26.03.2019 Overordnet ligger der nogle gode tanker bag regeringens og DF’s aftale om en reform af sundhedsvæsenet.

I folketingsvalgkampen og i det nyvalgte Folketing vil Nye Borgerlige bakke op om regeringens hovedsigte med reformen.

Men det er klart, at når Nye Borgerlige kommer i Folketinget, og reformen skal føres ud i livet, så vil vi stille krav om forbedringer på de områder, som vi ikke synes er kommet i mål med den aftale, der nu er indgået mellem regeringen og DF.

Vi vil inden Folketingsvalget konkretisere, hvordan og på hvilke punkter reformen skal forbedres for, at Nye Borgerlige vil kunne støtte en samlet aftale.

At regionsrådene forsvinder er godt. Det har alle dage været en fejlkonstruktion, der blot har givet politikerne mulighed for at sende aben rundt i systemet, når ansvaret skulle placeres.

At der investeres i at uddanne flere sygeplejersker og læger er også godt. Men på uddannelsessiden kommer aftalen ikke i mål. Vi har siden ruder konge var knægt lidt under mangel på læger og sygeplejersker. Politikerne halser efter i stedet for at komme foran.

Sundhedspersonalet skal kunne tale ordentligt dansk, og lægerne skal have de rigtige kompetencer. Der er i dag for mange læger med dårlige danskkundskaber, og vi har set for mange eksempler på, at udenlandske læger ikke har været af den standard, vi bør kunne forvente på et dansk sygehus.

Det skal vi ikke acceptere. Der skal uddannes flere læger og sygeplejersker generelt, så vi er sikre på, at der vil være nok dansktalende og faglige kompetente læger og sygeplejersker i alle årene fremover. Her er aftalen mere en lap end en løsning.

Det er også godt, at politikerne har indset at lukningen af de mindre sygehuse, som reformen i 2006 førte med sig, ikke har været til gavn for patienterne, og at man fortryder lukningen af en række mindre sygehuse. Det har været en skidt udvikling i de forløbne 10 -12 år, og rigtig mange patienter og pårørende har lidt under politikernes ivrighed efter at lukke de små, før de nye var færdige.

Om de nye lokale sundhedshuse er tiltænkt tilstrækkelig faglige tyngde, kan man ikke se ud af aftalen, men det vil være afgørende for, om det nye, nære sundhedsvæsen bliver en succes, at fagligheden følger med ud fra de store sygehuse til de mindre sundhedshuse.

I det hele taget så savner jeg i aftalen nogle konkrete anvisninger på, hvordan man vil give det sundhedsuddannede personales faglighed en stærkere stemme og en mere styrende rolle fremover.

Så vidt jeg kan læse mig til, udbygges de administrative lag i sundhedsvæsenet desværre med flere instanser. Politikerne bør lære at stole på, at de sundhedsfagligt uddannede er bedre til at lede arbejdet på et sygehus end en økonom eller en jurist. DJØF’erne skal være stabsfunktioner og ikke generaler i sundhedssystemet.

I aftalen fremhæves det, at man vil ansætte mere administrativt personale til at hjælpe sygeplejersker og læger med at udfylde skemaer og indberetninger, så de får mere tid til patienterne. Det er godt, at læger og sygeplejersker får frigjort tid til patienterne, men det er kun en halv løsning, som ikke reducerer bureaukratiet. Det koster bare flere penge til kolde hænder.

Man skal fjerne alle de regler og krav om dokumentation, som ud fra en lægefaglig vurdering er unødvendige. Regnearks-regimet skal nedlægges. Det bure være naturligt i en reform med sigte på decentralisering.

Og så undrer det mig, at en borgerlig regering ikke inddrager det private sundhedsvæsen mere i reformplanerne. De private sundhedstilbud er ofte mere innovative, mere imødekommende over for patienternes behov og tilmed billigere end de offentlige.

Vi skal fortsat betale solidarisk for vores sundhed over skatten, men det behøver ikke nødvendigvis at være en offentlig klinik eller hospital der leverer behandlingen. Ved i større omfang at lade pengene følge patienten ville vi kunne få et mere dynamisk og kvalitetsdrevet sundhedsvæsen.

Jeg vil glæde mig til efter folketingsvalget at medvirke til at gøre reformen bedre.

Med venlig hilsen
Pernille