Regeringen og venstrefløjen har bestemt sig for at øge udgifterne til offentlig forsørgelse af migranter på integrationsydelse.

Mellem 200 og 300 millioner kroner skal der udbetales til indvandrede familier og familier under kontanthjælpsloftet, der i stedet for at tage et arbejde og forsørge sig selv, bliver forsørget af de danske skatteydere.

Det skal stoppes. Og det kan vi godt, hvis de fire partier i opposition står sammen, og danskerne bakker op.

Jeg annoncerede kort efter valget, at hvis regeringen lemper udlændingepolitikken, vil vi samle de nødvendige 60 underskrifter og sende lovene til folkeafstemning.

Det er Grundlovens paragraf 42, der giver os danskere mulighed for at forsvare os imod, at et flertal i Folketinget regerer hen over hovedet på et flertal i befolkningen.

60 underskrifter er nok

Vi er 79 medlemmer af Folketinget i oppositionen. 60 underskrifter skal vi bruge. Når Folketinget har vedtaget loven, har vi tre dage til at samle underskrifterne sammen og få forhindret at loven træder i kraft.

Loven skal så sendes til folkeafstemning. Hvis danskerne stemmer nej, er loven bortfaldet. Stemmer danskerne ja, gælder den.

Nye Borgerlige vil fremlægge lister til underskrift i Folketinget, og det er min klare forventning, at der blandt de 79 gode kolleger i opposition, kan findes 60 ansvarlige medlemmer, der vil lade ord følge af handling og stå vagt om udlændingepolitikken.

Bortset fra venstrefløjen og Det Radikale Venstre gik ALLE partier til valg i foråret på et løfte om ikke at lempe udlændingepolitikken.

De borgerlige partier lavede i 2018 en aftale om ikke at give flere penge til migranter, men tværtimod at skærpe reglerne for integrationsydelse fra januar 2020.

Den aftale vendes med venstrefløjens og regeringens aftale 180 grader på hovedet.

Et samlet borgerligt krav

Det vil i det perspektiv være helt uforståeligt, hvis Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances folketingsmedlemmer ikke vil medvirke til at fastholde en stram udlændingepolitik ved at skrive under og sikre, at danskerne får det sidste ord i den sag.

Udlændinge her i landet skal forsørge sig selv. Danmark skal ikke være socialkontor for migranter, der hverken tager danske værdier til sig eller bidrager til samfundet med arbejde og skat.

Det må og skal være et samlet borgerligt krav.

Dansk Folkepartis Søren Espersen har allerede meddelt mig, at han skriver under.

Mange hilsner
Pernille

Aftaleteksten mellem regeringen og venstrefløjen

https://bm.dk/media/10660/aftaletekst_boernetilskud.pdf

Grundlovens paragraf 42
  • 42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.

Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.

Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.

Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.

Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.