Jeg har fået en invitation.
Og jeg har takket pænt nej tak. Måske knap så pænt. Jeg bad dem om at rende og hoppe.
Invitationen var fra lederkollegiet på Dagbladet Politiken – altså dem, der er redaktører og skriver avisens ledere. De ville gerne mødes med mig bag lukkede døre, hvor jeg kunne få lejlighed til at fremlægge min sag og svare på deres spørgsmål.
Invitationen kom fra Marcus Rubin, som er leder af lederkollegiet. Det er ham, der har formuleret overskriften: ”Sluk dog for mikrofonen til ekstremister”. Det skrev han sidste år med henvisning til mig i sin avis Politiken.
Han var blevet sur over, at jeg havde været på TV2 og deltaget i en debat om Trumps udlændingepolitik. ”Hvorfor giver medierne hende så meget taletid”, beklagede han sig. ”Hvad er den redaktionelle begrundelse for at lade den ekstremt yderligtgående Pernille Vermund fremstå som en slags repræsentant for den danske højrefløj”, spurgte han sine læsere.
Mediebåren brøleabe
Han slog mig længere nede i artiklen i hartkorn med nogle andre, han ikke kan lide og konkluderede om mig og andre kritikere af islams indflydelse i samfundet: ”Som en slags mediebårne brøleaber overdøver de flertallets meget mere nuancerede holdninger og fremmer en hadsk og kompromisløs tone”.
Ja, så. Det mente han sidste år, og så sender han mig i sidste uge en invitation til en frokost og hyggelig samtale. Det giver ikke meget mening.
Så jeg spurgte til, om han havde fortrudt sin opfordring til at slukke for min mikrofon og udelukke mig og Nye Borgerlige fra den demokratiske samtale i samfundet.
Det havde den gode Marcus Rubin ikke. ”Jeg mener stadig hvad jeg skrev med hensyn til at få plads i medierne, men håber I har tid og lyst til at mødes”, skrev han tilbage.
De kan rende og hoppe
Politiken leverer da så sandelig også på Marcus Rubins bud om at ’slukke mikrofonen’. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst er blevet interviewet til Politiken om vores politik, og de gange, hvor jeg har forsøgt mig med et debatindlæg, er det blevet afvist.
Så selv om han til sidst skrev: ”Vi har inviteret alle partilederne der ser ud til at komme i Folketinget, det er helt frivilligt at komme – men I vil så være det eneste parti som takker nej”, så fandt jeg det simpelthen for mærkeligt, at skulle sidde til bords bag lukkede døre med en flok mennesker, der mener jeg er “ekstremt yderligtgående” og en ”mediebåren brøleabe”.
Spild af tid for Nye Borgerlige, og langt fra Danmarks undergang, hvis Politikens læsere skal søge til andre medier for at finde ud af, hvad Nye Borgerlige står for.
Jeg mødes gerne til hver en tid med hver og en fra Politikens lederkollegie i en åben, fri og offentlig debat. Jeg skal nok få sagt, hvad jeg mener og står for.
Nu skal Søren Pape, Thulesens Dahl, Anders Samuelsen og alle de andre partiledere spise frokost på Politiken. Jeg skal ikke. Nok fordi jeg ikke er som de andre – og aldrig bliver det. De kan rende og hoppe.
Pernille
Du kan se en kopi af klummen fra Marcus Rubins hånd nedenfor.