I en kronik i Berlingske d. 5 maj plæderes for, at udlændinge uden danske statsborgerskab skal have stemmeret til folketingsvalget, når de har boet i landet i en årrække. Alternativet og en socialdemokratisk borgmester har foreslået det samme.

Det er, udover at være i strid med Grundloven, en ualmindelig dårlig ide. Der er forskel på at være dansk statsborger og ikke være dansk statsborger. Med statsborgerskabet følger en række rettigheder. En af disse er retten til at stemme til folketingsvalget.

Det er ganske naturligt, at det er de danske statsborgere, som bestemmer, hvordan vi vil indrette os i Danmark. Derfor kan det ikke overlades til udlændinge at beslutte, hvordan Folketinget sammensættes. Ændrer man befolkningens sammensætning, ændrer man landet, og den udvikling vil blive yderligere accelereret, hvis man tillige giver stemmeret til folketinget for udlændinge. Et statsborgerskab fordrer også en vist minimumskendskab til dansk. Det er velkendt, at der blandt mange indvandrere, er et helt utilstrækkelig, i nogle tilfælde ikke-eksisterende, kendskab til dansk selv efter mange års ophold i landet. Det viser, at de pågældende personer ikke deltager tilstrækkelig i det danske samfund, ikke har kontakt til den etnisk danske befolkning og det giver meget dårlige forudsætninger for at forstå det danske samfund og dermed tage stilling politisk, hvis ikke man forstår sproget.

Vi har allerede tildelt alt for mange statsborgerskaber til indvandrere, hvilket har givet dem stemmeret til folketingsvalget. Det hævdes i kronikken, at det er svært at få dansk statsborgerskab. Det er ikke korrekt. I løbet af de seneste 4 år (2015 – 2018) er der tildelt knap 30.000 statsborgerskaber. Ser vi på de sidste 25 år, er antallet ca. 200.000. Det er et uhørt højt tal, og det er en del af et uansvarligt samfundseksperiment, som befolkningen ikke har ønsket.

Der er mange danskere, som har set med vantro på den forandring, der er sket med Danmark i de seneste årtier. De nye og før ukendte kulturelle konflikter, der er opstået, den høje kriminalitetsrate og lave beskæftigelsesandel blandt især indvandrere fra muslimske lande for at nævne et par af de problemerne. Udviklingen har været dramatisk. I 1988 var der 95.000 ikke-vestlige i Danmark. I 2018 var det tal nået op på ca. 500.000. Alene i denne valgperiode er antallet af ikke-vestlige i Danmark stedet med næste 70.000. Det vil være helt uansvarligt at begynde at give udlændinge i Danmark stemmeret til folketingsvalget. Nye Borgerlige så gerne, at det også var forbeholdt danske statsborgere at stemme ved kommunal- og regionsvalg i Danmark.

 

Peter Seier Christensen