Nye Borgerlige har et slogan, der lyder: Mindre stat – mere menneske.

Her vil jeg forklare hvorfor.

I de danske kommuner er der ansat en halv million mennesker.

Langt de fleste af dem er dedikerede, flittige og pligtopfyldende medarbejdere med en travl hverdag. Det er nemlig ude i kommunerne, at man skal løse de primære opgaver i velfærdssamfundet: Tage vare på de ældre, lære børnene noget i skolen, sørge for at børnehaver og vuggestuer er trygge og gode for de mindste og hjælpe de medborgere, der på grund af sort uheld eller dårlige opvækstvilkår ikke kan klare sig selv.

Det er derfor også kommunerne, der står for skud, når der kommer kritik af velfærdstatens gentagne svigt af de borgere, der skulle hjælpes, men ingen hjælp fik.

Selvfølgelig skal kommunen kritiseres, men man skal være opmærksom på, at de egentlige årsager til, at det ofte er så ringe en service, vi modtager, skal findes dybere nede i det system, vi kalder velfærdsstaten.

Faglighed i Frihed

Nye Borgerlige vil føre den kritik af systemet igennem under slogannet: ”Faglighed i Frihed”

Velfærdsstaten er i dag en enorm administrationskolos, som er bygget på regelstyring. Der er regler for alt. Ikke bare for de ansatte, men også til at styre borgernes adfærd.

Og reglerne bliver i stigende grad udstukket fra centralt hold af ministre, departementer og styrelser – for ikke at tale om det umådelige hav af EU-regler, der griber ind i snart hver krog af samfundslivet.

Med regler følger kontrol, dokumentation og rapportering. Når reglerne laves centralt, skal kontrollen gennem alle led og dokumenteres og rapporteres fra led til led. Det har skabt et enormt bureaukrati og den djøffisering, som alle taler om, men ingen gør noget ved.

Kontrol fører til mere kontrol

Én konsekvens af kontrol og kravet om dokumentation er, at de kommunale ansatte får mindre tid til at yde den service, de er ansat til: Pædagogerne dokumenterer i stedet for at være sammen med børnene. Plejepersonalet sidder ved computeren i stedet for at holde den ældre i hånden, og socialrådgiveren sidder i møde eller skriver notater i stedet for at lytte til den borger, der er kommet i klemme.

En anden konsekvens er, at når kritikken så rammer på grund af dårlig service, fordi personalet har så travlt med alt andet, så er svaret fra toppen og fra politikerne så sikkert som amen i kirken: Mere kontrol, mere dokumentation, mere central styring.

Derimod er det yderst sjældent, at ansvaret for fejl og dårlig service placeres. Det undgår man behændigt ved at skyde skylden for miseren på for lidt kontrol.

Og så går det endnu dårligere. For børnene i børnehaven har ikke gavn af pædagoger, der styres af regler i stedet for af faglighed og empati. De gamle får ikke mere pleje, når hjemmehjælperen skal dokumentere hvor mange minutter, der er brugt på opvasken. Velfærden bliver ikke mere menneskelig.

Mere menneske giver mere ansvar

Når jeg siger mere menneske, betyder det altså et opgør med regelstyringen. Et opgør med centralisering og et opgør med den sygelige dokumentation af alt, hvad man laver i løbet af en dag.

Jeg vil have ministrene, departementerne og politikerne til at blande sig mindre og i stedet give ansvaret i tillid tilbage til dem, som løser opgaverne.

Det er sikkert rigtig svært at komme igennem med, for der er et ocean af embedsmænd og –kvinder, som lever af at dyrke og udvikle regelstyringen, men hvis vi vil have, at børnene skal have det godt i børnehaven, at de skal lære noget i skolen og at de ældre skal finde tryghed og værdighed i alderdommen, så må vi gøre op med den tankegang, der fortæller, at alt skal styres med regler.

Vi må få staten til at trække sig tilbage og nøjes med at sætte rammer. Kommunalpolitikere må vise tillid til deres ledere og lederne til deres ansatte.

Men med frihed følger ansvar, og man må forstå, at når der begås fejl, så skal gentagelser forebygges og ledere, der ikke er deres ansvar voksent må mærke konsekvensen og vil blive afskediget.

Nye Borgerlige vil vælges på vores vilje til at afskaffe regler og kontrol. Og vi er overbevist om, at vi ved at vende kolossen af en velfærdsstat i en anden retning vil få både en bedre og billigere offentlig service.

Vejen går gennem Mindre stat – mere menneske.

Pernille.