Når vi skal bekæmpe Corona, skal vi gøre det sammen. Hvis det skal lykkes, skal vi have tillid til hinanden.

Kuren mod corona må ikke blive værre end sygdommen.

Danskerne skal have tillid til, at politikerne handler rationelt og med basis i faglig viden, og politikerne skal vise tillid til, at danskerne er ansvarlige og fornuftige.

Begge dele er ved at skride. Regeringen skærper nu restriktionerne på en måde, der mangler sundhedsfaglig evidens. Man begrænser danskerne voldsomt i deres liv og påfører virksomheder tab og risiko, men uden at give nogen sikkerhed for, at indgrebene er effektive og rigtigt proportionerede.

Rigtig mange danskere, som gennem hele krisen har bakket op om regeringen, risikerer man nu, vil vende sig væk og sige, at det er for meget, og det mangler logik.

Vi savner evidens for, at udvidet brug af mundbind, vil få smitten ned. Alligevel tvinges vi nu til at bære mundbind mange flere steder.

Der er ingen rapporter om smittede til fodboldkampe i superligaen. Alligevel vil man ikke lukke tilskuere ind.

Der er ingen logisk forklaring, som siger at alkohol købt efter klokken 22 giver Corona, når man drikker det. Alligevel lukker man nu for salg af alkohol efter kl. 22.

Når der mangler logik og stringens i restriktionerne, og når man ikke kan se en langsigtet fornuftig plan, så mister regeringen befolkningens opbakning. Det, risikerer regeringen, sker nu.

Desværre. For uden tilliden mellem politikere og befolkning bliver det 1.000 gange sværere at bekæmpe coronaen.

Og samtidig er det som om, man fuldstændig ignorerer de mennesker, der betaler prisen form af tabt indtjening, tabte arbejdspladser og lukkede virksomheder.

Hvorfor er hjælpepakkerne ikke på plads? Hvorfor er kompensationerne fra foråret ikke udbetalt endnu? Hvorfor indfører man nye restriktioner uden en plan for, hvordan virksomhederne skal kompenseres?

Jeg vil, så stærkt jeg kan, opfordre statsminister Mette Frederiksen til at få lavet en langsigtet plan. Få fjernet de ulogiske restriktioner, få analyseret, hvad der virker bedst, og gør det – og kun det.

Kærlig hilsen
Pernille Vermund