Peter Seier Christensens blog 21.05.2016

Pisas etniske rapport fra 2015 bekræfter igen, hvad vi alle ved – at indvandrere og deres efterkommere klarer sig langt ringere i skolen end de etnisk danske elever. De ligger i gennemsnit 1,5 år bagefter. Det svarer altså til, at et barn i 5 klasse modtager undervisning sammen med et fra syvende.

Løsningen er, i følge undervisningsminister Merete Riisager, at børnenes forældre skal tage ansvar og sørge for, at deres børn lærer dansk.

Jeg har stor respekt for Merete Riisager, men her er hun ude i en utopi. Forældrene har ikke tidligere påtaget sig  ansvaret, og det kommer de heller ikke til. Ironisk nok er forældrene ofte endnu ringere til sproget end deres børn. At man murer sig inde i miljøer, hvor man lukker af for både danske medier såvel som kultur hjælper ikke på sagen.

Der er simpelthen ikke en VILJE til dansk kultur og det danske samfund.

Jo længere vi opretholder disse illusioner, desto længere tid går der, før vi indser problemernes virkelige omfang. Og desto større når de at blive.

Vi må erkende, at indvandrere og efterkommere fra muslimske lande gennemsnitligt aldrig vil kunne opnå et niveau i dansk, der er fagligt acceptabelt, og at de aldrig vil opnå en arbejdsmarkedsdeltagelse, som er bare i nærheden af etnisk danske. Aldrig.

Endvidere må vi erkende, at deres kriminalitet er ekstremt meget højere (særligt for personfarlig kriminalitet), hvilket må anses som kulturelt betinget, fordi forskellen ses selv efter at man korrigerer for socioøkonomiske faktorer. Eksempelvis kan det nævnes, at palæstinensiske mænd modtager en fængselsdom mere end ti gange oftere end danske mænd.

De selvudnævnte “gode” kan ikke lide fakta. De vil hellere mærke efter i maven, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Hvis vi lukker øjnene, kan vi ikke løse problemerne. De “gode” taler så meget om klimabyrden og hvordan vi give et godt miljø videre til vores børnebørn. De er forbavsende tavse om hvilke enorme problemer, vi vil give videre til de kommende generationer, hvis vi fortsætter den hovedløse masseindvandring.

Skal vi bare skubbe problemerne videre? Hvis vi gør det, bliver prisen kun højere for de næste generationer.