10.07.2019 EU-domstolen har i dag afsagt en dom, der går Danmark imod og lemper udlændingepolitikken – stik imod hvad et bredt flertal i befolkningen ønsker og stik imod, hvad et bredt flertal i Folketinget har vedtaget ved lov.
Danmark kan ikke begrænse familiesammenføringer fra Tyrkiet med en begrundelse om, at det er i Danmarks interesse at styre migrationsstrømmene og sikre en ordentlig integration af de familiesammenførte.
Dommen er klar og konsekvensen bliver måske, at 1000’vis af sager skal gå om og nye 1000’er af giftelystne muslimske piger og drenge fra det anatolske højland vil finde vej til Danmark i de kommende år.
Danmark hældt ned af brættet
Det er slet ikke acceptabelt, at danske love vedtaget i det danske Folketing af medlemmer, der er valgt af det danske folk, bliver hældt ned af brættet på den måde.
Hvis vi skal bevare Danmark som et selvstændigt land og beskytte os mod yderligere indvandring fra de muslimske lande, så er der ingen anden vej end at frigøre os fra den associeringsaftale, som EU har indgået med Tyrkiet, og som giver tyrkere ret til både ophold og offentlig forsørgelse i Danmark.
Det bør regeringen tage initiativ til med det samme. I modsat fald må vi imødese, at tilstrømningen fra Tyrkiet vil tage til og øge de problemer, vi har nok af i forvejen.
Tyrkerne er dårligt integrerede
Og indvandring fra Tyrkiet giver problemer. Eksempelvis blev de 15-79 årige efterkommere af tyrkiske indvandrere i 2016 dømt fire gange så ofte som danskere for overtrædelser af straffeloven. Når det kommer til vold, blev de tyrkiske efterkommere dømt fem gange så ofte som danskere generelt.
Det er voldsomme tal i kriminalitetsstatistikken, som ikke kan bortforklares.
Ved det tyrkiske valg i 2017 fik Erdogan 60% af de afgivne stemmer i Danmark. Den højeste andel i Norden. Erdogans styre kontrollerer 28 moskeer i Danmark gennem organisationen Diyanet, som er Erdogan-regimets religiøse arm. Erdogan bestemmer blandt andet indholdet i fredagsprædikerne.
Erdogan kontrollerer moskeer i Danmark
Diyanet-moskeerne udvider i disse år og flere kommer til. Senest i Roskilde. Tyrkerne i Danmark tager ikke vores værdier til sig. De vender sig i stigende grad væk fra vores og vælger islamiske værdier til.
Tyrkiske indvandrere gifter sig ikke med danskere. De foretrækker at gifte sig med hinanden og henter i stor stil ægtefæller i Tyrkiet. Derved fortsætter den negative spiral, og hvis vi ikke gør noget aktivt for at stoppe det, vil det gå værre og værre år for år.
Tilstrømningen skal stoppes. Vi kan ikke lade EU bestemme over et så vitalt område. Det er vores fremtid som selvstændigt land, der står på spil.
Ministeren kalder dommen en ’vejsidebombe’
Mattias Tesfaye, som er ny udlændingeminister, og som jeg faktisk har fået et positivt indtryk af, fortæller i dag til pressen, at han sov dårligt natten til i dag, fordi han frygtede, at dommen ville blive en ’vejsidebombe under dansk udlændingepolitik”, som han tidligere har sagt om retssagen ved EU-domstolen mod Danmark.
Men han skynder sig så at sige, at ”Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen”. Og han tilføjer ” Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring”.
Jeg er enig med Tesfaye i begge dele. Men tillader mig så at konkludere på hans vegne og anvise en løsning.
Vi skal selvfølgelig rette os efter domme fra EU-Domstolen, som vi traktatmæssigt har underlagt os. Det må vi gøre, indtil vi får et flertal i befolkningen for at forlade EU.
Og vi skal selvfølgelig ikke acceptere uhæmmet indvandring og et øget antal familiesammenføringer fra Tyrkiet.
Når det står klart, så bliver løsningen ligeså klar:
Danmark må frigøre sig fra associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, således at aftalen ingen gyldighed har i Danmark.
Politikerne må holde deres løfte
Det må regeringen sørge for i god ro og orden og på den måde, som den slags aftaler opsiges i internationalt samarbejde.
Jeg ved godt, at associeringsaftalen ikke er omfattet af de danske forbehold, men politikerne har gentagne gange lovet, at udlændingepolitikken skulle føres i Folketinget og ikke i EU.
Det løfte må de nu leve op til.
Mange hilsner
Pernille Vermund