06.02.2017 Nye Borgerlige afsætter 300 millioner kroner i sin økonomiske politik til at gennemføre trafikal ligestilling mellem brofaste og færgebetjente øer.

”Når der er en bro, betaler vi for benzin og slid på bilen – broen betaler vi fællesskab over skatten. Sådan bør det også være med færgerne”.

Det siger Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

Hun ser forslaget som en investering i det nationale fællesskab og de 300 millioner kroner, som ligestillingen vil koste, som en nødvendig udgift for at sikre de kulturelle og historiske værdier, der ligger i, at Danmark er et ø-rige.

”Når øerne bliver affolket mister vi noget som danskere. Vi mister noget af vores historie, af vores kultur og af vores nationale identitet. At bruge 300 millioner kroner på at vende den udvikling er godt for mobiliteten. Det er vigtigt, når Danmark skal hænge sammen og det skaber grundlaget for vækst og øget velstand”, siger Pernille Vermund.

Udgiften er indarbejdet i Nye Borgerliges økonomiske politik. Finansieringen er på plads.

Nye Borgerlige foreslog i efteråret 2016 med samme begrundelse af fjerne betalingen på Storebælt. Nye Borgerlige finansierer afskaffelse af broafgiften gennem færre erhvervstilskud, som Nye Borgerlige har med i sin økonomiske politik.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har indkaldt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i åbent samråd om regeringens holdning til såkaldt trafikal ligestilling for de danske øer tirsdag den 7. februar 2017.