Der er en god og konstruktiv stemning blandt os partiledere i den borgerlige opposition.
Selvom der er emner, som vi ser forskelligt på, er konsensus blandt Jakob, Søren, Morten, Alex, Inger og mig, at kampen for det borgerlige Danmark er vigtigere end det, som adskiller os.
Topskatten er et stridspunkt – eller rettere sagt var ved at udvikle sig til et stridspunkt.
Vi er mange, der husker hvor frygteligt galt det gik for den forrige borgerlige VLAK-regering, hvor partierne – og nok især DF – brugte al deres energi på at sabotere hinandens mærkesager.
Topskatten kom dengang i centrum af stridighederne.
Det skal vi for alt i verden undgå sker igen. Bliver Danmark efter valget begunstiget af et flertal bestående af de seks borgerlige partier, skal det flertal bruges til noget.
Det skal bruges til at løse udlændingepolitikken fra bunden og trække Danmark i en mere borgerlig retning.
Da Inger Støjberg den anden aften kort før partilederne skulle i fjernsynet fortalte til en avis, at Danmarksdemokraterne ikke ville kunne støtte en regering, der ville afskaffe topskatten, følte jeg, at jeg måtte gøre noget.
Alle seks partier har noget, som er særlig vigtigt for dem. Det må vi respektere, hvis det borgerlige samarbejde skal blomstre.
Hvis det er ultimativt vigtigt for Inger Støjberg, at topskatten består, må vi indrette den økonomiske politik på en måde, så vi når vores mål om et rigere og friere Danmark uden at røre topskatten.
Sammen med mine dygtige medarbejdere skruede vi et skatteforslag sammen, der giver os alt det gode ved at afskaffe topskatten – men helt uden at røre ved den.
Det tog et par dage og nætter, men det kunne vi godt. Og onsdag den 12. oktober kunne du læse resultatet på forsiden af Berlingske Tidende og på TV2.dk.
Og her nedenfor kan du i et skema se, hvordan skatteudspillet er skruet sammen.
Skatten på den sidst tjente krone falder, arbejdsudbuddet øges kraftigt, velstanden bliver større og skattesystemet enklere. Desuden er der gode skattelettelser i båd top og bund.
Jeg er glad for, at vores partnere i den borgerlige opposition har taget godt imod udspillet. Især, at Inger Støjberg er blevet tilfreds. Hendes ultimative krav har vi imødekommet.
Sådan bør et samarbejde i den borgerlige familie være. Vi gør os ekstra umage for at komme hinanden i møde på det, som er rigtig vigtigt for hver især – og med resten bøjer vi os imod hinanden og finder løsningerne.
Vi kan godt. Hvis vi vil – sammen
| 2030-virkning | Provenu- virkning (mia. kr.) | Beskæftigelse | BNP (mia. kr.) |
| Samlede virkning | 1,6 | 42.350 | 36,7 |
| Initiativer | -25,2 | 10.200 | 7,8 |
| – AM-bidrag | -47,0 | 18.100 | 13,9 |
| – Udfasning af beskæftigelsesfradrag | 20,6 | -7.550 | -5,8 |
| – Udfasning af jobfradrag | 1,2 | -350 | -0,3 |
| Finansiering | 26,8 | 32.150 | 28,9 |
| Overførslesreformer | 14,5 | 32.150 | 28,9 |
| Heraf: | |||
| – SU-på kandidaten omlægges til lån | 2,1 | 2.100 | 1,7 |
| – Inflationsregulering af SU | 0,9 | 1.400 | 1,0 |
| – Afskaffelse af dimittenddagpenge | 1,1 | 3.350 | 2,8 |
| – Inflationsregulering af dagpenge | 3,4 | 7.300 | 6,4 |
| – Udfasning af efterløn | 7,0 | 18.000 | 17,0 |
| Offentligt forbrug | 12,3 | – | – |
| Heraf: | |||
| – Jobcentre | 3,0 | – | – |
| – Danmarks Radio | 2,5 | – | – |
| – Opgør med Mette Frederiksens frås (Årlig reduktion i statslig lønsumsramme til adm. og ledelse på 2 pct. årligt 2024-2030) | 6,8 | – | – |
Fakta om forslaget
Forslaget svarer til, at give alle danske lønmodtagere en lønstigning på 8,7 pct. Det er bl.a. finansieret ved at fjerne eksisterende fradrag for at gå på arbejde (beskæftigelses- og jobfradraget).
Et arbejderpar (lønindkomst på ca. 32.000 kr. om måneden hver ekskl. pension) får ca. 17.000 kr. mere udbetalt om året.
Pensionsindbetalinger for lønmodtagere vil stige med 8,7 pct. Effekten er ikke medregnet i forslaget, men det styrker den langsigtede finanspolitisk holdbarhed, fordi fremtidens pensionister får større formuer.
Forslaget gør det mere attraktivt for sygeplejersken, SOSU-assistenten, lægen og læreren at arbejde ekstra. Det betyder flere hænder til velfærden og velstanden.
Marginalskattelempelser inddelt på intervaller:
2,5 pct.-point for dem, som tjener mellem 50.000 og 436.000.
5,2 pct.-point for dem, som tjener mellem 436.000 og ca. 550.000
3,8 pct.-point for dem, som tjener over 600.000
