26.06.2019 Nogle gange er det skidt, når de lover noget godt, men ofte er det godt, fordi de lover noget skidt.
Sådan er det med den politiske aftale, som Mette Frederiksen har indgået med venstrefløjen og de radikale for at få lov at blive statsminister.
Det meste af aftalen ser meget rød ud – og dermed sort ud for danskerne. Det bedste, man kan sige om den, er, at meget af det er snak og kun lidt er konkret. Danskernes frihed og pengepung mærker det først, når det bliver til handling.
Det bliver min opgave at arbejde for, at så få af de skidte løfter bliver holdt, og at de få gode ting bliver gennemført.
Vores fire mandater i Folketinget vil ikke sidde i et hjørne og surmule. Vi vil kæmpe, samarbejde og gøre os så nyttige for danskerne som muligt.
I den forkerte retning
Det værste er, at udlændingepolitikken på konkrete punkter nu vil gå i den forkerte retning.
De offentlige ydelser til udlændinge sættes op. Der skal bruges flere penge på nytteløse integrationsprojekter, og nye migranter fra Mellemøsten og Nordafrika får lovning på permanent ophold efter blot to år i arbejde.
Der er ikke noget krav i aftalen om, at udlændinge skal forsørge sig selv. Selv om det isoleret set ville kunne forbedre den offentlige økonomi med et tocifret antal milliarder. Kriminelle udlændinge skal der heller ikke skrides ind over for. Retspolitikken er slet ikke en del af aftalen.
Man må sige, at Morten Østergaard på disse punkter har leveret til sin nye vælgerbase i Vollsmose og i Gjellerup. Uintegrerede indvandrere fra de muslimske lande kan nu roligt fortsætte deres liv på offentlig forsørgelse i deres parallelsamfund, som domineres af islamisk ideologi og fostrer vold og kriminalitet.
Danmark bliver attraktivt for migranter
Aftalen vil uden tvivl føre til, at Danmark bliver et mere attraktiv land for migranter at søge til for at opnå spontan asyl. Samtidig vil den nye regering allerede fra næste år igen begynde at tage kvoteflygtninge til Danmark.
Det er skidt, fordi denne del af aftalen ser ud til at blive gennemført med venstrefløjens stemmer. Det er dobbelt skidt, fordi Mette Frederiksen faktisk havde mulighed for at begynde et andet sted.
Hun har gentagne gange i valgkampen fremhævet, at hun ønsker retten til spontan asyl afskaffet, og hun skriver i aftalen, at ”Det vil være en væsentlig prioritet i en ny dansk regerings udenrigspolitik at søge international tilslutning til et fremtidigt og mere humant asylsystem”.
Asylstop er det eneste fornuftige
Hvis man skal løse udlændingepolitikken fra bunden, er et stop for spontan asyl et helt nødvendigt sted at begynde. Der skal sættes en prop i hullet. Jeg har flere gange rost Mette Frederiksen for hendes holdning på dette område.
Nu står sætningen om et nyt asylsystem i aftalen, og det er godt. Når det alligevel ser skidt ud, er det fordi aftalen på alle andre måder trækker i den modsatte retning. Her har Mette Frederiksen overgivet sig til venstrefløjen og de radikale.
Et asylstop kan gennemføres uden at bryde med konventionerne. Det kan kombineres med at hjælpe mere i nærområderne, og det kan sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark, er mennesker, der ønsker at bidrage og deler vores værdier.
Og så må man lige huske på, at Lars Løkke Rasmussen, når det kommer til at ville lukke flere ind i Danmark, står meget tættere på Morten Østergaard end på Mette Frederiksen. Det har selvfølgelig ikke gjort det lettere for Mette Frederiksen at afvise venstrefløjen, når Lars Løkke Rasmussen står parat til fortsat at svigte danskerne i udlændingepolitikken.
Udviklingen skal vendes
Men det skal ikke få os til at synke ned i melankoli. Danmark skal reddes. Udviklingen skal vendes. Og jeg vil gribe hver en chance for at fastholde et asylstop, konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge og krav om selvforsørgelse på den politiske dagsorden.
Mette Frederiksen skriver i aftalepapiret, at partierne vil ”sikre sund fornuft i udlændingelovgivningen”. Den sunde fornuft vinder til sidst. Det er jeg overbevist om. Men den sunde fornuft ligger et helt andet sted, end Morten Østergaard, Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr tror, og som de har fået skrevet ind i denne aftale.
Mette Frederiksens aftalepapir har meget snak om decentralisering, mindre bureaukrati og afskaffelse af unødig dokumentation og kontrol.
Det vil vi i Nye Borgerlige meget gerne hjælpe hende med at gøre til handling frem for snak. Jeg kan godt se for mig, at vi kan samarbejde om at forbedre forholdene i sundhedsvæsenet, i psykiatrien og også i forhold til at målrette den sociale indsats til dem, der virkelig har behov.
Så nu går vi i gang. Der er ufatteligt meget at tage fat på.
For friheden og for fædrelandet.
Mange hilsner
Pernille Vermund
