03.08.2019 Tillykke til Venstre med, at Lars Løkke Rasmussen fredag på Facebook annoncerede, at han personligt vil gå ind i kampen for at vinde ’nøglerne tilbage’, som han udtrykte det.
Venstre bestemmer selv, hvem der skal være leder af partiet. Hvis man i Venstre er godt tilfredse med Lars Løkke Rasmussen, så bliver det vel sådan.
Men Venstres formand bliver ikke leder af en samlet borgerlig opposition, som Nye Borgerlige er en del af, så længe formanden hedder Lars Løkke Rasmussen.
Der findes udmærkede venstrefolk med stærke holdninger og visioner for et mere borgerlige og liberalt Danmark. Lars Løkke Rasmussen er bare ikke en af dem.
Jeg kan overhovedet ikke få øje på noget politisk projekt i Lars Løkke Rasmussen, der rækker længere end til Lars Løkke Rasmussen selv og den magt, som han ser mulighed for at sætte sig på.
Jeg ser ingen visioner for vores land. Ingen vilje til at give danskerne mere frihed, sikre vores værdifællesskab og passe på det Danmark, som generationer før os sled og led for at bygge op, så det kan blive givet videre til vores børn og børnebørn.
Lars Løkke Rasmussen har vist, at han kun kerer sig om magt til sig selv og er parat til at sælge ud af alt for at få magten eller beholde magten.
Desuden vælger han at være blind overfor de reelle trusler mod vores samfund, som indvandringen fra de muslimske lande udgør, og af ren og skær opportunisme følger han lydigt i EU’s og Merkels fodspor og efterlader Danmarks selvbestemmelsesret på perronen.
Lars Løkke Rasmussen byder ikke ind med politisk substans på nogen områder, og han besidder hverken politisk mod eller vilje til at kunne stå i spidsen for den borgerlige renæssance, der nødvendigvis i de kommende år skal fremelskes til afløsning for den røde koalition, der vandt valget i juni.
Det afgørende for mig er det politiske. At jeg ikke har tillid til Lars Løkke Rasmussen, kan jeg ikke skjule, men et samarbejde i det borgerlige Danmark om en konkret genrejsning af det borgerlige Danmark kunne vi nok få til at fungere, hvis det projekt, han indbød til, var værd at kæmpe for.
Det er det ikke. For hvad har han at byde på?
I valgkampen kastede han al borgerlig anstændighed og økonomisk ansvarlighed overbord og lovede at bruge hver en stump af det økonomiske råderum på et større offentligt forbrug.
I sin iver efter at beholde magten hældte han både sine regeringsfæller i LA og konservative ud med badevandet. Han trampede henover et DF, der allerede lå ned og rakte hånden ud til Morten Østergaard, som han hellere ville i regering med end samarbejde med f.eks. mig og Nye Borgerlige.
Lars Løkke Rasmussen påstod så i går i sin video på Facebook, at han vil holde Mette Frederiksen op på løfter om en stram udlændingepolitik. Men at have Lars Løkke som vagthund her, er som at sætte ræven til at vogte gæs.
I sin nyligt udkomne bog skriver han ligefrem, at Socialdemokratiet på visse områder er gået for langt i deres udlændingepolitik.
Løkke sad i statsministeriet, da migranter i tusindvis væltede ind over vores grænser i 2015. Han gjorde ingenting. Migrationen fra de muslimske lande har været historisk høj under Løkke.
Løkke satte Støjberg på plads og rejste personligt til Marrakech og underskrev i december en aftale, der priser migration fra Afrika til Europa.
Løkke insisterer på, at de talrige terrorangreb, vi har været udsat for i Europa samt alle de andre problemer, vi har med indvandrere fra de muslimske lande, ikke har noget med religion at gøre. Samtidig nægter han at forholde sig til, at islam får større og større indflydelse i Danmark.
Hvis Lars Løkke Rasmussen ved næste folketingsvalg vælger at kalde sig statsministerkandidat, så er én ting helt sikkert; han bliver ikke min og Nye Borgerliges statsministerkandidat.
Og i den enormt vigtige periode vi går ind i med en borgerlig genrejsning, har han intet at tilbyde.
Tillykke til Venstre med Lars Løkke Rasmussen, men I må gerne beholde ham helt for jer selv.
Mange hilsner
Pernille Vermund
