Det synspunkt var Mette Frederiksen faktisk enig med mig og Nye Borgerlige i før valget i 2019. I 2018 lancerede hun ’37-timers arbejdspligt’ for indvandrere.

Det er der så ikke blevet noget af. Den plan faldt med et brag, fordi hverken venstrefløj eller Radikale Venstre ville vide af det.

Men også fordi regeringen, da det kom til stykket, ikke turde byde ind med andet end endnu et bureaukratisk monster af en jobcenter-løsning, der nok ville skaffe arbejde til de kommunale sagsbehandlere, men i realiteten kun ville sende ganske få indvandrere i ’arbejdspligt’.

I går kunne regeringen så godt enes med venstrefløjen. For i går handlede det om at give flere af danskernes penge til indvandrere.

25.000 kr. til forbrug uden at bestille noget
Et tusind kroner mere om måneden i kontanthjælp til en uintegreret enlig indvandrerkvinde, der har skaffet sig nogle børn, som hun ikke kan forsørge.

Det kommer oveni, at regeringen og venstrefløjen i 2019 besluttede at sende en ekstra check på 2.000 kroner om måneden til de samme uintegrerede indvandrere med børn, de ikke evner at forsørge.

Som du kan se i skemaet herunder, så vil en ung indvandrerkvinde, der føder sin mand 3-4 børn, men derefter vælger at flytte for sig selv i en fireværelseslejlighed i Vollsmose, som kommunen stiller til rådighed, fremover have mellem 25.000 og 28.800 kroner om måneden til sig selv.

Det er vel at mærke efter skat. Fordi hun er på kontanthjælp, får hun også friplads til børnene i daginstitution og SFO. Det skal hun ikke betale for ud af de 28.000 kroner.

De 25.000 – 28.800 kroner er altså til husleje (hun får også boligsikring) og forbrug. De mange penge får hun helt uden at bestille noget.

Skemaerne kan du finde her: https://bm.dk/media/21092/faktaark-raadighedsbeloeb.pdf

Faderen til børnene skal – hvis han tjener egne penge – dog betale børnebidrag på cirka 1.500 kroner om måneden, som han så kan trække fra i skat.

Christiansborg lukker øjnene
Det er utroligt, at så få på Christiansborg kan se, at når vi bliver ved med at forsørge muslimske indvandrere fra Stormellemøsten og Afrika med beløb, der langt overstiger, hvad de kan gøre sig håb om at tjene ved ærligt arbejde, så bliver problemerne ikke løst.

  • Vi tiltrækker de forkerte – dem der ikke deler vores værdier, men gerne tager vores penge.
  • Vi nærer parallelsamfund – ghettoer, hvor islam og kriminalitet dominerer
  • Vi gør alle fattigere – dels koster de kassen af forsørge, men de står også i vejen for at Danmark kan huse gode, produktive indvandrere, der deler vores værdier.

Socialt bedrageri kommer i kølvandet
Og hver gang myndighederne tager sig sammen og kratter lidt i overfladen, dukker der sager op om socialt bedrageri, hvor indvandrere bliver enlige forsørgere uden reelt at være det.

Det er jo klart, at når de kommer hertil uden at dele vores værdier, så er ansvarsfølelsen for at overholde reglerne tilsvarende mindre.

Jeg aftalte med den tidligere justitsminister Nick Hækkerup at den side af sagen, skulle der gøres noget ved. Der er nu nedsat en taksforce i politiet, som arbejder i et pilotprojekt i nogle udvalgte kommuner med at afsløre socialt bedrageri.

Jeg er overbevist om, at mange på venstrefløjen får sig et chok, når de får forelagt resultaterne. Men det lærer de nok også hurtigt at fortrænge, som de løbende fortrænger alle de andre problemer, som den muslimske indvandring fra Stormellemøsten og Nordafrika har påført os.

Regeringen lagde godt ud i 2019
Regeringen lagde godt fra land i 2019. Jeg roste Mette Frederiksen i folketingssalen for at ville løse nogle af udfordringerne ved at kræve ’37-timers’ arbejdspligt.

Det lå tæt op af Nye Borgerliges krav om, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal forsørge sig selv. Kan de ikke det, må de have tegnet en forsikring, der dækker mod arbejdsløshed eller tage hjem igen.

Mette Frederiksens udlændingepolitik ligger i dag i ruiner. Asylstoppet er ikke blevet til noget. Udviste på udrejsecentrene hærger fortsat, kriminaliteten blandt indvandrere er skyhøj, og uintegrerbare indvandrere griner hele vejen ned til vandpibekafeen med 25.000 kroner på kontoen af danskernes penge – helt uden at røre en finger.

Behovet for at gribe fat om nældens rod og løse udlændingepolitikken fra bunden har aldrig været større.

Det er derfor, vi er her – Nye Borgerlige. Tak fordi du, bakker op.

Kærlig hilsen
Pernille

PS: Kender du FAKTABASEN?

Se her dokumenteret med tal nogle af de problemer, som indvandringen fra de muslimske lande skaber:
https://nyeborgerlige.dk/faktabasen-cat/udlaendinge/