18.04.2016 EU kan ikke rulles tilbage. Nye Borgerlige vil vinde Danmark tilbage til danskerne. Derfor vil vi arbejde for, at Danmark melder sig ud af EU.

Den 23. juni bliver en vigtig dag for Europas befolkninger. Også for os danskere. Hvis englænderne stemmer nej til fortsat medlemskab af EU, og det håber jeg virkelig, bliver der sat en ny kurs for Europa, og der vil være skabt mulighed for at Danmark kan følge efter.

Den engelske premierminister David Cameron tror på, at EU kan ændres, så vi får den nationale selvstændighed tilbage. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti siger det samme og håber på et engelsk JA til EU, når englænderne skal stemme til sommer.

I min analyse er det helt usandsynligt, at EU kan bremses. Toget er kørt så langt, at der ikke er nogen vej tilbage. EU’s institutioner er blevet for magtfulde. Alt for mange politikere og karriere-embedsmænd er afhængige af systemet.

Traktaterne er mejslet ud og kan ikke rulles tilbage. EU-Kommission, EU-parlament, EU-centralbank og EU-domstol udgør til sammen et magtcentrum, som ikke engang et stort og stærkt land som England, kan bryde ned.

Men der er en trend i Europa, som i disse år forstærkes ved den fuldkommen virkelighedsfjerne måde Bruxelles har håndteret migrantkrisen på. Det er en trend, hvor flere og flere erkender, at nationalstaten er den nødvendige ramme, hvis vi vil leve godt sammen, producere sammen og dele den sociale tryghed sammen.

De selvhøjtidelige unionstilhængere kalder hånligt og forarget trenden for enten ’populistisk’ eller ’højre-radikal’ ud fra devisen om, at hvis man ikke kan overbevise, må man udskamme og dæmonisere modstanderne.

Det er måske den udskamning og dæmonisering, som har fået Morten Messerschmidt til at tabe perspektivet.

For det rette perspektiv er, at vi i Danmark gang på gang oplever, at danske love bliver underkendt af EU, eller at et politisk flertal i Folketinget ikke kan lave de lovændringer, de ønsker, fordi EU ikke vil tillade det.

Forleden var det familiesammenføringsregler for tyrkere, som nu må lempes, fordi EU-domstolen tolker en aftale med Tyrkiet om at favorisere tyrkisk indvandring til EU anderledes end den danske regering.

For et par år siden var det børnechecken, som EU-domstolen ikke ville anerkende, at man som udlænding skulle fortjene gennem at bidrage til det danske samfund, før man kunne få den udbetalt til sine børn i udlandet.

Da landbrugspakken for nyligt skulle vedtages, var embedsmændene nødt til at slå knuder på sig selv og lægge halen på vægten, for at regnestykkerne kunne tilfredsstille bureaukraterne i Bruxelles.

Og sådan bliver vi med jævne mellemrum mindet om, at ’intet over og intet ved siden af Folketinget’ for længst er blevet erstattet med Bruxelles og Strasbourg.

Det er mig en gåde, at politikerne på Christiansborg finder sig i, at deres grundlovsgivne ret til at lave lovene, som skal gælde i Danmark, gang på gang bliver underkendt af en domstol, som ikke er sat i verden for at beskytte borgerne mod overgreb, men for at sikre en europæisk udvikling mod ’en stadigt snævrere union’.

I rigtig mange år er de europæiske befolkninger blevet lokket og truet til at opgive mere og mere af den nationale selvbestemmelse til fordel for et ideologisk projekt om at skabe en europæisk union.

Et nej i England den 23. juni kan blive begyndelsen til en forbitret kamp, hvor unionstilhængerne vil insistere på at køre videre ad samme spor, og befolkningerne mere og mere højlydt vil gøre modstand.

Det er en udvikling, som kan blive rigtig farlig for freden i Europa. Hvis eliterne i de europæiske lande ikke anerkender, at befolkningerne igen vil være herrer i eget hus, pådrager de sig ansvar for, at Europa kastes ud i en lang kamp, der vil koste enormt både politisk og økonomisk. Og jeg tror desværre, at unionstilhængerne og bureaukraterne er så overbeviste om deres egen ufejlbarlighed, at de ikke kan se det.

Men et nej i England kan også blive startskuddet til noget nyt og bedre. Flere lande – herunder Danmark – kan vælge sammen med briterne at organisere et samarbejde om frihandel på et grundlag, som respekterer og værdsætter nationalstaten som rammen om vores liv.

Det vil jeg rigtig gerne bidrage til politisk. For jeg tror på internationalt samarbejde, frihandel og gevinsten ved frit at kunne tage arbejde i andre lande. Det skaber vækst og velstand.

Lad os vinde Danmark tilbage og gøre danskerne til et friere og rigere folk.