Tvang, restriktioner og påbud er, som tiden med corona er gået, blevet regeringens og Mette Frederiksens foretrukne værktøj – nærmest det eneste værktøj, der er tilbage.

Væk er sidste forårs samlende appel til danskerne om at tage ansvar for selv at gøre det rigtige til at holde smitten i skak.

Det er en bekymrende udvikling i den gale retning, men desværre også forudsigeligt, når det er de venstreorienterede socialister, som sammen med regeringen svinger taktstokken over danskerne.

Jeg har i de seneste dage anstrengt mig for at få flere i den borgerlige lejr til at vælge tillid som værktøj frem for mere kontrol. Det går ikke så godt med det projekt. Desværre.

I går var jeg til møde med regeringen og Folketingets partier. Vi vil gerne af med tvang, restriktioner og påbud, så danskerne kan få deres frihed tilbage. Regeringen og støttepartierne havde en anden dagsorden om at fortsætte nedlukningen og opfinde nye kontrolforanstaltninger.

Jeg får lyst til at råbe af dem
Vi brugte et par timer, men undervejs kunne jeg mærke, hvordan det strammede i kroppen, jeg fik usigeligt meget lyst til at slå i bordet og råbe af dem, at nu måtte de altså holde op, finde tilbage til fornuften og stoppe det cirkus, som bekæmpelsen af corona har udviklet sig til.

Jeg valgte dog at blive siddende sammen med Lars Boje Mathiesen, som jeg fornemmede havde det på samme måde. Det nytter ikke noget at gå fra det hele, så har Nye Borgerlige jo ikke nogen stemme mere bag de lukkede døre.

Regeringen har tydeligvis allerede en plan, som betyder, at vi skal langt hen på sommeren, før danskerne kan håbe på at få deres frihed tilbage.

Det står klart, at for regeringen handler det efterhånden meget mere om at holde fast i magten, promovere statsministeren og fremhæve sig selv end om danskernes sundhed og trivsel.

Det går uendeligt langsomt med at få lavet beregninger og prognoser, og regeringens efterhånden velkendte trick med bare at undlade at regne på konsekvenser af nedlukningen, for så mener de ikke, der evidens til at åbne, hænger mig ud af halsen.

Det er tyk manipulation
Det er så tyk manipulation, at det er mig en gåde, at regeringen stadigvæk bakkes op af så mange danskere. Men det er sandsynligvis også, fordi oppositionen er svag og mangler evnen til at formulere et alternativ.

Som eksempel kan jeg fremhæve idéen om et såkaldt coronapas. Næsten alle partier lader til at have købt regeringens idé uden videre.

Men det vil blive et kæmpeapparat, som kommer til at koste milliarder at etablere og kontrollere. Skatteyderne kommer til at betale for etablering og drift, og virksomhederne skal betale for at administrere systemet og kontrollere deres kunder.

Hvorfor, må man spørge? Er det nødvendigt?

Coronapas er udtryk for mistillid
Nej, det er ikke nødvendigt, og det vil formentlig ikke bidrage mere til at holde smitten nede, end man kan opnå ved at satse på tillid og personligt ansvar for sin opførsel.

Hver dag lader flere end 200.00 danskere sig teste. Der er en enorm villighed til at bære ansvar. Det er ikke nødvendigt med mere tvang.

De, der misbruger tilliden – og de mennesker, vil der altid være – vil også være dem, der med et coronapas vil finde alle smutvejene til at snyde med det.

Et coronapas vil ikke være nogen garanti om smittefrihed. Det vil formentlig ikke reducere smitten. Det vil blot give politikerne endnu et kontrol-værktøj til at regulere vores adfærd og fylde danskerne med frygt og usikkerhed.

Et coronapas er fint til at bruge ved rejser ud og ind af Danmark, men til brug som adgangsbillet til festivaler, biografer, markeder, byfester, fodboldkampe osv er det ikke sundhedspolitik.  Det er kontrolpolitik.

Coronapasset er tegn på totalt fravær af tillid. Det er ikke den vej, vi skal.

 

Kærlig hilsen
Pernille