Den 15. oktober kunne man læse i Berlingske, at 372 personer i løbet af første halvår af 2019 er blevet fanget i socialt bedrageri i lufthavnene i Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg. Det fik mig til at stille følgende spørgsmål til beskæftigelsesministeren:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de 372 personer, der er blevet taget for socialt bedrageri, der har hhv. dansk og udenlandsk oprindelse, samt hvor mange af dem, der har dansk statsborgerskab? Vil ministeren også redegøre for, hvad opholdsgrundlaget er for de 372 personer?”
I går, den 18. november, fik jeg så svaret. Over halvdelen af de 372 personer, der blev taget i at rejse, selvom de er på sociale ydelser og derfor skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, har udenlandsk baggrund. Knap en tredjedel har ikke dansk statsborgerskab.
Det gør mig harm. Det kan ikke være rigtigt, at en befolkningsgruppe i den grad gør grin med vores system og ingen forståelse har for, at ret og pligt hænger sammen. Det er en hån mod de mange danskere, der går på arbejde og bidrager, så vi kan have et sikkerhedsnet for dem, der står i en svær situation.
Svarene fra ministeren bekræfter mig i en af grundstenene i Nye Borgerliges politik; at retten til offentlig forsørgelse kun bør gælde for danskere. Det danske værdifællesskab er en forudsætning for vores velfærdssamfund. Vi kan ikke dele velfærd med folk, der ikke deler vores værdier.
Jeg giver ikke op i denne sag. Jeg bider mig fast og vil stille yderligere spørgsmål. Det er tydeligt, det gør en forskel, at vi i Nye Borgerlige går kritisk til værks. Vi gør en dyd ud af, at danskerne får sandheden at vide. Selvom vi kun er fire mandater, kan det lade sig gøre.
