12.02.2016 Vi skal bevare et samfund, hvor forskellige holdninger krydser klinger i ord og ikke i gerninger. Åbenhed og oplysning er afgørende forudsætninger for demokratiets udvikling og overlevelse. Uden kritik af ideologier, tanker, religioner og politik dør demokratiet. Derfor bør både racismeparagraffen og blasfemiparagraffen afskaffes.
I går led friheden i Danmark endnu et knæk. Flemming Nielsen blev ved retten i Helsingør dømt efter racismeparagraffen for at sammenligne islamisme med nazisme med ordene: ”Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen”
Der skal sikkert være nogle, udover dommeren og anklageren, der jubler, men når Flemming Nielsen har tabt i retten, så er vi alle tabere – i hvert fald alle os med en demokratisk grundholdning!
For hvordan kan vi bevare vores frie og åbne samfund, hvis vi straffer systemkritiske ytringer? Og hvordan kan vi bekæmpe ideologien Islam, islamisme, hvis ikke vi må tale om den ondskab, den indeholder?
Er det ikke netop islamismen, der dagligt koster den arabiske verden uhyggeligt mange menneskers liv? Var det ikke islamismen, der fik muslimer til at trænge ind i et bladhus og nedslagte uskyldige tegnere? Var det ikke islamisme, der fik en dansk muslim til at skyde Dan Uzan og Finn Nørgaard? Var det ikke islamisme, der i efteråret kostede mere end hundrede uskyldige mennesker livet i Paris? Er det ikke islamisme, som vi sender danske tropper til mellemøsten for at bekæmpe i demokratiets navn?
Når de ansvarlige politikere ikke reagerer på gårsdagens dom, så lader de hensynet til en afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk ideologi stå over vores demokrati og grundlovssikrede rettigheder. Og når de begrunder deres flyverskjul med hensynet til internationale aftaler, så deponerer de vores folkestyre i lommerne på andre.
Vi har alle en interesse i, at de rigtige racister og andre tåber stikker hovedet frem og ytrer sig, så de kan udstille sig selv, ligesom vi alle har en interesse i, at folk med berettiget kritik af forskellige livsanskuelse kan sige det, de vil, så vi alle kan blive klogere.
Moralen fra anklager Bente Schnack og dommerne var i gårsdagens sag imod Flemming Nielsen desværre alt for klar: ”Hvis vi straffer dig økonomisk, så kan du lære at afholde dig fra at kritisere islam”.
Men moralen fra civilsamfundet, der med opbakning i både økonomi og ord stod skulder ved skulder med Flemming Nielsens i kampen for ytringsfriheden, var gudskelov tilsvarende klar: Staten fejlede – men folket og friheden sejrede.
Pernille