen er også vores nationale interesse i Danmark.
Med de nye migrantgrupper på vej mod EU´s ydre grænser er Danmarks stabilitet og sikkerhed alvorligt på spil. Det hybride angreb fra Lukasjenkos regime er rettet mod alle danskere.
I Nye Borgerlige er vi dybt bekymrede om udsigten til endnu en migrantkrise som den i 2015.
EU burde uden tøven hjælpe den polske regering med at sikre sin ydre grænse. Det her bør faktisk være en opgave for EU-Kommissionen. Men Danmark kan ikke forvente at EU kan håndtere migrantkrisen i 2021.
EU magtede det ikke i 2015. Det kan EU heller ikke aktuelt. EU tager stadigt ikke tager problemet alvorligt.
Så må Danmark gå foran. Vi er jo normalt så glade for at betegne os som foregangsland. Lad os være foregangsland på det suverænt vigtigste område: udlændingepolitikken.
Vi må ikke igen lade Danmark intimidere af forældede konventioner. De konventioner eller bestemmelser i internationale aftaler, som står i vejen for at føre en retfærdig dansk udlændingepolitik, må enten opsiges eller undsiges.
Dansk lov skal igen have fortrinsret frem for en konvention. Konventionerne er ofte lavet i en anden tid med et andet formål. Det er ikke i Danmark interesse at fastholde forældede konventioner.
De er ikke hellige skrifter og må tilpasses de udfordringer, vi står med i dag. En migrantstrøm, der truer danskernes nationale værdifællesskab, der bygger på frihed, ligeværd, demokrati og retsstat.