Den ’grønne omstilling’, der som et nyt mantra har erobret både det politiske parnas og store dele af dansk erhvervsliv, bliver i disse år forceret ud over al fornuft.

Din voldsomt stigende el-regning og varmeregning i år er et håndgribeligt tegn på, at de politiske beslutninger ikke bliver taget med fornuft, men på en dårlig cocktail af følelser og uvidenhed.

Kernekraft er i dag blandt de grønneste, billigste og sikreste bud på dansk energiproduktion i fremtiden.

Ingen kan være uvidende om, at vinden til vindmøllerne i nogle år blæser mindre end andre. Eller at nedbøren i de norske og svenske fjelde, der leverer vandkraft til Europa, svinger fra år til år.

Det ved man godt både i ministerier og blandt de meget ’klimabevidste’ politikere på Christiansborg.

Så det er ingen overraskelse, at man oplever et år som i år, hvor det blæser mindre og regner mindre end normalt.

Lad fornuft frem for følelser styre

Når man så alligevel vælger at satse hele butikken på de såkaldte ’vedvarende’ energiformer som vind, vand og sol, så må det være, fordi man lader sig styre af følelser frem for fornuft.

Konsekvensen af det, kan du aflæse direkte på din el-regning, næste gang du skal betale. Den er blevet rigtig høj.

Konsekvensen af at forcere omstillingen er også blevet en stærkere og mere langvarig afhængighed af russiske gasforsyninger. Det gør os sikkerhedspolitisk sårbare at være afhængig af Putins velvilje til at levere tilstrækkeligt med gas.

Det er ekstremt ufornuftigt, så længe Rusland regeres af en diktator, der har storpolitiske ambitioner og søger at ekspandere det russiske rige.

Det er det, jeg mener med, at vi skyder os selv i foden – i slowmotion. For det er jo ikke på en pludselig indskydelse, at politikerne har ødelagt vores forsyningssikkerhed. Det er planlagt, diskuteret og besluttet over lang tid.

Hvad skal vi gøre i stedet for

Vi har brug for en basis-energikilde, som er stabil, som ikke forurener miljøet, som tilfredsstiller dem, der lægger meget stor vægt på at reducere CO2-udslip, og som ikke ruinerer de danske familier.

Kernekraft er den løsning, som jeg peger på.

Desværre blev kernekraft taget ud af dansk energiplanlægning helt tilbage i 1985. Det er på tide at få den tilbage.

Kernekraft kan levere den basis-energi, som er helt nødvendig for at kunne omstille samfundet fra at køre på fossile brændstoffer til at køre på el, hvilket jeg synes er en god retning at bevæge sig i.

Det kommer vindenergien ikke til at kunne i mange, mange år. I dag står vindkraften for 9,4% af vores samlede energiforbrug. Solenergi leverer blot 1,2%.

Hvad med affaldet? Hvad med forureningen?

Hvis Danmark fik al sin elektricitet fra kernekraft, ville vi skulle håndtere 12m3 radioaktivt affald om året. Altså en kasse 3 meter lang, 2 meter bred og 2 meter høj.

Det er ikke noget stort problem. Det er et meget, meget lille problem. Du kan læse mere om det i denne artikel af seniorforsker ved DTU Rasmus Toft-Petersen

Teknologien i moderne kernekraftværker udvikler sig desuden hastigt i disse år. Små værker, som kan opføres på kort tid, er ved at blive udviklet. De kan arbejde med lavere beriget uran, genbruge de gamle værkers opbrugte brændselselementer og dermed mindske affalds- og deponeringsbehovet.

Alternativet til at anvende kernekraft som basiskilde er ikke, som mange såkaldte klimaforkæmpere hævder, at udbygge sol- og vindenergi.

Det vil slet ikke kunne lade sig gøre i den fremtid, som vi kan overskue. Selv i Danmark, som er langt fremme med vind og sol, dækkes i dag kun omkring 10 procent af energiforbruget ad den vej. I andre lande og andre dele af verdenen, er man langt, langt bagefter.

I virkelighedens verden er det eneste alternativ til kernekraft derfor at bruge fossile brændstoffer. Og fossile brændstoffer forurener. De giver luftforurening, vandforsuring og fører til luftvejssygdomme og kræft.

Amerikanske forskere ved NASA har beregnet, at kernekraft har sparet to millioner liv, som det fremgår af denne artikel.

Der er mange gode grunde til at lægge sine eventuelle fordomme over for kernekraft væk og vælge at se de mulige løsninger, som kernekraft kan bringe med sig.

I hvert fald er nogen nødt til at stoppe de politikere og det erhvervsliv, der er hoppet med på en såkaldt ’grøn omstilling’, der i stedet for at gøre verden grønnere, gør danskerne fattigere, svækker forsyningssikkerheden og udsætter Danmark for politisk pression fra lande som Rusland og andre diktaturer.